Fjernvarmeselskab: Elnettet er vores største forhindring

Mens den danske fjernvarmesektor forsøger at omstille dele af sin produktion til el, truer de massive forsinkelser i udbygningen af det danske elnet med at lægge en dæmper på udviklingen.

Flere fjernvarmeselskaber oplever allerede udfordringer med manglende kapacitet i elnettet og lange ventetider på at få tilsagn om muligheden for at tilslutte deres elbaserede anlæg til strøm. 

Bæredygtig

Energidirektør om elnetkrise: Jeg har advaret i flere år

Og ifølge det statslige selskab Energinet, der står for udbygningen af det danske elnet, er det ikke et problem, der står til at blive løst i morgen. Det vil strække sig ind i “en årrække”, meddelte Energinet for nylig.

Hos det storkøbenhavnske forsyningsselskab Hofor har begrænsningerne i elnettet allerede ført til, at et projekt måtte skæres til, fortæller Gorm Elikofer, direktør for energiområdet.

“Vi måtte installere et anlæg på 29 megawatt i stedet for 32. Det er kun en ganske lille tilpasning, så det ødelægger ikke businesscasen, men det havde selvfølgelig været bedre med et større anlæg,” siger han.

Hofor står over for at udskifte ca. en tredjedel af de anlæg, der forsyner københavnerne med fjernvarme med elektrisk varme i form af varmepumper og elkedler frem mod 2033 – en indsats, der vil koste selskabet op mod 5 mia. kr. Det enkelte projekt kan koste alt fra 200 mio. kr. til 1,5 mia.

Blandt alle de mulige forhindringer for projekter af den størrelse er elnettet den største bekymring, vurderer Gorm Elikofer.

“Elnettet er den udfordring, vi tænker mest over. Teknologien er kendt, vi kender behovet og businesscasen, og vi ved, hvor vi skal bygge,” siger han og peger på, at udfordringen bliver mere konkret og synlig, jo mere modne projekterne bliver.

Selv når projekterne lykkes og godkendes, lægger de pres på elnettet i de områder, hvor Hofor installerer dem, fortæller han.

Udfordringen er, at både de lokale elnet, der ejes af elnetselskaber, og det nationale elnet, der ejes af det statslige selskab Energinet, i stigende grad er presset af den øgede elektrificering. I forrige uge fik det Energinet til at erkende, at virksomheder flere steder i landet får at vide, at deres elektrificerede produktion, varmepumper, batterier eller solceller ikke kan kobles på nettet endnu. 

Det skyldes utilstrækkelig udbygning af Energinets net, der også kaldes elnettets motorveje.

Rammer flere steder

Elnettet er i dag en af tre faktorer, Hofor kigger på, når der skal placeres nye fjernvarmeprojekter. Dels skal der være adgang til fjernvarmenettet, dels skal der gerne være kort vej til havvand, som bruges i varmepumper, og så skal der være tilstrækkeligt elnet til at forsyne projektet.

I dag er det altså det sidste, der viser sig sværest, påpeger Gorm Elikofer.

“Vi har oplevet, at der ikke var mere kapacitet tilbage, da vi havde fået den strøm, vi skulle bruge. Efter vores projekt i Kløvermarken er der for eksempel ikke mere el at hente på Christianshavn. Der bliver ikke slukket lys i lejlighederne, men der er heller ikke andre, der får lov til at udbygge der,” siger Gorm Elikofer.

Selv når der er elnet til rådighed til et projekt, bliver selskabet ikke garanteret el, påpeger han. På grund af projekternes størrelse bliver Hofor nemlig kun tilbudt såkaldte afbrydelige kontrakter, hvor der kun er el til varmepumpen, når belastningen af nettet ikke er for stor.

“Det er nødvendigt, fordi kapaciteten i elnettet er så lille, og den samfundsmæssige prioritering af elnettet siger, at man ikke må slukke for hospitaler og privatkunder, men gerne for fjernvarmen,” siger han.

Det kan i praksis betyde, at der bliver prioriteret el i de københavnske lejligheder på bekostning af varmen, påpeger han.

Hos fjernvarmesektorens interesseorganisation Dansk Fjernvarme genkender man problematikken hos Hofor. Direktør Kim Mortensen fortæller, at selskabet ikke står alene. 

“Vi ved, at sektoren oplever udfordringer med manglende kapacitet og lange ventetider på at få tilsagn, og at projekter står i venteposition eller er blevet udskudt,” siger Kim Mortensen.

Dansk Fjernvarme har ikke tal på, hvor mange af organisationens medlemmer der er ramt af problemerne, men der er sat en større kortlægning i gang, fortæller Kim Mortensen. 

Stor forbruger af el

Et veludbygget elnet er afgørende for fjernvarmesektoren, der over de seneste år har været – og stadig er – i gang med en større omstilling til el i sektorens varmeproduktion. Det betyder flere større varmepumper og elkedler og dermed et betydeligt større behov for strøm. 

I 2024 blev der ifølge tal fra Dansk Fjernvarme etableret 33 nye elbaserede anlæg i sektoren. Frem mod 2028 vurderer Energistyrelsen, at 98 pct. af alle nye anlægsprojekter i fjernvarmeindustrien vil være baseret på el.

Omstillingen kræver langsigtede og store investeringer fra fjernvarmeselskaberne, fortæller Kim Mortensen. Derfor er det også afgørende, at der i sidste ende er et elnet, der kan levere den strøm, der er brug for. 

“Det bliver nødt til at følges ad. Et større varmepumpeprojekt kan godt være flere år undervejs i planlægningen. Derfor skal der være tillid til, at der er et elnet, der kan levere den nødvendige kapacitet, når man som fjernvarmeselskab foretager en investering,” siger direktøren. 

“Vi kan risikere, at selskaber er nødt til at udskyde etableringen af nye varmepumpeprojekter eller måske finde en helt anden varmekilde, hvis de ikke er sikre på, at den fremtidige kapacitet kan understøtte deres investeringer.” 

Skal forudse behov

I Hofor erkender Gorm Elikofer, at planlægningen af elnettet også kræver medvirken fra fjernvarmeselskaber som Hofor.

“Vi er også i gang med en modenhedsproces her i huset i forhold til at blive mere tydelige i vores dialog med Energinet og bedre til at erkende, hvor vi forventer hvilke behov,” siger han.

Også hos Dansk Fjernvarme har Kim Mortensen “fuld respekt” for de udfordringer, Energinet har. Skal problemerne med forsinkelser og manglende kapacitet løses, kræver det ifølge ham et samarbejde mellem alle involverede aktører – og en fælles plan for, hvordan farten kan skrues op. 

“Hvis det skal gå hurtigere, bliver Energinet jo også nødt til at vide, hvor behovet er størst, og hvor de skal prioritere udbygningen – og det kan vi kun få kortlagt ved at samarbejde. Vi ser også meget gerne, at der bliver kigget på, om der måske er nogle regulatoriske barrierer, der lige nu står i vejen for en hurtigere udbygning,” siger han. 

Det samme peger Gorm Elikofer på. Han fremhæver eksempelvis, at Energinet i dag kun må udvide elnettet efter behov og altså ikke må forsøge at forudse behovet fra eksempelvis fjernvarmeselskaber. En ramme, der i hans øjne må ændres.

“Der skal ske en meget substantiel elektrificering af Danmark over de næste ti år. Det kræver, at vi kommer i gang nu, og at elnettet ikke kun bliver bygget efter det aktuelle behov, men efter et kraftigt stigende behov,” mener Gorm Elikofer.

Han peger på, at Hofor er blandt de selskaber, der er klar til at placere projekter i de områder af hovedstaden, hvor der bliver udbygget elnet, frem for at vente på, at elnettet bliver udbygget, netop hvor Hofor selv havde planlagt projekterne.