Det skal være slut med først-til-mølle-princippet, når der skal uddeles tilslutninger til elnettet fra det statsligt ejede selskab Energinet. Det fortæller selskabets direktør for systemansvar, Kim Willerslev Jakobsen, i et større interview med Børsen.
Opgøret med først-til-mølle-princippet er afgørende for, at Energinet kan komme den hastigt voksende kø af selskaber, der vil have tilsluttet deres projekter til elnettet, til livs, fortæller direktøren.
Selskabet, der har ansvaret for udbygningen af det danske elnet, har i de seneste måneder været under massivt pres. Store forsinkelser i udbygningen har skabt voksende ventetider på tilslutning, samtidig med at efterspørgslen efter strøm er eksploderet. Det danske elnet kan ganske enkelt ikke længere følge med.
Konsekvensen er, at der mangler kapacitet til at transportere strøm til de mange virksomheder, der ønsker at udvide, etablere nye projekter eller omlægge deres produktion. En lang kø af virksomheder venter på at blive tilsluttet elnettet, og nogle risikerer at måtte vente i årevis.
Her følger en gennemgang af, hvad der er gået galt i Energinet.
Energinet bygger motorveje
Det er Energinet, der står for at udbygge de store distributionsledninger, der fungerer som motorvejene i det danske elnet. Energinet råder over mere end 9800 km elnet i Danmark.
Distributionsledningerne transporterer strøm til de lokale elnetselskabers ledninger, der – hvis vi bliver i trafikmetaforerne – fungerer som motortrafik- og landeveje i elnettet.
På den måde hænger det hele sammen. Og forsinkelserne hos Energinet betyder, at distributionsselskaberne ikke kan indgå nye aftaler på større projekter fra danske virksomheder, før de er sikre på, at Energinet rent faktisk kan levere den nødvendige kapacitet.
Og det er her, det er gået galt. For mens der historisk har været mere kapacitet i transmissionsnettet, end der har været brug for, kan Energinet ikke længere følge med. Antallet af store kunder er steget markant, og samtidig er de største kunder vokset betydeligt, har Energinet tidligere konkluderet.
I marts blev selskabet derfor nødt til at sætte alle nye tilslutninger på pause i tre måneder for at få luft til at overveje, hvad der skulle ske. Senere har Energinet udskudt pausen til tidligst efteråret.
For de helt store projekter, som bl.a. datacentre, kan tidshorisonten i flere tilfælde være helt op til ti år, før der er mulighed for at blive koblet til elnettet.
57 GW i kø
Der ligger p.t. forespørgsler på tilslutningen af 57 GW nyt elforbrug til transmissions- og distributionsnettet.
Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark – eller tilslutningen af nyt elforbrug svarende til 80 gange Københavns.
Det er projekter som bl.a. datacentre, batterier, solcelleparker samt virksomheders udbygninger eller omlægning til grøn produktion. Af projekterne udgør datacentre, batterier og den såkaldte power-to-x-teknologi 80 pct. af køen.
Børsen har tidligere foretaget en rundspørge hos tre af de største elnetselskaber, N1, Cerius og Radius og Trefor. De beretter, at de har næsten 300 projekter, der venter på tilslutning til elnettet.
Kontrakter kan rives over
Men det er ikke kun projekterne i kø, der måske kan risikere at vente længe på tilslutning.
I sidste uge kunne Børsen berette, at de allerede indgåede aftaler om nettilslutning mellem distributionsselskaber og virksomheder rundt omkring i landet heller ikke er helt uproblematiske.
Med en nettilslutningsaftale har virksomheder ellers fået underskrift på, at de kan få den nødvendige strøm til deres projekter – hvilket ofte er afgørende, før en virksomhed overhovedet træffer investeringsbeslutning.
FAKTA
Energinet
- Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
- Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge et brintrør til Tyskland.
- Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181.
- Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
- Der ligger lige nu projekter svarende til 57 GW nyt elforbrug i kø. Det svarer til otte gange det samlede elforbrug i Danmark.
Men kombinationen af de kontrakter om tilslutning, som nogle virksomheder har indgået, og den forventede vækst i det almindelige elforbrug risikerer at presse elnettet udover grænsen i dele af landet, viser en redegørelse fra Energinet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som Børsen har set.
Det er særligt i de hårdest belastede områder i elnettet – i Nordjylland og omkring Esbjerg – at der ifølge redegørelsen kan opstå udfordringer med de allerede indgåede kontrakter. Her er der nemlig ifølge Energinet indgået aftaler om at benytte mere kapacitet, end der er godkendte planer om at udvide elnettet i området med – i hvert fald når der samtidig reserveres plads til den almindelige vækst i forbruget.
Det er endnu usikkert, hvad det vil få af betydning for indgåede aftaler i de spidsbelastede områder.
Ny regering vil rydde op
Danmarks nye firkløverregering varslede allerede i sit regeringsgrundlag, at man vil rydde op i det ombruste Energinet. I grundlaget lød det bl.a., at Energinets arbejde skal fokuseres på færre opgaver, og at opgaveporteføljen for selskabet skal ændres.
I grundlaget hedder det blandt andet, at tiltaget skal sikre “maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder”.
Energinet skal desuden have mere frihed til at planlægge og udbygge elnettet, så det passer til politiske mål – og ikke kun i de områder, hvor der er behov, som tidligere.
Senere har klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa sat nogle flere ord på, hvordan Energinet skal prioritere selskabets mange projekter i kø. I et interview med Politiken fortalte hun tidligere på måneden, at ellastbiler, ladestandere og elektrificerede tog skal foran i køen til elnettet, mens de store strømslugende datacentre må vente.
Som Energinet er skruet sammen i dag, fungerer tilslutning efter et først-til-mølle-princip.
