Investorer, analytikere og medier gransker efterhånden rutinemæssigt CO2-udledningen fra de børsnoterede selskaber. Senest gjorde vi her i spalterne status over C25-selskabernes brogede klimaresultater for det seneste år.
Når det kommer til store, velkendte familieejede virksomheder som Lego, Grundfos og Topsoe, er der imidlertid mindre bevågenhed om tallene. Og selv om de fleste af selskaberne viser fremgang, er der da også mindre åbenhed her end hos C25-virksomhederne. Det viser Børsens gennemgang af data om klimabelastning fra otte store familieejede selskaber.
Mens to af virksomhederne endnu ikke har rapporteret offentligt om CO2-udledningen, er der stigende udledninger hos to og faldende udledninger hos fire.
“Det er godt at se, at nogle virksomheder reducerer deres CO2-udledninger helt ud til leverandørerne. Det gør det tydeligt, at der er nogle virksomheder, der virkelig yder en indsats,” vurderer Bjarke Møller, direktør i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Til daglig er han i dialog med en række større virksomheder og “giver gode råd”, selv om Rådet for Grøn Omstilling ikke arbejder med decideret rådgivning af virksomhederne.
Hos Grundfos er det eksempelvis gået fremad, både når det kommer til virksomhedens egne udledninger, kendt som scope 1 og 2, og de udledninger, som leverandører og kunder er ansvarlige for – de såkaldte scope 3-udledninger.
“Det er blandt andet et resultat af, at vi har investeret i energibesparelser, men 99 pct. af vores udledninger stammer fra scope 3. Her er det vores salgstal, der er den vigtigste faktor,” siger bæredygtighedsdirektør Louise Koch.
Seks af de otte virksomheder, Børsen har undersøgt, oplyser klimatal for mindst to år i deres årsrapporter. Tallene i artiklen medregner både virksomhedens egne udledninger og udledninger fra leverandører, altså scope 1, 2 og 3. Nogle virksomheder opgør både CO2-udledninger for el med og uden køb af certifikater til grøn strøm. I disse tilfælde har Børsen benyttet den såkaldt lokationsbaserede tilgang, hvor tilkøbte certifikater ikke trækkes fra.
Hun forklarer, at særligt kundernes forventede brug af Grundfos’ produkter er afgørende, når selskabet hvert år gør CO2-tallene op. Det betyder, at det er afgørende, hvor selskabets kunder forventer at bruge produkterne. Hvis en pumpe kobles på et elnet baseret på kul og olie frem for vindmøller og solceller, bliver den øgede CO2-udledning i hele pumpens levetid bogført på salgstidspunktet.
Derfor er der også risiko for udsving fra år til år, påpeger Louise Koch.
“Det helt afgørende for vores udledninger er, hvor mange pumper vi sælger. Dernæst er det væsentligt, hvad elmikset er i det pågældende land, og hvor energieffektive pumperne er. Den lille vækst på salg i år er en del af forklaringen bag faldet i udledninger,” siger hun.
Også hos Lego er salget afgørende for CO2-udledningen, skriver virksomheden i et skriftligt svar til Børsen efter at have afslået et interview om udviklingen. Legos CO2-udledninger steg mellem de to seneste årsrapporter med 6 pct. Her henviser selskabet til, at stigende efterspørgsel i nye markeder har medført nye maskiner samt to nye fabrikker, som giver udslag i CO2-regnskaberne.
Når det kommer til en stigende efterspørgsel bruger Grundfos blandt andet bonusprogrammer med fokus på klima samt investeringer i mere energieffektive pumper for at afkoble CO2-udledningen fra salgstal, forklarer Louise Koch.
“Det hele går ud på at afkoble salgstal og CO2-udledninger fra hinanden. Derfor er CO2 også en faktor, når vi tager stilling til vækst, men vi er jo også en privat virksomhed, der skal kunne vokse, så det er en spændende udfordring,’” siger hun.
Tilbage hos Rådet for Grøn Omstilling mener Bjarke Møller, at virksomhedernes mål bør eksistere uafhængigt af vækst.
“Klimaet er jo ligeglad med, om vi har økonomisk vækst. Klimaet afhænger af absolutte reduktioner i CO2-udledningerne,” konstaterer han.
Han siger, at det er vigtigt at investere i innovation af nye materialer og processer, der kan sænke energi- og ressourceforbruget og øge indtjeningen. Han henviser bl.a. til Legos søgen efter alternative materialer til plastik og Bestsellers arbejde med at dyrke læder i petriskåle som eksempler på initiativer, der måske kan afkoble vækst fra CO2-udledning.
Også hos Velux er der sket fremskridt i samtlige scopes det seneste år, hvilket medfører diskussioner om vækst, påpeger chef for eksterne relationer og bæredygtighed Fleming Voetmann.
“Vi kommer ikke til at argumentere mod at vækste, men vi skal gøre det på en endnu mere ambitiøs måde,” siger han.
Det skyldes, at salgstallene også for vinduesgiganten er altafgørende for CO2-udledningerne, understreger han.
“Scope 3 er sindssygt svært, fordi vi ikke er herre i eget hus. Byggeriet er i ret flad vækst lige nu, men hvis det pludselig vækster meget, vil vores scope 3 også vokse. Spørgsmålet er, om vi kan købe lavemissionsmaterialer nok til at imødekomme den efterspørgsel,” siger han og fortsætter:
“På de andre scopes når vi vores mål, men scope 3 afhænger fuldstændig af materialerne, som er meget tunge, når det kommer til CO2-aftryk.”
For mens biomasse, grøn strøm og elektrificeret transport kan løse meget i scope 1 og 2, er forsyningerne af aluminium, stål og glas med lavere CO2-udledninger endnu begrænsede. Her ligger en stor del af selskabets klimaindsats, forklarer han.
“I dag handler meget om at undersøge leverandører, optimere flows eller ændre lidt på produktet, så man bruger færre materialer,” påpeger han og kalder det for “mange bække små”.
Den mest markante stigning i CO2-udledninger finder man hos Danfoss, hvor stigningen lyder på 50 pct. Heller ikke her ønsker man at stille op til interview om udviklingen, men bæredygtighedsdirektør Frances Iris Lu skriver i en mail til Børsen, at det skyldes to nylige opkøb. Hertil kommer, at selskabet har fordoblet sin omsætning siden basisåret for CO2-rapporteringen, 2019.
“Eksklusive de nylige opkøb er Danfoss’ scope 1- og 2-emissioner faldet med omkring 20 pct. det seneste år, og scope 3 har stort set holdt sig stabilt,” skriver hun.
Netop på grund af mulighederne for vækst vil hverken Velux eller Grundfos garantere, at CO2-udledningerne stadig er faldende næste år. Derfor argumenterer Bjarke Møller for, at man bør kigge på tendenserne hos selskaberne over flere år, da det “ikke er fair” at vurdere deres udledninger fra år til år.
For flere af virksomhederne i Børsens undersøgelse gælder det imidlertid, at data kun går få år tilbage, hvorfor tendenserne over længere perioder endnu lader vente på sig.
Bjarke Møller henviser bl.a. til Velux, som ellers er en af de mest ambitiøse virksomheder. Her er udledningen faldet med ca. 21 pct. det seneste år, men den samlede reduktion siden 2020 er blot 9 pct.
“Det er selvfølgelig vigtigt, at man konsistent er i stand til at skære af CO2-udledningen år efter år. Hvis vi skal holde os inden for Paris-aftalens mest ambitiøse målsætning, skal alle virksomheder skære gennemsnitligt 7 pct. af deres absolutte emissioner om året,” påpeger han og konstaterer:
“Det er en virkelig stor udfordring for de fleste virksomheder at levere på.”
Dette fokus peger Topsoe på som centralt i virksomhedens bæredygtighedsarbejde. Her skæres der også af udledningerne over det seneste år – men det er ikke givet, understreger bæredygtighedschef Mikkel Thrane.
“Udledningen af drivhusgasser kan svinge fra år til år i takt med vores produktionskapacitet, men der skal være en nedadgående trend over årene, som matcher de ambitiøse mål, vi har sat,” skriver han i en mail til Børsen.
Mens C25-virksomhederne er underlagt krav fra investorer om at rapportere, stilles der færre formelle krav, når virksomheden er ejet af en familie uden om børserne. Hos de otte virksomheder giver det sig udslag i, at to endnu ikke rapporterer offentligt om deres CO2-udledning – eller kun har gjort det en enkelt gang.
Til sammenligning gjaldt det kun et enkelt af selskaberne i C25-indekset, da Børsen skrev om deres udledninger i foråret, biotekselskabet Zealand Pharma. Det vakte opsigt hos Annabeth Aagaard, professor og forsker i bæredygtighed på Aarhus Universitet, selv om det ikke var lovpligtigt at rapportere om for virksomheden endnu.
“Én ting er de lovkrav, som virksomheden skal opfylde, en anden ting er markedets forventninger til en virksomhed af denne størrelse,” sagde hun dengang.
Blandt de to selskaber, der endnu ikke oplyser data, er Ecco, som indtil videre kun har oplyst data for 2021 og Jysk, der ikke har data endnu.
Hos Jysk oplyser kommunikationsafdelingen, at man har arbejdet med bæredygtighed i en årrække uden at have data endnu.
“Nu er vores fokus især på at få kortlagt og analyseret vores scope 3-udledninger grundigt, så vi har valide data at fortsætte vores arbejde med bæredygtighed på,” skriver detailkæden.
Tilbage hos Bjarke Møller imponerer det ikke, når to ud af otte selskaber ikke er klar til at vise en udvikling endnu.
“Tendensen er, at de fleste af de store virksomheder er kommet med på vognen. Derfor er det også pinligt, at nogle slet ikke har registreret deres udledninger. Det er en del år siden, Paris-aftalen blev vedtaget, så det er rigtig skidt, at der ikke er styr på data endnu,” mener han.
