Biodiversitetspark, klimabod, ny teknologi og genanvendte produkter – flere virksomheder skruer op for de grønne investeringer

For Henrik Karup Jørgensen er det afgørende at kunne drive en sund forretning. Men det er også afgørende, at han ikke ødelægger planeten imens.

Han er adm. direktør i virksomheden Nopa Nordic, der laver produkter til personlig pleje, tøjvask og rengøring.

Selvom covid-19, uro i forsyningskæderne, krig i Ukraine, energikrise, høj inflation og renter på himmelflugt ikke er gået ubemærket hen hos rengøringsproducenten i Hobro, vil selskabet stadig gerne investere. I hvert fald i virksomhedens grønne omstilling.

“

Det koster mange penge det her, om man vil det eller ej. Det gør det også for os, men det er jo også en kæmpe forretningsmulighed

Lars Jensen, adm. direktør i Eltronic Group

I stedet har de hos Nopa Nordic lagt penge i lanceringen af en ny flaske, der er lavet på dansk husstandsaffald, igangsat en livscyklusanalyse, skiftet til elbiler, reduceret gas- og energiforbrug, opkoncentreret produkter ved blandt andet at lave en refill for at spare på ny emballage og anlagt en biodiversitetspark på to en halv hektar.

“For os er det jo en forretning at være bæredygtige. Det er ikke enten-eller, men både-og. Vi finder hele tiden steder, hvor vi kan gøre noget bedre, men alt, hvad vi gør, det er med et oprigtigt ønske om at understøtte den bæredygtige rejse, som vi har besluttet os for at være på,” siger Henrik Karup Jørgensen.

Samtidig lægger han heller ikke skjul på, at faktorer som netop uroen i forsyningskæderne og energikrisen i fjor har sat et ekstra skub i den klimavenlige retning.

“Det har tvunget os til at agere på ting meget hurtigt. Den eksplosion, der var i energipriserne, var fuldstændig surrealistisk for os alle sammen,” siger han.

Nopa Nordic er ikke et enestående tilfælde.

Ud over rengøringsproducenten fra Hobro har Børsen talt med Gehl, Eltronic og Tic Elkas, der alle har det tilfælles, at de netop har skruet op for bæredygtige investeringer i løbet af det seneste år.

Det samme har 27 pct. af virksomhederne i en ny analyse fra Dansk Industri. Her fremgår det samtidig, at 51 pct. har fastholdt deres planlagte investeringer, og blot 10 pct. har skruet ned.

“Jeg er faktisk ret overrasket – positivt overrasket – over, at så mange fastholder og accelererer investeringer i grøn omstilling. Vi havde nok mere troet på, at usikkerheden i forsyningskæder og energikrise, stigende omkostninger, inflation, stigende renter, udgifter m.v. havde ført til, at virksomhederne var mere tilbageholdende,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

De virksomheder, som Børsen har talt med, fortæller, at ydre faktorer har været med til at sætte skub i investeringer og øge incitamentet til at skrue op. Samtidig oplever de også, at bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter.

Det billede genkender Emil Fannikke Kiær. Han understreger hertil, at det ikke er, fordi de danske virksomheder ikke har kunnet mærke kriserne – for det har de – men den grønne omstilling er derimod rykket højt op på virksomhedernes dagsordenen.

“Den grønne omstilling er i dag blevet en del af virksomhedernes forretningsmodel. Det er blevet license to operate, hvis man har planer om at drive forretning på en tiårig horisont,” siger han.

Der har været pres på omkostningerne hos den østjyske ingeniørvirksomhed Eltronic, der laver automationsløsninger til produktionsvirksomheder.

Som følge af priser på himmelflugt i byggeriet har de derfor set sig nødsaget til at sætte byggeriet af et nyt kontor på pause, hvilket betyder, at 180 af selskabets ingeniører lige nu holder til i pavilloner.

Selvom omkostningspresset har været massivt, har det alligevel ikke stoppet virksomheden fra at skrue op for investeringer i den grønne omstilling.

I løbet af det seneste år har de både omlagt fra gas til fjernvarme, etableret elbilladestationer, implementeret 16 returstrømme til genanvendelse, investeret i forsyningssystemer til skibe, der indeholder metanol og ammoniak i stedet for fossile brændsler, og investeret store summer i procesdelen omkring elektrolysen i power-to-x.

Ifølge Lars Jensen, adm. direktør i Eltronic, handler det blandt andet om de forretningsmuligheder, der opstår ved at være en bæredygtig virksomhed.

“Det koster mange penge det her, om man vil det eller ej. Det gør det også for os, men det er jo også en kæmpe forretningsmulighed, og selvom vi er godt med indtil nu, kan man da godt blive lidt svedig over, at toget kører så stærkt, og det kører nu, og hvordan når vi at være med?” siger Lars Jensen.

Ligesom Eltronic har strategi- og designvirksomheden Gehl også set sig nødsaget til at sætte andre investeringer på pause, mens der er skruet op for klimavenlige tiltag.

Adm. direktør Helle Lis Søholt fortæller, at de blandt andet har været nødt til at skrue ned for deres branding, kommunikation og interne møder:

“Simpelthen for at finde pengene til udvikling og de klimavenlige tiltag. Vi har kanaliseret pengene fra nogle områder og over til nogle nye,” siger hun.

Hun henviser til, at de blandt andet konkret forbereder sig på, at der formentlig kommer en høj CO2-afgift på et tidspunkt.

De har nemlig oprettet en “klimabod”, hvor de betaler til nogle CO2-reducerende projekter for at kompensere for det aftryk, som de selv sætter i forbindelse med medarbejdernes store flyaktivitet.

Ud over at skifte over til elbiler, blive ISO-certificeret og forlænge levetiden på virksomhedens produkter er et stort projekt for elektronikproducenten Tic Elkas at lave et CO2-regnskab, så de ved, hvor meget de udleder – og hvordan de kan få det tal ned.

Arbejdet med CO2-regnskabet har nemlig også igangsat et samarbejde med deres leverandører om, hvor meget CO2 de udleder i produktionen, og på den måde få udledningerne i Tic Elkas værdikæde ned.

Med CO2-regnskabet i hånden og en klar plan for, hvordan de skal reducere virksomhedens aftryk, er Tic Elkas i stand til at stille krav til deres egne leverandører. Det stiller dem også bedre, når deres kunder stiller krav til dem, fortæller adm. direktør Frank Müntzberg.

“Vi tror, at der vil være et udskilningsløb. Vi kan jo allerede se, at nogle af vores store kunder begynder at stille krav til os som leverandører, ligesom at vi stiller det til vores. Så vi ser det også som et konkurrenceparameter, både nu, men endnu mere i fremtiden,” siger han.