For et lille år siden sendte Stefan Bernstein en ansøgning til Bruxelles.
Han håbede, at hans mineprojekt i Grønland ville blive valgt som et af dem, der skal gøre EU mindre afhængig af fremmede magters råstoffer.
“Der kom så mange ansøgninger, at de ikke kunne overholde planen om at give os svar inden jul,” fortæller Stefan Bernstein, der er dansk topchef i selskabet Greenroc Strategic Minerals, som er børsnoteret i London.
Onsdag sidste uge tikkede den glædelige nyhed langt om længe ind.
Her meddelte Kommissionen, at den nu er klar til at satse på minedrift udenfor EU’s grænser. Og at Stefan Bernsteins projekt er et af de i alt 13 udvalgte.
“Det er et afgørende skridt på vejen for os,” siger topchefen, der i mange år har kæmpet for at skaffe tilstrækkeligt med penge til at stable minen på benene.
EU vil gøre det nemmere for projekterne at få adgang til finansiering, men også hjælpe med at finde aftagere af råstofferne. Desuden har værtslandene forpligtet sig til at prioritere sagsgangen for de udvalgte projekter.
Alt i alt skulle det altså gerne blive lidt lettere for Stefan Bernstein nu, siger han.
Men selvom EU giver projektet et skub i den rigtige retning, er alle benspænd ikke ryddet af vejen, ifølge minechefen.
FAKTA
Forstå EU's mineplaner
- Sidste år vedtog EU forordningen Critical Raw Materials Act. Formålet er at gøre EU mere konkurrencedygtigt, styrke forsyningssikkerheden af kritiske råstoffer og mindske afhængigheden af andre lande.
- Det indebærer at udpege mineprojekter med strategisk betydning for EU. I marts udpegede Kommissionen 47 projekter inden for EU’s grænser. Nu er der også udvalgt 13 projekter uden for grænserne.
- De er placeret i Grønland, Canada, Kasakhstan, Norge, Serbien, Ukraine, Zambia, Brasilien, Madagaskar, Malawi, Sydafrika, Storbritannien og i det franske oversøiske territorie Ny Kaledonien.
En brik i spillet
Greenroc Strategic Minerals planlægger at udvinde flere hundrede tusinde ton grafit fra en mine i Sydgrønland. Desuden vil Stefan Bernstein bygge et anlæg, som kan forarbejde grafitten til såkaldt anodemateriale. Det er det materiale, der indgår i batteriet på en elbil.
Går alt efter planen, står både mine og anlæg klar allerede i 2029.
Grafit er noget af det, som EU særligt gerne vil have fingre i. Derfor er det udpeget, som “strategisk vigtigt” under EU’s såkaldte Critical Raw Materials Act.
41
mia. kr. har Kommissionen vurderet, at de 13 projekter kommer til at koste
Det er en forordning, som skal øge EU’s forsyningssikkerhed af 34 kritiske råstoffer. Råstoffer, som er afgørende i den grønne omstilling, digitaliseringen og forsvaret. Heraf er 17 udpeget som strategisk vigtige for EU.
I dag dominerer Kina markedet for både udvinding og forarbejdning af de kritiske råstoffer med længder. Det er den monopoldannelse, Kommissionen vil gøre op med.
Lige netop Grønland er udset som en potentiel nøglespiller her. Ifølge en rapport fra GEUS har den grønlandske undergrund et stort uudnyttet potentiale og gemmer på en lang række af de eftertragtede kritiske råstoffer.
Stefan Bernsteins er det eneste ud af de 13 udvalgte projekter, der ligger i Grønland.
Den sydgrønlandske mine er altså nu blevet en brik i et stort geopolitisk spil om EU’s fremtidige konkurrenceevne og uafhængighed af Kina.
Den største barriere
Udfordringen er, at det er dyrt at få minevognene til at rulle. Samtidig er der meget lidt risikovillig kapital i industrien.
Kommissionen estimerer, at de 13 projekter vil kræve investeringer på op mod 41 mia. kr. Men indtil videre er det ikke meldt ud, hvor pengene skal komme fra.
I alt forventer Stefan Bernstein, at det koster 3 mia. kr. at få gang i hans mine og forarbejdningsanlæg. Indtil nu har det været lidt af en kamp. På fire år har Greenroc Minerals rejst 7,5 mio. pund, svarende til 65 mio. kr.
Og Stefan Bernstein mener også, at adgangen til kapital bliver den største barriere fremadrettet. Dog tvivler han ikke på, at minen bliver en realitet.
De tænker, så det knager dernede, og de forsøger at finde nye værktøjer til at støtte sektoren
Stefan Bernstein, adm. direktør i Greenroc Strategic Minerals
“Det tager bare længere tid, så længe det er svært at få finansiel støtte. Og det er der ingen, der er interesserede i, når man ser på den situation EU står i,” siger Stefan Bernstein.
Den danske minemand er ikke ene om at opleve udfordringer med at finde kapital. I Børsen har flere minechefer givet udtryk for, at de har samme problemer med deres grønlandske miner.
Ruben Shiffman, grundlægger og topchef i selskabet Greenland Resources, som planlægger at bygge en mine i Østgrønland, har for nylig opfordret til, at Danmark og EU opretter en pulje eller fond til at skyde penge i mineprojekter i Grønland.
Også den islandske topchef i Amaroq Minerals, Eldur Ólafsson, har fortalt til Børsen, at det har været en udfordring at skaffe midler nok til et mineprojekt i Grønland.
Stefan Bernstein fortæller, at han endnu ikke har fået besked om, hvorvidt EU selv planlægger at skyde penge i projekterne.
“De er meget forsigtige med at give industristøtte for ikke at forvride konkurrenceevnen. Men de tænker, så det knager dernede, og de forsøger at finde nye værktøjer til at støtte sektoren,” siger han.
En mulighed kan være, at den europæiske investeringsbank bidrager i konstruktionsfasen af de strategiske projekter, påpeger Stefan Bernstein.
Den fond, som Ruben Shiffman har foreslået, er der også en idé i, mener han.
Rigelig med grafit
Stefan Bernstein har indtil videre underskrevet en samarbejdsaftale med det norske batteriselskab Morrow Batteries. Virksomheden vil gerne have fingre i grafitten til at producere sine litiumjonbatterier.
“Men vi har også mange andre dialoger i gang,” siger Stefan Bernstein.
Han forventer at levere en væsentlig del af den fremtidige grafit til europæiske selskaber fremover. Men han vil ikke afvise, at en del også kan ende på andre hænder.
“Vi taler også med aftagere i Nordamerika. Men forekomsten af grafit i Grønland er så stor, at vi kan være leverandør til både Europa og Nordamerika samtidig,” siger Stefen Bernstein.
