Fanget i elnettets kø: Di­rektør pauser 15 projekter

Battman Energy havde regnet med, at de kommende år skulle bruges på at bygge en stribe nye batteriparker rundt om i Danmark.

I stedet er udviklingen af mindst 15 af selskabets projekter lige nu gået i stå. Selvom millioner er investeret i udviklingen, jorden er fundet, og de lokale myndigheder har givet grønt lys. For batteriprojekterne mangler én altafgørende brik: adgang til elnettet. 

Det fortæller Daniel Kappelgaard, adm. direktør og medstifter af Battman Energy:

“Det har været en meget stor bremse. Det svarer jo lidt til, at vi er et supermarked, der har mistet alle vores kassesystemer. Vi kan ikke opføre nye projekter, og der er en meget lang række af projekter, der ikke kan bringes frem og køre videre.”

Den aarhusianske virksomhed blev etableret i 2022 med ambitionen om at opbygge en stor portefølje af batteriparker i Danmark. 

Den ambition er blevet sværere at realisere, i takt med at kapaciteten i transmissionsnettet – elnettets motorveje – er kommet under enormt pres. Statsejede Energinet, der har ansvaret for transmissionsnettet, satte i marts nye store nettilslutninger på pause.

“På den måde har det en kritisk indvirkning på vores forretning, at vi ikke kan realisere nye projekter i Danmark, som så tvinger os til blandt andet at søge mod nye markeder,” siger Daniel Kappelgaard.

Bæredygtig

Op mod 300 projekter ramt: Ny regering vil rydde op i Energinet

Han fortæller, at selskabet ellers havde fået positive tilkendegivelser fra de lokale netselskaber om, at der var kapacitet i elnettet til flere af udviklingsprojekterne. Derfor troede han på, at de kunne føres ud i livet:

“Det blev så trukket tilbage igen,” siger han.

Battman Energy er langtfra alene om at være efterladt i en venteposition. Virksomheder over hele landet venter på at få at vide, hvornår deres store projekter kan blive koblet på elnettet.

Kamp om kapaciteten 

Hos Energinet er køen til nye nettilslutninger vokset markant de seneste år, hvor udbygningen langtfra er fulgt med efterspørgslen. For de største projekter – herunder batteriparker og datacentre – kan ventetiden være op mod ti år, lød advarslen fra Energinet i maj.

I dag står projekter med en kapacitet på 57 gigawatt i kø til at blive koblet på elnettet, viser tal fra Energinet. Det er omkring otte gange Danmarks nuværende samlede elforbrug. Tallet dækker dog også over gengangere, der er blevet meldt ind flere steder i landet. 

Batteriprojekter udgør den største gruppe i køen og er sammen med datacentre blevet et af stridspunkterne i debatten om, hvordan den knappe netkapacitet skal fordeles.

“Hvis der ikke var blevet prioriteret i køen, ville vi tage dem i den rækkefølge, vi fik dem ind. Der er rigtig mange batterier iblandt, så det ville fylde utroligt meget,” siger direktør for systemansvar i Energinet Kim Willerslev Jakobsen.

Han peger på, at batterierne sammen med datacentre og power-to-x udgør omkring 80 pct. af køen. Alene et enkelt batteriprojekt kan lægge beslag på flere hundrede megawatt, påpeger han. 

I forrige uge præsenterede energiordførere fra stort set alle Folketingets partier så en ny akutplan, der skal prioritere i elnettets voksende kø – og batteriprojekter er placeret i den tredje af fire grupper. Kun datacentre skal længere bag i køen.

En mulig løsning?

Daniel Kappelgaard fra Battman Energy kalder det en “ærgerlig udmelding”. 

Han forstår, at det kan være nødvendigt at prioritere i en situation, hvor elnettet er under et enormt pres, og i dele af landet er tæt på udsolgt. Men han mener, at dele af debatten om batterier er baseret på misforståelser.

Ifølge ham bør batterierne ikke bare ses som projekter, der lægger pres på elnettet. 

Tværtimod kan de med de rette markedsvilkår være med til at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre og øge den effektive netkapacitet. På den måde kan de være med til at aflast elnettet og være en del af løsningen, mener han.

Han peger på Tyskland som et eksempel på, at det kan fungere i praksis. Problemet er ifølge ham, at Danmark ikke har skabt de rette forudsætninger eller indrettet elmarkedet, så batterier kan udnyttes på samme måde herhjemme.

“Derfor kan batterier i stedet komme til at fylde i elnettet, fordi de sikrer kapacitet på en uheldig måde. Men at batterier per definition tager plads i nettet, er en misforståelse. Derfor synes vi, at man frem for køtænkning bør prioritere nogle af de smarte løsninger, der rent faktisk kan gøre Danmark til et elmæssigt foregangsland. Og at få implementeret og udviklet nogle af de her markeder, som gør, at man kan bruge private teknologier – blandt andet batterier – til at skabe mere kapacitet i nettet for alle andre,” siger han.

Batterier er netop et tveægget sværd i elnettet, der både har potentialer og risici, påpeger Marie Münster, der er professor i energisystemer ved DTU:

“Batterier kan virkelig bidrage til at skabe stabilitet og fleksibilitet og til at integrere vedvarende energi. De kan også virkelig lave ravage. Det kommer helt an på, hvordan man bruger dem,” siger hun.

Hun peger på, at der tidligere har været fokus på batterier som et redskab til at integrere særligt solceller i elnettet, blandt andet fordi produktionen fra solceller ikke falder sammen med de tidspunkter, hvor behovet for elektricitet er størst.

“Akut” situation

I den politiske aftale om den nye akutplan blev nedprioriteringen af batterier især begrundet med deres potentielle belastning af elnettet og behovet for projekter i kategori et og to, som blandt andet indebærer samfundskritiske funktioner og industriens grønne omstilling. 

Ifølge SF’s klimaordfører Nanna Bonde, der inden sit valg til Folketinget arbejdede for energiudvikleren European Energy, er det “vigtigt at forstå, hvor akut en situation vi står i”.

Bæredygtig

Energidirektør: Plan for elnettet løser ingen problemer her og nu

“Derfor er prioriteringen nødvendig. Batterierne kan potentielt trække rigtig meget på nettet, så vi bliver nødt til at sørge for, at de kritiske samfundsbehov står øverst,” sagde hun efter offentliggørelsen af aftalen og fremhævede fjernvarme, vedvarende energi og elektrificering af offentlig transport som nødvendige prioriteter.

Hun pegede også på, at det er muligt for ejere af batterier at stille dem fleksibelt til rådighed for elnettet, hvilket ifølge aftalen kan give mulighed for at rykke frem i køen. 

Samme pointe fremhæver Marie Münster. Hun læser forståelsespapiret fra Folketinget sådan, at man vil forsøge netop at sikre den rette udnyttelse af batterierne.

“Hvis batterierne bare vil have lov til at drifte fuldstændig, som de gerne vil, så kan de blive et problem på nettet, og så er der ikke plads til dem. Men hvis de faktisk bidrager til at løse problemet, så er der plads til dem. Sådan læser jeg forståelsespapiret,” konstaterer hun.

Hun fremhæver dog, at “djævlen ligger i detaljen”, og at det afhænger helt af klimaministerens endelige lovforslag, som først kommer efter sommerferien, om det lykkes at integrere batterier på den måde i elnettet.

Ser mod udlandet

Ifølge Daniel Kappelgaard vil selskabet gerne stille batterier til rådighed på en måde, der er positiv for elnettet, men industrien mangler en afklaring fra både myndigheder og netselskaber på, hvordan det helt præcist skal fungere.

“Vi har ikke engang kunnet få en definitionsbeskrivelse af netvenlighed ud af nogen netselskaber. Så jeg synes, at problemet starter et helt andet sted i. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at hjælpe elnettet, men de muligheder findes simpelthen ikke i dag,” siger han.

Lige nu er Battman Energy i gang med at færdiggøre udvalgte batteriprojekter i Danmark. Det er projekter, som for år tilbage sikrede sig adgang til elnettet. Hvornår selskabet igen kan sætte gang i byggeriet af nye projekter, tør Daniel Kappelgaard ikke at spå om. 

“Vi bruger rigtig meget tid på at holde gang i dem og se, om de ikke stadig kunne blive til nogle gode projekter. Parallelt begynder vi også at fokusere på vores nærtliggende områder og at udvikle projekter i udlandet,” siger direktøren, der særligt har blikket rettet mod Baltikum.

Børsen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der oplyser, at ministeren, Samira Nawa (R), ikke har mulighed for at svare på grund af ferie. Ministeriet henviser i stedet til ministerens udtalelser, da akutplanen blev præsenteret, hvor hun kaldte planen “første skridt” til at rette op på de massive udfordringer i det danske elnet.