Verdens temperaturer stiger hurtigere end nogensinde, CO2-udledningerne vokser stadig efter ti år med Paris-aftalen, og mange lande mærker allerede nu klimaforandringernes effekt.
Samtidig er verdenssamfundet optaget af andre dagsordener, og USA arbejder på at spænde ben for klimadagsordenen.
Der er grunde nok til at se dystert på klimaforandringerne, og de er ikke blevet færre, efter at klimatopmødet i brasilianske Belém sluttede denne weekend med en aftale, der møder bred kritik.
Klimaminister Lars Aagaard (M) peger på, at han kom efter langt mere, mens erhvervs- og miljøorganisationer er mere direkte i kritikken.
Dansk Industri kalder det “pinligt”, og miljøorganisationer bruger ord som “en tynd kop te” til en “forspildt gylden mulighed” og en “kæmpe skuffelse”, når aftalen end ikke nævner udfasningen af fossile brændsler.
Der er imidlertid lyspunkter at finde i junglen af energi- og klimastatistikker.
Det meste af verden fører stadig klimapolitik
Mindst 83 pct. af verdensøkonomien er dækket af mål om nuludledning. Med andre ord er mange af de virksomheder, der udleder CO2 verden over, underlagt politiske mål om, at udledningerne skal standses.
Selvom årets klimatopmøde vidner om, at det er svært at afkræve nye klimaløfter fra lande i dag, arbejder over 100 lande mod at nå målet om nuludledning. Det gælder blandt andet 19 af de 20 G20-lande, konkluderer organisationen Energy & Climate Intelligence Unit.
Vedvarende energi vokser stadig hurtigere
41 pct. af verdens elproduktion blev i 2024 leveret af vedvarende energi som vandkraft, vindmøller og solceller. Dermed vurderer analysehuset Ember, at et mål fra klimatopmødet i 2023 om at tredoble mængden af vedvarende energi inden 2030 er inden for rækkevidde.
Samtidig foregår væksten i stadig større grad i blandt andet asiatiske og afrikanske lande, hvor udbredelsen tidligere ikke har været stor, men hvor elektrificeringen nu driver en større efterspørgsel.
Solceller slår kulkraft
Allerhurtigst er væksten for solceller. Her har særligt Kina gjort sig til garant for billig eksport af teknologien, som vokser hastigt i netop disse år.
Kina eksporterede i september 24 GW solpaneler, hvilket er en fordobling af eksporten siden 2022. Til sammenligning findes der i alt ca. 4 GW solceller i Danmark.
Den hastige vækst de senere år betyder også, at solenergi er den hurtigst voksende energikilde i dag, viser data fra analysehuset Ember. I de seneste ti år er solenergi vokset 50 pct. hurtigere end kulkraft.
Grønne investeringer overhaler olie
Omstillingen af energiproduktion betyder også en ændring af globale investeringsmønstre. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) overhalede investeringerne i vedvarende energi allerede investeringerne i fossil energi i 2016 – året efter, at FN indgik Paris-aftalen.
I dag lyder den årlige investering i vedvarende energi på omkring 2200 mia. dollar om året – dobbelt så meget, som går til olie, gas og kul. IEA peger på Kinas omstilling som en væsentlig årsag til accelerationen de seneste år, men også politikker i kølvandet på coronapandemien har haft betydning.
Elbiler i hastig vækst
Næsten hver fjerde nye bil, der sælges i 2025, er elektrisk. Det betyder, at verdens samlede bilflåde ændrer sig hastigt i disse år.
På verdensplan er det imidlertid stadig kun næsten én ud af 20 biler, der er helt eller delvist eldrevet, viser IEA’s elbilstatistik.
Kritikere peger på, at det samlede antal biler samtidig bør mindskes, men særligt efterspørgslen i vækstøkonomier driver en voksende bilpark på verdensplan.
