Mode- og tekstilbranchen vil omstille sig – men udviklingen står stille

Omstillingen af den danske mode- og tekstilbranche snegler sig afsted.

Det viser en ny rapport for branchen, som Det Frivillige Sektorsamarbejde om Tekstiler står bag. Sektorsamarbejdet blev initieret af Miljøministeriet i 2022 og består i dag af 47 virksomheder og organisationer.

Mandag blev der så gjort status på Christiansborg, hvor resultaterne i rapporten pegede i to retninger. For mens flere af de adspurgte virksomheder i år tilkendegiver at arbejde med cirkulære forretningsmodeller, afspejler det sig ikke i handling. 

Det gælder både for andelen af genanvendte materialer i produktionen og gensalg af varer.

Andelen af genanvendte materialer udgør i gennemsnit 9 pct. af de samlede materialer. Det er markant lavere end målet på 40 pct. i 2030, som sektorsamarbejdet besluttede i 2022, og kun decimaler højere end i 2023.

Hvad angår gensalgsaktiviteter, viser rapporten desuden, at gensalg i gennemsnit udgør en forsvindende lille del af mode- og tekstilvirksomhedernes omsætning på nær for virksomheder, hvor forretningsmodellen er bundet op på gensalg, f.eks. Røde Kors og Kirkens Korshær.

Lovgivning skal presse på

Det får Lea Wermelin (S), tidligere miljøminister, medlem af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og initiativtager til Det Frivillige Sektorsamarbejde om Tekstiler, til at pege på handling.

“Rapporten viser med flammeskrift, at der er behov for, at vi gør noget for at skubbe på omstillingen af mode- og tekstilindustrien. Og der er ingen grund til at skabe illusioner om, at et frivilligt sektorsamarbejde alene kan løse den kæmpe udfordring, det er,” siger hun. 

Selvom statusrapporten peger en tommelfinger nedad til omstillingen, hæfter Lea Wermelin sig ved, at mode- og tekstilindustrien for første gang kom på finansloven i efteråret, og at en samlet sektor viser ønske om handling.

Generelt mener hun, at ambitiøs lovgivning er nødvendig for at ændre status quo.

“Det er mig en kæmpe gåde, at vi kan tale om omstilling af vores landbrug, transport og fødevarer, men at der er 10 pct. at de globale udledninger, der relaterer sig til mode- og tekstilbranchen, hvoraf Danmark designer og udleder en stor del af det. Det fylder på ingen måde på den nationale dagsorden,” siger hun og tilføjer:

“Der skal regulering til, og Danmark skal presse på, for at EU-lovgivningen bliver ambitiøs nok.” 

Hun understreger desuden, at giganter som Shein og Temu skal udelukkes fra det europæiske marked, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Genbrugsmaterialer mangler kvalitet

For flere af de virksomheder, Børsen talte med på mødet mandag, er der vilje til at ændre status quo, men flere oplever udfordringer med kvalitet og pris på genbrugsmaterialerne.

En af de virksomheder er børnetøjsmærket Mini A Ture. Selskabets produkter indeholder mellem 80-100 pct. genbrugsmaterialer, men de er ikke lykkedes med at anvende brugte tekstiler.

Hvad angår genbrugsmaterialer i tøjproduktion skelner man mellem genanvendte materialer som f.eks. fiskenet, der laves til tekstiler, og så tøj, der har været ude hos en forbruger, men sendes tilbage i kredsløbet og bliver til nyt tøj. Det er sidstnævnte, som mode- og tekstilvirksomhederne kæmper med. 

“Det er sværere med tekstilfibre, fordi vi gerne vil finde materialer, der er gode nok og kan leve op til vores 10-års garanti. Og samtidig er det meget dyrt,” lyder det fra Signe Tholstrup, direktør og ejer hos Mini A Ture.

Også Maria Glæsel, forperson for sektorsamarbejdet og medstifter af virksomheden Aiayu, adresserede allerede i 2022 problemer med kvalitet i genanvendte tekstiler.

Adspurgt om hun mener, at der er behov for nye målsætninger i sektorsamarbejdet for at accelerere udviklingen, henviser Maria Glæsel til, at mål ikke kun handler om tal.

“Cirkularitet er mere end materiale. Det handler også om design, holdbarhed, reparation og forbrug. Kvalitet må godt koste. Vi skal væk fra at sælge mest muligt og hen til at sælge bedre med mindre volumen,” siger hun.

Hvad med volumen?

For Bestseller, der ligesom Aiayu er en del af styregruppen, er intentionerne også tydelige, men heller ikke hos modegiganten er det lykkedes at anvende genbrugstekstiler i ny tekstilproduktion, fortæller Dorte Rye Olsen, bæredygtighedschef hos Bestseller.

“Der er endnu meget få tekstiler på markedet i dag, som er produceret af tekstiler, der allerede har været ude hos forbrugerne. Vi har lavet investeringer på området, men vi skal flere år frem, og der skal også flere investeringer på tværs af hele branchen til for at se effekten af de initiativer,” siger hun.

Kunne man ikke producere mindre og komme nogle af problemerne til livs på den måde?

“Så enkelt er det desværre ikke helt. Uanset skal hele markedet jo med, for at det kan lykkes. Som udgangspunkt producerer man jo ikke for ikke at kunne sælge, men vi anerkender, at overforbrug og overproduktion er til stede i vores branche.”

Er det noget, I arbejder med? 

“Ja, det handler meget om effektivitet i værdikæden, så man sikrer, at det, der produceres, også sælges til den værdi, det er produceret efter. Og så handler det om at få forbrugerne med på den agenda ved for eksempel at stille spørgsmålet: Skal jeg købe nyt, eller kan jeg købe noget, der er pre-loved,” siger hun.

Gensalg

Netop gensalg er et område, flere virksomheder fortsat kæmper med – som statusrapporten også sætter lys på.

En af de største globale spillere, H&M Group, der sidste år havde en omsætning svarende til ca. 152,4 mia. kr., har lanceret otte gensalgsbutikker i eksisterende butikker og var på talerstolen mandag for at dele erfaringer.

Sidste år udgjorde gensalg 0,6 pct. af den samlede omsætning. Et tal, som Marcus Hartmann, chef for public affairs og bæredygtighed i Nordeuropa hos H&M, håber at kunne øge.

“Det er en meget lille andel, og det er noget, som vi bliver nødt til at øge,” siger han mandag og peger på strengere lovgivning fra EU som et af de nødvendige tiltag for at drive forandring.

I en dansk kontekst er virksomheden Mini A Ture lidt længere på vej. Her udgør gensalg 3,5 pct. af omsætningen. Konkret køber virksomheden brugte varer tilbage, reparerer dem om nødvendigt og sælger dem via selskabets webshop. 

“Det går den rigtige vej for vores gensalg, men det handler også om, at kunderne skal lære det at kende, og vi lægger mange penge i kampagner på en forretningsdel, som slet ikke er profitabel endnu,” siger Signe Tholstrup.

Ifølge Lea Wermelin skal der flere incitamenter til, så virksomheder, der gør sige umage med omstillingen, bliver belønnet.

“Virksomhederne kommer selv til at betale for omstillingen ligesom i andre brancher, men vi ønsker, at dem, der gør det godt, skal have en gulerod, og dem, der ikke løfter en finger, de skal have pisken,” siger hun og tilføjer:

“Bliver det sindssygt svært at forandre branchen? Ja. Men hvis vi kan gøre det med landbruget, kan vi også lykkes med det her.”