Mærsk og European Energy dropper det oplagte valg til nyt brændstof: Afgift gør det for dyrt

Når det allerførste skib i Mærsks flåde til næste år skal tankes med grøn metanol, bliver logistikken lidt mere omfattende end håbet hos shippingkoncernen og partneren European Energy.

Et afslag fra myndighederne og en afgift for at bruge elnettet har nemlig løftet sløret for nogle rammevilkår, der i værste fald gør det svært at fremtidssikre netop projekter, hvor grøn energi bliver brugt til at producere grønne brændstoffer til skibsfarten via teknologien power-to-x (ptx). Det mener Simon Bergulf, esg-politisk og regulatorisk chef hos A.P. Møller-Mærsk.

“Vi fortsætter projektet, fordi det er godt og den helt rigtige måde at lave det grønne metanol på. Men det er uheldigt, at vi ender i en åbenlys situation, hvor vi kan se, at rammevilkårene for ptx ikke er så smidige, som de burde være for at fremme den her type projekter for Danmark,” siger han.

Det drejer sig konkret om et projekt med den danske energiudvikler European Energy, der fra 2023 vil producere grøn metanol med strøm fra en solcellepark i Sønderjylland.

“

Det er uheldigt,
at vi ender i en åbenlys situation, hvor vi kan se, at rammevilkårene for ptx ikke er så smidige, som de burde være

Simon Bergulf,
esg-politisk og
regulatorisk chef,
A.P. Møller-Mærsk

Her har Mærsk forpligtet sig til at tage hele produktionen på 16.000 ton om året, hvoraf 10.000 ton skal bruges til det første containerskib i verden, der kommer til at sejle på metanol.

Med en ansøgning til Energistyrelsen håbede selskaberne på at kunne oprette en testzone i forbindelse med etableringen af et produktionsanlæg til brændstoffet og på den måde få en lavere pris på de tariffer, som virksomheder i dag betaler for at få strøm transporteret i elnettet.

I så fald kunne metanolen produceres på havnen i Aabenraa med strøm fra solcelleparken 10 km derfra.

“Det var perfekt at have det her hub for produktion af det nye brændstof til vores skibe og shipping generelt ud til vandet. Det giver sig selv,” siger Simon Bergulf.

Men ansøgningen er ifølge virksomhederne blevet afvist, fordi den ikke levede op til såkaldte regulatoriske testzoner, der kan undtages for at betale fulde tariffer. Bl.a. fordi zonerne er beregnet til testformål og ikke egentlig produktion.

Afslaget har spændt ben for den konkrete plan, der ifølge Mærsk og European Energy bliver for dyr med tarifferne.

“

Vi frygter, at Danmarks mulighed for at blive et foregangsland inden for ptx bremses, hvis man skal vente frem til 2023 og måske helt til 2024, før de rigtige rammevilkår er etableret

Emil Vikjær-Andresen, ptx-chef, European Energy

I stedet bliver produktionsanlægget bygget tæt på energiudviklerens solcellepark i Kassø. Herfra skal brændstoffet transporteres til havnen på lastbiler og forventeligt videre på brændstofbarges til den havn, hvor containerskibet skal tankes.

Ifølge European Energy udgør tariffen i dag en udgift på ca. 50 pct. ekstra af prisen på en forretningscase med at producere grøn metanol. Og det gør regnestykket for højt til at kunne gå videre med en sund økonomi i projektet.

“Den nuværende tarifstruktur er en barriere for udviklingen af ptx-projekter i Danmark, og jo før man implementerer de varslede ændringer, jo bedre. Vi frygter, at Danmarks mulighed for at blive et foregangsland inden for ptx bremses, hvis man skal vente frem til 2023 og måske helt til 2024, før de rigtige rammevilkår er etableret. Det gælder ikke blot tariffer, men i høj grad også vilkårene for udbygning af ny grøn strøm, som i dag er langt under det ambitionsniveau, som Danmark bør have,” siger ptx-chef Emil Vikjær-Andresen.

Virksomhederne er ikke ene om at udpege problemet. Det samme gjorde serieiværksætteren Henrik Stiesdal, der arbejder med både vind, brint og elektrolyse, for nylig.

Mens tarifferne udfordrer økonomi og logistik i det konkrete projekt, kan de imidlertid give mening i et samfundsperspektiv, påpeger Jacob Østergaard, professor og leder af DTU's Center for El og Energi.

“Generelt gælder det, at ptx bruger meget strøm, og at de skal placeres så tæt på VE-produktionen som muligt, for at det samfundsøkonomisk bliver så billigt som muligt. Det er relativt dyrt at transportere så store mængder el,” siger han.

Han mener, at det endnu er for tidligt at overskue, hvor mange projekter, der kan blive ramt af lignende problemer, hvis tariffer og regler forbliver uændrede.

“Det er svært at vurdere, om det vil ske med andre projekter. I fremtiden kunne man forestille sig, at naturgasnettet bliver brugt som brintnet, hvilken kan mindske problemet,” siger han.

Både Mærsk og European Energy anerkender, at udfordringen er i politikernes søgelys, og at der angiveligt er ændringer på vej. Men det vil formentlig først blive gældende om flere år, hvilket er for sent for flere projekter, herunder det sønderjyske.

“Det er rigtig godt, at politikerne kigger på at gøre det mere smidigt. Men vi har en aftale med Mærsk om at forsyne dem i 2023, og vi bliver nødt til at tage en investeringsbeslutning nu. Vi har en lovgivning, som er to-tre år forsinket i forhold til os, der allerede er i gang. Det skaber nogle suboptimale løsninger for de virksomheder, der gerne vil gå forrest,” siger Emil Vikjær-Andresen.

“

Vi handler med samme hast, som afspejler, at krisen er en af vores tids største – derfor har vi slået fast, at alle væsentlige beslutninger skal være truffet senest i 2025

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)

Regeringen foreslog i december i et forhandlingsudspil, at der skal være “mulighed for lavere tariffer, når store elforbrugere, som ptx-producenter, etablerer sig hensigtsmæssigt i elnettet – for eksempel tæt på vindmølleparker eller solcelleanlæg”. Samtidig lægger udspillet op til at lade ptx-anlæg lave direkte forbindelser til deres strømkilde, hvilket ikke er tilladt i dag.

Læs også:

Bæredygtig

Mærsk opfordrer til hurtig afklaring på nye brændsler: “Vi har ikke råd til at vente”

Børsen har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), om han er enig i problemet, samt hvorfor forhandlingerne finder sted så sent, at det første projekt allerede bliver påvirket.

“Den grønne omstilling er en kæmpe forandring af samfundet, som vi skal have på plads på relativt få år. Vi handler med samme hast, som afspejler, at krisen er en af vores tids største – derfor har vi slået fast, at alle væsentlige beslutninger skal være truffet senest i 2025,” skriver Dan Jørgensen i et skriftligt svar.

“Regeringen præsenterede før jul en ambitiøs strategi for fremtidens grønne brændstoffer. Nu er vi i gang med konstruktive forhandlinger med Folketingets partier om, hvordan vi sikrer, at grønne brændstoffer spiller en central rolle i udviklingen af et bæredygtigt, fleksibelt og robust energisystem.”