Udfordringerne med overproduktion, miljøeffekter og affald fra tekstilindustrien rækker langt ud over Danmarks grænser. Derfor lagde EU-Kommissionen med hidtil uset harske vendinger en tekstilstrategi frem i marts: “Fast fashion is out of fashion” – det er yt at producere alt for meget tøj, ekstremt hurtigt til alt for lav pris.
Ekspert i tekstiler og cirkulær økonomi i Det Europæiske Miljøagentur, EEA, Lars Fogh Mortensen forklarer, at industrien ikke har været miljømæssigt reguleret i detaljer før, fordi ingen har vidst, hvor omfattende udledningen egentlig er.
“Da vi i 2019 viste, at tekstilindustrien havde den fjerdestørste påvirkning på miljøet og klimaforandringer fra forbrug i Europa, var der ingen, der anede det, fordi der stort set ikke er produktion i Europa. Så nu er vi med tekstiler, hvor vi var med plastik for ca. fem år siden,” siger han.
Ecodesign-direktivetskal fremover omfatte tekstiler. Ligesom for eksempelvis vinduer skal man i løbet af de næste to år finde ud af, hvilke tekstiler der skal indgå, og hvilke specifikke krav der skal være til holdbarhed, kvalitet osv. Et digitalt produktpasskal indgå i revisionen af hele produktpolitikken i EU. Det handler om bl.a. transparens og sporbarhed – og måske også CO2-aftryk og andre ting, der skal diskuteres. Greenwashingskal bekæmpes, og det skal gøres svært at komme med “grønne” påstande. Hvis virksomhederne bruger ord som “green”, skal det underbygges, ellers kan der vanke bøder. Der åbnesfor, at virksomheder i fremtiden ikke må destruere tekstiler, der ikke bliver solgt, eller som bliver returneret og ikke kan sælges. Ingen aner, hvor store mængder, der er tale om, men målet er at undgå spild. Miljøagenturet vil i 2023 undersøge, hvor store mængder der er tale om. Udvidetproducentansvar bliver også indført for tekstiler. Det betyder, at tekstilvirksomheder skal betale for affaldshåndtering af deres brugte tekstiler – også efter at det er solgt. Det vil sige, at de får et incitament til at generere mindre affald. Plastik udgør60-70 pct. af tekstiler. I starten af næste år kommer der en strategi for mikroplast, som også omfatter tekstiler.
Professor på Aalborg Universitet Arne Remmen beskæftiger sig bl.a. med bæredygtig omstilling af produktion og har holdt foredrag om tekstilstrategien i tekstilbranchen. Han er ikke i tvivl om, at den kommende lovgivning vil have en stor effekt.
“Jeg har arbejdet med det i 16 år, og ingen har haft interesse for tekstilbranchen før nu. Der er masser af lystige iværksættere, der sætter ting i gang, men i det store billede skal der lovgivning til ligesom på hvidevarer og andre områder, hvor det virkelig har battet,” siger han.
I 2020 blev der forbrugt 6,6 mio. ton tøj, sko og husholdningstekstiler i EU.
EU-Kommissionens intention er, at det store forbrug bliver tænkt ind i en mere cirkulær model, og visionen er, at alle produkter på det europæiske marked er holdbare, kan repareres og er genanvendelige, i høj grad lavet af genanvendte fibre, fri for skadelig kemi og produceret med respekt for mennesker og miljø. Producenter skal tage ansvar for deres produkter i værdikæden og sikre genanvendelse frem for forbrænding og deponi, lyder målet.
“Nu er vi med tekstiler, hvor vi var med plastik for ca. fem år siden
Lars Mortensen, ekspert itekstiler og cirkulær økonomi, EEA
Der er seks hovedpunkter i strategien, som skal underbygge intentionen, og fremgangsmåden bliver at prøve at få de fleste af punkterne ind i eksisterende direktiver (se boks).
“Alle de her ting vil spille sammen og samlet set have en markant effekt. Og vi regner med, at virksomhederne kan tjene lige så mange penge, hvis de producerer tøj af højere kvalitet, som kan sælges dyrere,” siger EEA-eksperten.
Analytiker og medgrundlægger af tænketanken Tekstilrevolutionen Markus Hatting mener netop, det er lovgivning, der skal rykke branchen i en mere bæredygtig retning nu og her.
“Vi skal have skabt et grundlag, hvor det forretningsmæssigt er den bedste beslutning at drive en slow fashion-forretning. Men hvis der ikke er noget økonomisk incitament til at producere mindre, kan det være rigtigt svært at overbevise sin bestyrelse om, at man skal omstille sig. Derfor skal ændringerne komme fra lovgivningen,” siger han.
Direktør i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil Thomas Klausen ser også frem til EU-lovgivningen, fordi den giver ensartede spilleregler.
“Det er svært for mindre danske brands, at der bliver stillet nationale krav, europæiske krav og krav fra store kæder, som de alt sammen skal leve op til. Så reglerne her får en stor effekt. Tøjet kommer til at koste mere, men det er OK, når det holder længere,” siger direktøren.
De kommende EU-direktiver vil også have en indbygget global effekt i kraft af, at langt det meste tøj bliver produceret i Sydøstasien. Men EU ønsker ifølge Lars Fogh Mortensen også at bringe strategien videre op på internationalt niveau gennem G20, G7 og UN Environment Assembly (FN’s højeste miljøråd), hvor det kan munde ud i en global tekstilaftale.
Det næste skridt i processen er, at elementerne i strategien i løbet af de næste to år skal igennem EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet, hvor detaljerne skal diskuteres, inden direktiverne revideres og vedtages.
