Sidste år sænkede den familieejede arbejdstøjproducent Blåkläder sit vandforbrug med 43 mio. liter og sparede således klimaet for, hvad der svarer til godt 353 ton CO2.
“Der er et stort pres på branchen, og vi er nødt til at gøre produktionen mere bæredygtig, hvis vi skal komme klimaproblemerne til livs,” forklarer Anders Carlsson, der er adm. direktør i Blåkläder.
“Alt, vi kan gøre, skal vi gøre
Anders Carlsson, adm. direktør, Blåkläder
Det lavere aftryk på klimaet blev sikret ved at omlægge dele af produktionen fra traditionelt indfarvede fibre til såkaldte spindfarvede fibre – et skifte, der i al sin enkelthed går ud på, at den ønskede farve tilføres, når fibrene bliver produceret, i stedet for det færdige tekstil.
Metoden reducerer produktionens vand- og kemikalieforbrug med op til henholdsvis 85 og 90 pct., og det er ikke uvæsentligt, set i lyset af at tekstilbranchen anslås at stå bag 20 pct. af forureningen af vand globalt.
Samtidig vil efterspørgslen efter vand ifølge FN overstige forsyningen med 40 pct. i 2030. Det er ikke bare en risiko for klodens befolkning, men også for virksomheder, hvis produktion er afhængig af vand.
Man kan altså roligt sige, at det er vigtigt at have fokus på vand, og spindfarvningen er derfor ikke kun med til at sikre vandforsyningens, men også Blåkläders konkurrencemæssige overlevelse.
I dag er bliver ca. 25 pct. af koncernens modeller produceret i spindfarvede tekstiler. Overgangen til den mindre klimabelastende produktion er dog langtfra overstået, fortæller direktøren.
“Alt, vi kan gøre, skal vi gøre, og vi arbejder løbende med at optimere produktionen for at sikre, at vi belaster mindst muligt. Det sker bare ikke fra dag til dag, og overgangen er desuden også en stor omkostning.”
mia. kr. omsatte arbejdstøjmærket Blåkläder for i seneste regnskabsår
Ifølge direktøren koster det op mod 50 pct. mere at bruge de spindfarvede tekstiler frem for de traditionelle. Og det bliver næppe hele produktionen, der bliver rykket over på de spindfarvede tekstiler.
Det er nemlig kun produkter produceret i polyester og polyamid, der kan spindfarves. Tilsammen udgør disse 50-60 pct. af produktionen, hvorfor omstillingen – for nu – er begrænset til dette omfang.
Tilbage står Blåkläder med produkter i bomuld. De udgør ca. 35-40 pct. af den samlede produktion og er meget vandforurenende.
“I produktionen af bomuld bruges der utroligt store mængder vand. Vi arbejder derfor konstant på at anvende den bedste udgave, men kigger også efter grønnere alternativer, hvor det er muligt,” fortæller Ann Carlsson, der er bæredygtighedschef i Blåkläder.
Ambitionen er, at de spindfarvede fibre skal udgøre maksimalt 60 pct. af produktionen på sigt. Hvornår det kan realiseres, er usikkert.
Ud over omstillingen til en mere bæredygtig produktion arbejder Blåkläder med en række andre grønne initiativer.
I Sverige kommer 100 pct. af koncernens energiforbrug fra et vandkraftværk, som ligger under en kilometer fra hovedkvarteret, mens op til 50 pct. af det samlede energiforbrug ifølge direktøren kommer fra solenergi – blandt andet fra de mere end 3600 solpaneler installeret på selskabets fabrikker i Sri Lanka og Myanmar.
Selv om de mange tiltag har været dyre, er der fremgang i koncernens seneste regnskab. Her lød overskuddet på 234 mio. kr. baseret på en omsætning på 1,7 mia. kr., som er vokset 6. pct. sammenlignet med året før.
I koncernens danske selskab, Blåkläder Workwear ApS, lød bruttofortjenesten på 16,2 mio. kr., mens overskuddet steg til 5,3 mio. kr. sammenlignet med 4,7 mio. kr. året forinden.
