ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Jysk energiselskab: Vi påtager os en urimelig risiko

Milliarder skal de kommende årtier investeres for at sikre den grønne omstilling af elnettet. Elnetselskabet N1 er i gang, men efterlyser politisk sikkerhed for investeringerne, som ifølge minister kommer til sommer

N1, der står for en stor del af elnettet i Jylland, har i 2023 afsat 1,25 mia. kr. til at udbygge nettet for. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
N1, der står for en stor del af elnettet i Jylland, har i 2023 afsat 1,25 mia. kr. til at udbygge nettet for. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen Michael Drost-Hansen

Hvis det danske elnet skal følge med efterspørgslen på strøm, kræver det investeringer for enorme milliardbeløb de næste årtier.

Interesseorganisationen Green Power Denmark anslår, at der er brug for merinvesteringer på mellem 40-46 mia. kr. frem mod 2040. Og her udestår en væsentlig sikkerhed fra politisk hold, mener et af de største elnetselskaber, N1 med base i Jylland, som ejer og driver 40 pct. af det danske net.

“Vi har ikke afklaring på, hvordan vi kan få forrentet vores investeringer med det grønne tillæg, som stadig ikke er udmøntet. Den debat har stået på i flere år. Det er en risiko, vi påtager os, som egentlig ikke er rimelig,” siger adm. direktør Carsten Bryder og peger på, at andre i branchen måske vil overveje, hvorvidt investeringerne i elnettet kan foretages uden den forsikring.

I løbet af de sidste to år har N1, der er ejet af koncernen Norlys, fordoblet midlerne afsat til at udbygge og styrke elnettet til 1,25 mia. kr. i 2023.

“Der har været rigtig mange gode grønne politiske initiativer omkring forbrug og produktion af el. Men man har glemt elnettet,” siger direktøren.

En ny prismodel

Lavpraktisk handler det om den fremtidige økonomi for de danske netselskaber, så de er i stand til at lave de nødvendige investeringer for at udbygge nettet til den hastigt voksende efterspørgsel fra både virksomheder og private forbrugere.

Det kræver, at de private elforbrugere skal betale mere for strømmen i stikkontakten om året for den grønne omstilling af elnettet.

Bæredygtig
Minister: Virksomheder overvejer at droppe danske investeringer
20230201-170401-3_ma.jpg

“Vi venter på en beslutning om det grønne tillæg, som skal gøre det muligt for netselskaberne at øge investeringerne i elnettet på forkant og dermed også få gravet kabler ned i områder, hvor elnetselskabet forventer, at der i fremtiden vil opstå et behov,” siger Mette Rose Skaksen, viceadm. direktør i Green Power Denmark, der bl.a. samler netselskaberne.

Der har været rigtig mange gode grønne politiske initiativer omkring forbrug og produktion af el. Men man har glemt elnettet

Carsten Bryder,
adm. direktør,
N1

I årtier har der været fokus på at effektivisere elnettet, påpeger hun.

“Myndighederne har været bekymrede for, at netselskaberne vil investere i mere kapacitet end det, som der er behov for, hvilket kan fordyre elnettet. Men nu kigger vi ind i en tid som følge af grøn omstilling, hvor vi kommer til at investere meget mere i elnettet for at kunne følge med behovet. Derfor skal vi have omlagt reguleringen, så vi sikrer, at netselskaberne har økonomiske muligheder for at øge investeringerne.”

For nylig komForsyningstilsynet med et forslag til en ny prismodel,hvor netselskaberne kan opkræve lige under 1 mia. kr. hvert år fra forbrugerne som et tillæg oven i de nuværende indtægter. Det skal sikre de økonomiske rammer for branchen.

1,25

mia. kr. har N1 afsat til investeringer i elnettet i 2023

Og der er brug for et elnet, der kan følge med udviklingen med flere elbiler på vejen og varmepumper, der gør Danmark “fri af Putins gas,” skriver Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, i et skriftligt svar.

“Jeg vil på baggrund af bl.a. Forsyningstilsynets arbejde og med input fra branchen præsentere aftaleparterne for en løsning på, hvordan vi kan fremtidssikre det danske elnet,” oplyser han.

Et samlet oplæg ventes at blive præsenteret for forligskredsen inden sommerferien, mens indikatoren eller prismodellen vil blive implementeret fra årsskiftet, oplyser ministeriet. Det er en udskydelse på et år.

En tålmodig ejer

I erhvervslivet er der stor bekymring for scenarier, hvor der ikke er adgang til strøm.

Det kan potentielt koste mange penge for en virksomhed, hvis et strømudfald standser produktionen et par timer, mens det formentlig vil skabe irritation i danske husholdninger, hvis der mangler strøm til opladning af f.eks. telefon eller elbil i stikkontakten.

Bæredygtig
NKT-direktør frygter at blive omstillingens flaskehals
20231010-130749-7-2200x1467ma.jpg

Det gælder også for udviklerne af projekter på sol og vind, hvor de store mængder energi de kommende år kræver en udbygning af elnettet.

Bekymringen for en sikker energiforsyning fik i november Lars Aagaard til at nedsætte en arbejdsgruppe til at udpege de udfordringer, som i dag spærrer for en hurtigere udbygning af elnettet.

Trods usikkerheden har elnetselskabet N1 alligevel afsat over 1 mia. kr. til kommende udbygning, og adm. direktør Carsten Bryder peger på ejerforholdet:

“Vi er heldige, at vi har en tålmodig ejer, der er villig til, at vi investerer rettidigt og massivt. Jeg håber, at vi snarest får en løsning på det grønne tillæg.”

Forsiden lige nu