Esbjerg Havn vender ryggen til amerikanske havvindmøller

Esbjerg Havn vokser.

Der skal være plads til flere og større havvindmøller. Flere store Nato-skibe. Og til en splinterny såkaldt CO2-terminal, hvorfra der skal udskibes drivhusgasser, som skal lagres i et gammelt oliefelt. 

Men i takt med at der bliver trængsel på kajen, er der også nogen, der ikke er plads til i fremtiden. 

“Hvis der kommer vindmøllegods, som skal videre til USA, så vil vi sige: Nej, tak. Det kan I finde en anden havn til,” siger Dennis Jul Pedersen, der er adm. direktør i Esbjerg Havn. 

“Vi er meget bekymrede for situationen, fordi vi frygter, at godset strander her, og at det i sidste ende vil gå ud over andre projekter,” siger han.

Det, der bekymrer havnedirektøren, er Trumps svingende toldsatser, der potentielt kan bremse vindmøllekomponenternes rejse videre til USA og resultere i, at de sidder fast i Esbjerg. Med andre ord kan det vindmøllegods, der skal videre til USA, strande i perioder på Esbjerg Havn og optage pladsen for andre.

Den amerikanske præsident har desuden udtrykt stærk skepsis over for vindmøller, som han påstår, giver både kræft og dræber fugle, hvilket bidrager til øget usikkerhed omkring fremtiden for vindmølleprojekter i USA. 

Bæredygtig

Havvindmøller er en torn i øjet på Trump

Noget af det vindmøllegods, der er tiltænkt USA, er allerede blevet ramt og ligger nu stille på havnen, fortæller havnedirektøren.

“Vi er blevet påvirket efter, der er blevet lagt told på,” siger han. 

Og når pladsen i forvejen er trang, så er det altså andre projekter, der kommer i første række fremover. 

Havnen vil blandt andet prioritere at bruge sine arealer til at styrke den grønne omstilling i Europa. Særligt for vores naboer mod syd, siger Dennis Jul Pedersen. 

“Vi har en forpligtelse over for Tyskland. Der er ingen tyske havne ud til Nordsøen, som kan bygge havvindmølleprojekter. Den forpligtigelse vil vi jo ødelægge, hvis vi har en masse udstyr liggende, der ikke kommer til USA,” siger han. 

En gammel virksomhed

Det er dog kun, når det kommer til havvind, at der som udgangspunkt bliver sagt nej tak til USA. 

“Vi har andre projekter, hvor vi gerne vil have samhandel med USA. Blandt andet til forsendelse af biler ind til Europa. Så det er ikke USA, vi ikke vil have noget med at gøre. Vi vil bare ikke have vindudstyr ind, som ikke kommer videre,” siger Dennis Jul Pedersen. 

Den adm. direktør mener ikke, at der er noget odiøst eller opsigtsvækkende i meldingen om at nedprioritere amerikanske havvindmøller. 

En gammel virksomhed som Esbjerg Havn skal altid være klar til at omprioritere, når der sker globale forskydninger i verdenshandelen. 

“Det er vores job at være dynamiske. Vi skal ændre os i, takt med hvad der sker omkring os, for vi kan ikke bare ændre på vores forretningsmodel. Vi lejer kajer ud, og vi tager penge for det gods, der kører over kajen. Det er det. Så derfor lever vi af at se på de ting, der sker omkring os,” siger Dennis Jul Pedersen. 

Nej hver dag

Ifølge den adm. direktør kommer det ikke til at påvirke forretningen negativt, at der bliver sagt nej til amerikanske havvindmølleprojekter. 

Der er rigelig med interesse for at leje arealer til at opstille havvind.

“Vi siger nej til nogen hver eneste dag,” siger Dennis Jul Pedersen. 

De kommende fem år skal der udskibes møller fra Esbjerg med en samlet kapacitet på 13,5 gigawatt (GW) til primært Tyskland og Esbjerg. Til sammenligning er der i dag opført 2,7 GW havvind i Danmark.

“Vi har aldrig nogensinde installeret så meget før. Aldrig,” siger Dennis Jul Pedersen. 

Esbjerg Havn spiller og har spillet en nøglerolle i den grønne omstilling i Europa. Knap en femtedel af offshore vindmølleprojekter i Europa er udskibet fra Esbjerg. 

Men selvom en af havnens nøgleopgaver er at bidrage til den grønne omstilling, så skal der også være plads til andet end møller til havet. 

Der er i alt 214 forskellige virksomheder, der opererer på Esbjerg Havn, og hver og en af dem skal have mulighed for at vokse, siger Dennis Jul Pedersen. 

“Det er vores job at bidrage til den grønne omstilling, men vi skal også kunne alle mulige andre ting. Hvis det bare handlede om kroner og øre, så havde vi bare lejet det hele ud til havvind,” siger han.