Når hundredvis af danske virksomheder står i kø for at få en forbindelse til et overbooket elnet, kan det lyde utopisk, at havvindmøller i løbet af et årti skal fordoble deres levering af el til de selvsamme kabler.
Selv om det vil kræve udvidelser af elnettet, mener både branchen, en ekspert og den ansvarlige minister imidlertid, at elnettet bliver klar til den usædvanligt store nye belastning.
Det samme gør Energinet, der står for udbygningen af det danske elnet.
"Tilslutningerne bliver klar til at modtage den første strøm fra de to kommende havvindparker som planlagt," lyder det i et skriftligt svar fra Nina Høegh Jensen, der er administrerende direktør i Energinet Eltransmission.
Hos Dansk Industri ser vicedirektør Troels Ranis de to nye havvindmølleparker som en “påmindelse” om den udbygning, der sker med vedvarende energi, og som der skal skabes plads til i elnettet.
“Hvis man vil have mere grøn strøm, skal der være kapacitet til det i elnettet. Det forventer vi også, at der bliver skabt,” konstaterer han.
Netop en fordobling er ved at blive en realitet efter udbuddet af to store havvindmølleparker blev afgjort tirsdag. Her stod det klart, at Vattenfall skal anlægge to havvindmølleparker i henholdsvis Kattegat og Nordsøen.
De to parker får en kapacitet på hhv. 0,8 gigawatt og 1 gigawatt og skal stå klar i 2032. En tredje havvindmøllepark, Nordsøen Syd, skal stå klar i 2035, og en fjerde, Thor, er allerede under opførelse og skal stå klar i 2027. De får hver en kapacitet på 1 gigawatt.
Med andre ord lyder planen, at Danmarks eksisterende 2,6 gigawatt havvind i løbet af under et årti vokser til 6,4 gigawatt.
Selv om der er tale om en betydelig opgave at udbygge elnettet til opgaven, forventer Troels Ranis, at det “bliver håndteret”.
“Vi kalkulerer ikke med, at det ikke er muligt. Kan man ikke koble planlagte havvindmølleparker til, står vi i en helt anden situation."
Forberedelserne og arbejdet med at planlægge og søge de rette tilladelser for de to områder, hvor de kommende havvindmølleparker får hjemme, er allerede i gang, skriver Nina Høegh Jensen fra Energinet.
Samtidig fortsætter det overordnede arbejde med at forstærke højspændingsnettet, fortæller hun.
Minister har “ro i maven”
Også hos brancheorganisationen Green Power Denmark forventer man, at de eksisterende problemer med elnettet ikke kommer til at spænde ben for de kommende havvindmølleparker.
Direktør Kristian Jensen peger på, at et fejlslagent udbud i 2024 betyder, at Energinet har haft ekstra tid til at forberede elnettet.
“Energinet har alle muligheder for at være klar til at modtage strømmen, når den kommer,” konstaterer han.
FAKTA
Energinet
- Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
- Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og bl.a. for at anlægge brintrøret til Tyskland.
- Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181.
- Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
“Det, vi har behov for, er, at Energinet også på land sørger for, at transmissionsnettet bliver udbygget. Det har vi seks år til, fra nu og frem til 2032, og vi skal sørge for, at Energinets udbygning kommer op i tempo,” siger Kristian Jensen.
Hos klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) er der ikke bekymring at spore, selvom hun “godt forstår spørgsmålet”.
“Jeg har helt ro i maven. Energinet er blevet pålagt at etablere netslutning på 1 gigawatt til begge parker. Man skal huske på, at der stadigvæk er en del år at løbe på i forhold til parkerne her,” konstaterer hun.
Ministeren er ikke personligt blevet forsikret om tilslutningen af Energinet, men peger på, at det er “en del af aftalen omkring parkerne”.
Køen vokser
Behovet for udbygning af elnettet er blevet understreget dette forår, efter Energinet har været plaget af udfordringer i årevis. Børsen har tidligere beskrevet, hvordan udbygningen af det danske elnet er gået for langsomt, samtidig med at efterspørgslen på strøm er eksploderet som følge af en øget elektrificering af samfundet og erhvervslivet.
Udfordringerne kulminerede, da Energinet dette forår var tvunget til at sætte alle nye tilslutninger på pause, fordi kapaciteten simpelthen er for knap. Alle nye tilslutninger er sat på pause indtil tidligst efteråret – og for de største projekter som bl.a. datacentre og batterier kan ventetiden være helt op til 10 år.
Der venter p.t. projekter for 57 GW i kø til at blive tilsluttet elnettet. Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark. Men pausen i tilslutningen betyder, at en lang række virksomheder altså ikke kan få tilsluttet deres projekter til elnettet.
Krisen i Energinet fik i juni regeringen til at præsentere en akutplan, der skal komme problemerne med de årelange ventetider hos Energinet til livs. I akutplanen vil regeringen bl.a. gøre op med det først-til-mølle-princip, som køen til at blive koblet på elnettet hidtil har opereret efter.
I stedet vil man inddele de projekter, der ligger i kø, i fire forskellige kategorier. Det skal sikre, at samfundskritiske funktioner får førsteret, når der igen bliver åbnet op for tilslutninger, mens store strømslugere som datacentre og batterier bliver placeret længere nede på listen.
Vedvarende energi placerer sig i kategori 2 på prioriteringslisten, der desuden omfatter elektrificering, CO2-fangst, power-to-x og brint.
Akutplanen håndterer imidlertid kun prioriteringen af projekter på kort sigt, men ikke roden til problemerne i elnettet, lyder påmindelsen fra Troels Ranis.
“Det er kun prioriteringen på den korteste bane, der er blevet håndteret. Havvindudbuddet er en påmindelse om, at vi skal skynde os at udbygge i al hast,” mener han.
Han fremhæver derfor de forhandlinger, der finder sted i forlængelse af akutplanen. Det samme gør Samira Nawa.
“Det er ikke sådan, at vi har lanceret en akutplan og så ellers læner os tilbage. Vi skal også have kigget på udbygning af elnettet, på miljøgodkendelser osv. den kommende tid,” siger hun og fortsætter:
“Der kommer til at blive gjort en del fra regeringens side, og det kommer til at have et stort fokus. Og ja, det er min helt klare forventning, at Energinet, der er blevet pålagt at etablere denne her nettilslutning til begge parker, også lever op til det.”
Ekspert ikke bekymret
Selv om der er behov for udbygning hos aftagerne af den nye el, er det altså ikke ensbetydende med, at der bliver problemer med at koble nye havvindmølleparker til elnettet, understreger Lena Kitzing, professor i vedvarende energiøkonomi og sektionsleder for vindenergisystemer ved DTU.
“Energinet har haft nogle problemer med at få udbygget nettet, især til mindre tilslutninger. Nogle af de mindre anlæg har stået i kø og ventet ret længe. Men indtil videre har Energinet nået at tilslutte alle de store havvindmølleparker til tiden,” påpeger hun.
Hun peger på, at der er stor forskel på de projekter fra private aktører på land, som selv anmoder Energinet om tilslutning, og de store, centralt anlagte havvindmølleparker. Det skyldes blandt andet, at der er mere synlighed om tidsplan, kapacitet og behov ved de store havvindprojekter.
“Man kan ikke konkludere, at fordi nogle af de mindre, decentrale projekter er forsinkede, så vil det samme være tilfældet for de store projekter,” vurderer Lena Kitzing.
