På en inspirationstur til Kina i januar i år bed Michael Løve, topchef i energiselskabet OK, mærke i noget, som han stod der i Shanghais gader: Der var stille.
Den trafikstøj fra biler og scootere, der ellers var fast baggrundsmusik i storbyens gader på Michael Løves første tur til landet i 2008, var væk. I 2026’s Shanghai kørte stort set alt på hjul på el.
Kontrasten gemmer på en større fortælling: Et Kina, der over de seneste årtier er buldret fremad inden for teknologisk udvikling og innovation – og i dag sidder tungt på markedet for en lang række af nogle af verdens mest afgørende teknologier.
Særligt Kinas både billige og effektive acceleration af produktionen af batterier har sat sig i Michael Løve efter turen, der var arrangeret af Dansk Erhverv.
“Det var en smule skræmmende at opleve. Men også imponerende. Der er ingen andre, der er lige så gode til at producere batterier som kineserne. Det gør os meget afhængige af dem,” siger Michael Løve til Børsen.
Tesen om, at USA innoverer, og Kina producerer – eller kopierer – har længe været den gængse fortælling om forskellen på Vesten og landet mod øst. Men faktisk er den balance for længst tippet, og netop det understreger en ny rapport fra Dansk Erhverv.
Rapporten fremhæver bl.a., at 69 pct. af alle udstedte patenter inden for miljøteknologi i 2023 kom fra kinesiske udviklere. Det er en udvikling fra blot 3 pct. i 2000.
I samme periode er udviklingen gået stik modsat i Europa og USA, der hver især stod for blot 6 pct. af patenterne på området i 2023.
Ifølge Ulrich Bang, vicedirektør med ansvar for klima, miljø og byggeri i Dansk Erhverv, understreger tallene, at man i mange år har haft en fejlopfattelse af, hvad der har været undervejs i USA.
“Vi har været for naive over for, hvad Kina rent faktisk er i stand til. For det er langtfra sandheden, og det er derfor, vi råber op om det her. Det er en udfordring, vi bliver nødt til at forholde os til,” siger han til Børsen.
Made in China
Med den ambitiøse “Made in China 2025”-plan er Kina på blot et årti gået fra at være hele verdens fabrik til global leder inden for industri og teknologisk innovation.
Et af de greb, der bl.a. har sat fart under udviklingen, er et forsknings- og udviklingsfradrag på 200 pct. og en reduktion i virksomhedernes selskabsskat, påpeger Bang.
“Man har satset kæmpe stort på cleantech-sektoren, og det er jo også det, vi kan se i andelen af patenter og antallet af patentansøgninger,” siger vicedirektøren, med henvisning til at Kina i 2023 stod for 93 pct. af samtlige ansøgninger til patenter inden for vedvarende energiteknologier.
Det var slående at se, hvor langt foran kinesiske virksomheder er inden for visse områder
Ulrich Bang, vicedirektør, Dansk Erhverv
Ulrich Bang besøgte også Kina i januar, hvor han sammen med Michael Løve og andre erhvervsfolk så 15 forskellige virksomheder inden for energi og elektrificering. Og han var “blæst bagover”.
“Teknologien er så veludviklet, og der er ikke længere tale om sekundavarer. Det var slående at se, hvor langt foran kinesiske virksomheder er inden for visse områder.”
Danske topchefer har i flere år advaret mod netop det spurtløb, kinesiske virksomheder har lagt for dagen inden for teknologier som bl.a. solceller, der oprindeligt udspringer fra Europa.
Senest har topchef i Vestas, Henrik Andersen, advaret om, at Europa bliver nødt til at få øjnene op for risikoen ved at gøre sig endnu mere afhængig af fremmed teknologi. Særligt i en tid, hvor energipolitik er blevet til sikkerhedspolitik.
“Den energiafhængighed, vi har i Europa, gør, at vi skal tænke meget over, at vi selv har kontrol over det, vi selv opfører,” sagde Henrik Andersen til Børsen tidligere på måneden.
Europa er dog fortsat i spidsen på andelen af patenter inden for vindenergi – bl.a. hjulpet på vej af virksomheder som Vestas. Men Kina har lagt sig i front på både sol – hvor landet står for 52 pct. af patenterne – og energilagring med 48 pct. af patenterne.
De styrkepositioner, vi stadig har i Danmark, “kan og skal” imidlertid fastholdes, understreger Ulrich Bang.
“Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv, hvordan vi bedst investerer i de innovative virksomheder, vi har herhjemme, og hvad for nogle rammer vi kan tilbyde dem,” siger vicedirektøren.
Og her er der intet til hinder for at lade sig inspirere af nogle af de kinesiske greb, som at skabe incitamenter gennem skattesystemet, mener erhvervsorganisationen.
Især bør danske politikere gøre op med den “puljemani”, det danske system ofte opererer med. Det kræver for meget tid og for mange penge for virksomheder at skulle søge statslige midler til innovation, mener Ulrich Bang.
Som Børsen tidligere har beskrevet, er det langtfra alle pengene i de støttepuljer til bl.a. vindmøller og brint, som regeringen har lanceret, der er kommet ud at flyve. Alligevel afsatte regeringen igen en halv milliard i statsstøtte på finansloven for 2025.
“Grunden til, at man er blevet så førende inden for de her teknologier i Kina, er jo, at man har sat et mål om, at man ville være det. Og så har man satset massivt på det og opsat nogle stabile rammevilkår og langsigtede incitamenter, der fremmer forskning og innovation i langt højere grad end i Europa og Danmark,” siger Ulrich Bang.
Ikke drevet af ideologi
OK-topchef Michael Løve oplevede netop dén tilgang, da delegationen besøgte en kinesisk industripark for kemiske virksomheder.
Regeringen havde få år tilbage etableret et område på 29 kvadratkilometer med infrastruktur klargjort, så kemiske virksomheder kunne slå sig ned – med alt lige fra kilometerlange rør til kæmpestore rensningsanlæg.
På godt og ondt er vi mere ideologiske i EU og begrænset af mange hensyn – og det er både vores styrke og svaghed
Michael Løve, adm. direktør, OK
“Det vil sige, alt var klar til de her virksomheder. Infrastrukturen var på plads, alle tilladelser var på plads. Det er svært at forestille sig noget tilsvarende i Danmark eller EU,” siger Michael Løve.
Topchefen anerkender, at forholdene i Europa er anderledes. Trods ambitiøse visioner går det bare “lidt langsommere” i et demokrati, hvor man skal blive enige om vejen derhen.
“Kineserne virker ikke til at være særligt ideologiske, men er i stedet optagede af at løse de udfordringer, man står over for, bedst muligt. På godt og ondt er vi mere ideologiske i EU og begrænset af mange hensyn – og det er både vores styrke og svaghed,” siger Michael Løve.
Ikke for sent at vende udviklingen
Det er dog ikke for sent at ændre på udviklingen, mener Ulrich Bang fra Dansk Erhverv.
Alene i Danmark besidder vi allerede en lang række styrkepositioner inden for energisystemer, energieffektivisering, lagring, elektrificering og biosolutions.
“Antallet af patentansøgninger fra Kina siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af teknologierne, man rent faktisk får ud af det. Men det siger noget om den ambition, der er for innovation. Og det er den, vi skal tage alvorligt.”
Trods danske styrkepositioner har energiselskabet OK alligevel for nyligt købt kinesiske batterier. For som Michael Løve påpeger, er der ikke mange andre at vælge end de store producenter i Kina.
“Jeg har ikke noget principielt imod det, men vi taler i de her tider meget om, at vi i EU skal være mere uafhængige. Vi skal være bevidste om, at vi på den her front alligevel er ret afhængige af Kina,” siger han.
