Et enormt puslespil er ved at blive lagt for at rejse en grøn brintindustri i Danmark. Nu er endnu en brik faldet på plads.
Dagen før allehelgens aften satte tre danske energiudviklere bag milliarddyre brintprojekter deres underskrift på et afgørende papir.
En garanti, som nu sikrer, at projekterne de kommende år kan komme videre med at få stablet en reel produktion op at stå med milliardstøtte fra den tyske stat.
Det gælder European Energy, Everfuel og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), som tilsammen ifølge erhvervsorganisationen Green Power Denmark garanterer 800 mio. kr.
“Det er et klart tegn på, at privat kapital tager et væsentligt medansvar for Europas omstilling væk fra fossile energikilder,” siger projektdirektør bag CIP's brintprojektet Høst i Esbjerg, David Dupont-Mouritzen til Børsen.
Det har været lidt af en slutspurt, hvor flere af aktørerne advarede om et kludetæppe af usikkerheder, som skulle falde på plads, før de kunne sikre sig milliarderne. Brintprojekterne risikerede at kollapse, advarede blandt andre energikæmpen European Energy.
Hos European Energy kalder chef for Power-to-x Rene Alcaraz Frederiksen underskrivelsen af støtteaftalen for en "vigtig milepæl". Både for selskabet selv og for det spirende brintmarked mellem Danmark og Tyskland.
"I Kassø har vi vist, at power-to-x kan bygges og drives i industriel skala. Nu tager vi det næste skridt – grøn brint leveret gennem rørledning til tysk industri,” siger han i en skriftlig kommentar.
Hypen faldt
Grøn brint bliver produceret via teknologien power-to-x (ptx), hvor vedvarende energi bliver omdannet til energiformen.
Teknologien er udset til at spille en afgørende rolle i at omstille tunge industrier væk fra fossil energi eller levere energi til sektorer, som ikke kan bruge strøm.
Branchen har i flere år talt om et muligt dansk eksporteventyr til Tyskland, hvis det lykkes at etablere dels produktion, men lige så vigtigt et rør, der kan transportere brinten ned til grænsen.
Markedet var for få år siden omgærdet af stor hype. Det store gennembrud er imidlertid fortsat udeblevet, flere aktører har trukket sig, og industrikæmpen Topsoe vil sætte sin milliardfabrik ved Herning i dvale, mens man venter på en efterspørgsel på elektrolyseanlæg, der kan omdanne strøm til brint.
Derfor vakte det også glæde i industrien, da fem danske brintprojekter i foråret fik mulighed for at modtage 13,5 mia. kr. i støtte fra hhv. EU og den tyske stat. For at opnå støtten skulle alle virksomheder stille en garanti, og det er den garanti, som de tre projekter tilknyttet den tyske støtte nu har stillet.
Efter to “spændende” dage på kontoret nåede CIP til enighed om fredag morgen at stille en garanti på 44 mio. euro svarende til ca. 329 mio. danske kr. til den tyske stat, fortæller David Dupont-Mouritzen, projektdirektør for selskabets brintprojekt Høst i Esbjerg.
“Det er et klart tegn på, at privat kapital tager et væsentligt medansvar for Europas omstilling væk fra fossile energikilder,” siger han til Børsen.
Beløbet giver de næste ti år adgang til 4,1 mia. kr. i støtte til at komme videre med Høst-fabrikken, som har været undervejs i flere år. CIP har investeret over 300 mio. kr. i at opkøbe jord, reservere plads på elnettet og designe fabrikken.
Politikerne skal levere
En ny politisk aftale betyder, at staten tager en større risiko ved det danske projekt. Netop det var afgørende for CIP, fortæller David Dupont-Mouritzen, der understreger, at alt andet ville være ligegyldigt uden den nye model.
Samtidig har det statslige selskab Energinet nu modtaget afgørende forpligtelser fra selskaber, som skal bruge det fremtidige rør, og som en måned inden deadline har booket kapacitet svarende til 0,557 gigawatt.
Nu er det markedet i Tyskland, der skal op at stå. Det er fortsat den helt store ubekendte for de danske brintprojekters succes.
“Den virkelig afgørende indsats er, at politikere både på EU-niveau og på tysk niveau fastholder krav om at anvende grøn brint,” siger han.
“Det er nu, testen skal stå om, hvorvidt der virkelig er det her tillidsfulde bånd mellem stat og industri, hvor politik er noget, der gennemføres, og at man er så klar i politikken, at man kan arbejde sammen med privat kapital.”
David Dupont-Mouritzen henviser bl.a. til EU’s direktiv REDlll, som stiller krav til, at medlemslande sikrer andele af grøn brint i industrien.
Tyskland har allerede indført en særskilt kvote for brugen af bl.a. grøn brint i transportsektoren og hos brændstofleverandører for at udfase fossile brændsler. Hvordan Tyskland i praksis vil omsætte direktivet for industrien og indføre afgifter, hvis kravene ikke overholdes, udestår fortsat.
“Det er det, der kommer til at drive et marked frem,” siger David Dupont-Mouritzen, der endnu mangler at sikre en underskrift fra en tysk kunde.
Selskaberne skal indgå kontrakter på ti år eller længere om at aftage den grønne brint efter 2030. Et produkt, der i dag er meget dyrere end den gas eller brint, der bliver produceret fra naturgas. Derfor kræver skiftet regulering, understreger han.
Vejen er mere klar
Senest i tredje kvartal næste år skal CIP have kontrakter på plads med tyske aftagere af den grønne brint. Ellers bliver det vanskeligt at nå de andre tidslinjer, som ligger på vejen mod et dansk eksportmarked af brint.
“Private udviklere har jo ikke noget mandat til at implementere regulering og fastholde krav for anvendelsen af den her grønne brint. Der er vi lidt i større magters vold.”
Lige nu er der flere dele af den tyske politik på området, som ikke er på plads. Blandt andet venter kunderne på at se, hvordan mulige nye tyske støttetiltag kan se ud.
David Dupont-Mouritzen håber, at de seneste skridt i Danmark med brintrøret og nu garantierne fra de danske projekter kan være med til at fjerne noget af den tyske tvivl om, hvorvidt man skal satse på Danmark som importkorridor.
“Nu bliver vejen tydeligere. Det er ikke hermed a walk in the park on a Sunday eller nogen garantier for noget, men i det mindste har vi måske fået opmærksomhed på, hvad Danmark kan tilbyde.”
