Før kæmpede han på håndboldbanen – nu kæmper han for den grønne omstilling

Før i tiden havde Lasse Boesen træningstøj og håndboldsko pakket i rygsækken. 

I dag har han fyldt den med vareprøver på kompositbrædder, der er lavet af genanvendt tekstil og plast. Og da Børsen møder ham i København på en messe med fokus på cirkulær produktion, indrømmer han, at dét skifte da heller ikke er ét, han selv havde set komme.

“Det havde jeg slet ikke forudset, men jeg har altid haft en idé om, at jeg skulle noget helt andet end håndbold, jeg skulle have mit eget, og jeg skulle prøve at skabe min egen identitet,” siger han.

Allerede for seks år siden byttede Lasse Boesen titlen som håndboldaktiv ud med titlen som adm. direktør for virksomheden Retextil. En virksomhed, han selv har grundlagt, og som satser på produktion af byggematerialer som brædder, planker og hegnspæle i et materiale bestående af 60 pct. genanvendte tekstiler og 40 pct. genanvendt plast.

På sin vis er det tilfældigt, at det blev tekstilaffald, der blev Lasse Boesens metier. Og så alligevel. 

“Plast er jo grundlæggende et godt produkt til at formgive med, men det er en udfordring, at det trækker maksimalt på vores ressourcer. Men det er ikke noget, jeg har studeret eller gået og tænkt over,” siger Lasse Boesen og henviser til, at idéen kom fra hans netværk.

Entreprenør ved et tilfælde

Man kunne ellers tro, at det var de kasserede tekstiler fra håndboldens verden, der gav stof til eftertanke hos Lasse Boesen. Men sandheden er, at idéen kom dumpende.

En hollænder, han havde siddet i bestyrelsen med for Champions League-klubber, havde flere gange fortalt om et enormt tekstilsorteringsanlæg, han havde etableret i Nederlandene. 

“Jeg har altid tænkt, at når jeg går ud af sporten, så skal jeg ned og se det der. Så det var jeg i 14 dage, og det er seks år siden nu,” siger Lasse Boesen på en let underspillet facon.

Med sig hjem tog han prøver på tekstilkomposit, snakkede med en række innovative virksomheder, og via netværk fik han sparket døren ind til legepladsproducenten Kompan, som han samarbejder med i dag.

Resten er historie, fristes man til at sige. I dag har han etableret produktion i Polen, hvor tekstilaffald fra bl.a. Aarhus Kommune og Stena Recycling granuleres og sorteres i kvaliteter. Det, som ikke kan laves til klude eller andre tekstiler, omdannes til byggematerialer, der sendes retur til salg i Danmark.

Materialerne sælges i byggekæder som Stark, Davidsen og indgår som fast bestanddel i bl.a. legepladsproducenten Kompans Go Green-projekter. Ifølge Lasse Boesen er det ikke en erstatning for eksempelvis træ, der ifølge ham har mange kvaliteter. Det er et alternativ, forklarer han.

Tekstiler i hobetal

Når den tidligere professionelle håndboldspiller ser muligheder i genanvendelse af tekstiler, er det, fordi det fortsat er en gordisk knude. Alt for meget bliver kasseret eller destrueret frem for genanvendt.

Hver dansker køber i gennemsnit 40 kg tøj om året svarende til et samlet årligt forbrug af tekstiler på ca. 230.000 ton. Og fra 2015-2030 forventes forbruget af tøj og sko at stige med 63 pct. på europæisk plan.

Siden 2025 har EU-landene indsamlet tekstilaffald, og med en ny Ecodesign-forordning, der gradvist udrulles frem mod 2030, lægger EU op til at sætte konkrete mål for graden af genanvendte tekstiler i nyproducerede tekstiler. 

Men der er lang vej igen. En rapport for den danske tekstilindustri, som Det Frivillige Sektorsamarbejde om Tekstiler står bag, viser, at kun 9 pct. af al tøj består af genanvendte materialer, mens sektorsamarbejdet har sat et mål for 2030 på 40 pct. 

“Det er klart, at det allerbedste er at anvende tekstiler til tekstiler, men der er ufattelig mange tekstiler, der ikke kan anvendes igen, fordi kvaliteten er for dårlig. Vi er foran i Danmark, men på globalt plan er der jo massevis af tekstiler fra f.eks. Temu og Shein,” siger Lasse Boesen.

Bæredygtig

Mode- og tekstilbranchen vil omstille sig – men udviklingen står stille

Spørger man Julie Brender Trads, forretningsleder og ekspert i cirkulære ressourcer på Teknologisk Institut, er hun enig i den betragtning.

“Målet er en cirkulær økonomi, hvor tekstiler genanvendes til tekstiler, men der er vi bare ikke endnu. Det er ikke muligt at gøre med al det tekstilaffald, vi har. Så jeg synes, det her (Retextils løsning, red.) er et skridt i den rigtige retning,” siger Julie Brender Trads. 

Med en fortid i Teknologisk Instituts byggeriafdeling hæfter hun sig desuden ved, at 60 pct. af indholdet i materialerne er tekstilfibre. At det er så højt, ser hun som et plus.

“I kompositmaterialer er der behov for en blanding af plast og fibre for at øge styrken,” siger Julie Brender Trads og henviser til, at Retextil på den vis løser et problem, der kan være i plastkompositmaterialer. 

Omstilling tager tid

En ting er de gode tanker. Noget andet er, om det kan skabe forretning. Ifølge Lasse Boesen lander nettoomsætningen det seneste år mellem 7,5-8 mio. kr. Det er en fordobling af året før. 

Men det tager tid at rykke fremad, mærker han.

“Det er en meget konservativ branche. En tømrer, der er vant til at arbejde i træ, skal vænne sig til det. Det er svært at komme ind og vise, at dit afsæt virker, og du skal samtidig sørge for ikke at have for mange omkostninger,” fortæller Lasse Boesen.

“Jeg siger nogle gange lidt for sjov, at den grønne omstilling er slået hjem i Ludo. Jeg har ufatteligt svært ved at komme igennem til kommuner. Selvom jeg aftager deres tekstiler, er det svært at overbevise dem om, at det her er en god historie for dem, som samtidig kan gøre en forskel.”

Fightermentalitet

Selvom der ikke gemmer sig en fortælling om inspiration fra aflagte tekstiler fra håndboldens verden, så fornemmer man, at Lasse Boesen har taget en fightermentalitet med sig fra banen. 

Det var en af årsagerne til, at han gik ind i samarbejdet med Kompan. En kategori, han selv betegner som den sværeste af dem alle, fordi materialerne skal leve op til strenge krav for anvendelse til børn, og fordi de er til stede på det amerikanske marked, hvor børnenes forældre er advokater, som han siger.

“Jeg tænkte, at hvis jeg kunne få Kompan til at putte det her i deres legepladser, så er jeg langt i forhold til kritiske spørgsmål,” siger Lasse Boesen.

Visionerne om at kæmpe videre er derfor også stærke. Målet er at etablere produktion i Danmark inden for de kommende par år. Og udover 3D-print som det næste større projekt har Lasse Boesen store drømme – han drømmer endda om Lego.

“Jeg har snakket lidt med dem (Lego, red.), det kunne jeg ikke lade være med. Problemet er, at når du laver genanvendte materialer uden bindemiddel og uden ny kemi, er det svært at få de klare farver frem, som legoklodser er kendt for. Og vores materialer er aldrig ens,” fortæller Boesen. 

Så selvom genanvendte legoklodser af tekstilaffald ikke ligger ligefor, fornemmer man, at drømmen stadig lever.