Det sidste år har danske mastodonter som Mærsk, Carlsberg, Pandora og Novo Nordisk mast på for at leve op til nye omfattende EU-krav til deres rapportering om bæredygtighed.
Alt imens sker der bemærkelsesværdige træk i Bruxelles, hvor der på en af de allerførste dage i det nye år landede et særligt brev hos formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Afsenderen var den tyske kansler, Olaf Scholz, der i brevet slog på behovet for at lette byrderne i forbindelse med netop rapporteringskravet, blandt andet for at sikre den europæiske konkurrencekraft.
Et varmt tema de seneste år, hvor erhvervslivet gentagne gange har advaret om, at Europas konkurrenceevne dratter drastisk sammenliget med USA og Asien, mens virksomheder i stigende grad skal håndtere “bureaukrati” og “bøvl” fra unionen.
Ifølge den tyske kansler er der brug for at udskyde kravene for de virksomheder, der bliver omfattet de næste par år.
Virksomhedernes arbejde med rapportering er skelsættende, fordi lovgivningen er med til at ligestille data om bæredygtighed som f.eks. udledning af CO2 eller vandforbrug med de finansielle tal.
I sidste ende må EU forstå, at de også leger med deres egen opfattede troværdighed i erhvervskredse
Andreas Rasche, professor på CBS
Mens det arbejde vil fremgå af årsrapporterne, der tikker ind de kommende måneder, skærpes tonen i Bruxelles forud for en granskning af netop disse krav, som ifølge Erhvervsministeriet ventes at koste danske virksomheder 11 mia. kr. til dels at omstille sig, dels i løbende omkostninger.
Også blandt danske virksomheder har de omfattende krav til rapportering og data om arbejdet med bæredygtighed, kendt som CSRD-direktivet, givet anledning til suk.
FAKTA
Omnibuspakken
- I slutningen af februar vil EU-Kommissionen med von der Leyen i spidsen fremlægge en såkaldt omnibus-pakke, der skal strømline og forenkle Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), EU-taksonomien og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
- EU-taksonomien er et opslagsværk til at skabe et fælles sprog for, hvornår aktiviteter er bæredygtige. Formålet er at fremme grønne investeringer og lede kapital mod løsninger, der sikrer en mere bæredygtig fremtid.
- CSRD bygger på taksonomien og hæver kravene til, hvordan virksomheder rapporterer og arbejder med data inden for områder som CO2, energi og socialt ansvar. Gælder for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte i regnskabsåret 2024, for selskaber med over 250 ansatte i 2025 og for børsnoterede smv’er i 2026.
- CSDDD gælder selskabers due diligence på værdikæder og skal sikre, at der ikke er en negativ påvirkning af miljø eller mennesker. Løbende implementering fra 2027, først for selskaber med over 5000 ansatte og over 11.000 mia. kr. i omsætning.
Iagttagere af udviklingen i Bruxelles mener overordnet også, at der er brug for at forenkle reglerne markant.
Men samtidig er det afgørende at huske årsagen til reguleringen: at gøre omstilling til en god forretning, der i sidste ende kan løfte konkurrenceevnen.
De store skal lede an
For den midtjyske industrikæmpe Grundfos er det vigtigt at fortsætte den grønne omstilling, og derfor vækker en eventuel udskydelse af CSRD ikke udelukkende begejstring hos finansdirektør Mikael Geday.
“Vi synes, at tankesættet bag CSRD er rigtig positivt, fordi det giver en fælles ramme for europæiske virksomheder i forhold til bæredygtighedsrapportering og skaber gennemsigtighed,” siger han og peger på, at det kan give mening at forenkle dele af rapporteringsarbejdet.
Som en stor familieejet virksomhed skal Grundfos først rapportere på CSRD i anden bølge, det vil sige fra 2026. Første bølge af virksomheder, som er børsnoterede og med over 500 ansatte, er allerede i gang med rapporteringen – og har været vedtaget siden 2023.
I sidste ende får det en negativ betydning for vores arbejde med CO2-reduktion
Anthony Abbotts, bæredygtighedschef i NKT
Hos kabelkæmpen NKT peger bæredygtighedschef Anthony Abbotts på, at en udskydelse for de næste virksomheder, der skal leve op til kravene, potentielt kan skabe problemer for virksomhedens mulighed for at hente data fra leverandører.
“Hvis nogle af de leverandører kommer i anden bølge, kan det betyde, at vi ikke får den data, vi skal have for at kunne rapportere,” siger han og peger på, at det også kan gøre det sværere for NKT at måle leverandørernes arbejde med f.eks. CO2-udledning:
“Hvis vi ikke har den data, så kan vi ikke træffe beslutninger om, hvem vi skal vælge målt på udledning, og i sidste ende får det en negativ betydning for vores arbejde med CO2-reduktion.”
Mikael Geday fra Grundfos kan godt kan se fordelen i, at nogle virksomheder udskyder rapporteringsarbejdet lidt endnu, men han mener, at store virksomheder som Grundfos skal gå forrest og implementere nu.
“Det er måske også dem, der er bedst udstyret til at implementere de nye krav til rapportering inden for bæredygtighed. Og det synes vi egentlig, at man bør holde fast i,” siger han.
Tillid til systemet
CSRD-direktivet har allerede været igennem EU’s maskineri og blev vedtaget i 2023. Men flere forordninger og direktiver inden for bæredygtighed og dele af EU’s klimaambitioner er nu på vej til at tage en runde mere i systemet.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sat konkurrenceevne øverst på dagsordenen for sin kommende periode og har udpeget Letlands Valdis Dombrovskis som kommissær med særligt ansvar for “implementering og simplificering”.
Efter at tidligere ECB-chef Mario Draghi i september fremlagde et bud på, hvordan Europa kan genvinde terræn i den nuværende verdensorden, annoncerede von der Leyen en såkaldt omnibuspakke til bl.a. bæredygtighedsområdet for at forenkle krav og sænke byrderne. Den ventes at blive præsenteret af Kommissionen i slutningen af februar.
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) følger med i udviklingen i Bruxelles, hvor danske ministre på sigt kommer i spil for at “sikre et systematisk blik på byrdelettelser for dansk erhvervsliv”, skriver han til Børsen.
“Jeg har sagt det før: Vi skal have bremset bølgen af nye byrder fra EU og regulere mere effektivt. Alt for mange regler medfører uendelige mængder af papirarbejde for virksomhederne,” skriver han og peger på behovet for at styrke konkurrenceevnen i EU.
11
mia. kr. vurderer Erhvervsministeriet, at arbejdet med CSRD vil koste danske virksomheder
Den største risiko er, hvis den kommende proces bliver politisk “fanget”, altså hvis politiske kræfter skubber videre end de forenklinger, der lige nu er på tale.
Det mener Andreas Rasche, professor på CBS, der forsker i virksomheders ansvar og følger udviklingen inden for blandt andet CSRD tæt.
Set med hans øjne vil forslaget fra den tyske kansler være dårligt nyt, da det vil flytte virksomheder ud af rammen for reguleringen. Mange selskaber har dog allerede investeret betydeligt i at opbygge systemer og processer, påpeger han.
“I sidste ende må EU forstå, at de også leger med deres egen opfattede troværdighed i erhvervskredse,” skriver han til Børsen.
Behov for forenkling
Overordnet set er det ret smart med direktivet, mener Christina Kjær, forskningschef og leder af Center for Strategisk CSRD, stiftet af EY og Erhvervslivets Tænketank. Med det får virksomheder en ensartet ramme for, hvordan de opgør deres påvirkning på omverdenen.
“Vi anbefaler, at der bliver foretaget en klog forenkling af den rapporteringsramme, som de anvender nu,” siger hun om udviklingen i Bruxelles.
De kommende årsrapporter er et godt udgangspunkt for, hvordan de nye krav er grebet an. Derefter kan man tage stilling til en forenkling, mener Christina Kjær. Ifølge hende står det klart, at kompleksiteten i de nuværende regelsæt er for høj, og detaljegraden for stor med 1100 datapunkter, der skal tages stilling til i hver enkelt virksomhed.
Vi går ikke ind for, at man siger, at nu er bæredygtighed ikke vigtigt
Christina Kjær, forskningschef og leder af Center for Strategisk CSRD, stiftet af EY og Erhvervslivets Tænketank
“Meningen er ikke bare at rapportere og blive ved med at arbejde på samme måde som altid. Det bør styrke indsatsen på bæredygtighed og virksomhedernes evne til at skille sig ud i forhold til andre. På den måde kan det blive et konkurrenceparameter, så omverdenen kan se, at en virksomhed har styr på sit aftryk på miljømæssige og sociale forhold og arbejder seriøst med området,” siger Christina Kjær.
Hvordan kan man sikre, at en lettelse af byrderne ikke svækker målsætningerne om en hurtigere og mere fair grøn omstilling?
“Centerets klare budskab er, at formålet med CSRD er særdeles fornuftigt. Vi går ind for en mere smart ramme og en klog forenkling. Men vi går ikke ind for, at man siger, at nu er bæredygtighed ikke vigtigt.”
En analyse foretaget af centeret af 20 store danske virksomheder har vist, at arbejdet med CSRD er med til at brede dagsordenen bredt ud, så langt flere end f.eks. et bæredygtighedsteam, som ofte står alene med opgaverne, er involveret.
“Den styrkelse af indsatsen er en kæmpe gevinst i virksomhederne, så det ikke er en afkoblet øvelse. CSRD kan gøre, at vi får koblet bæredygtighed til den strategiske tænkning. En forenkling af regelsættet kan styrke de gevinster.”
