En kæmpe omlægning af Danmarks energisystem er i gang, hvor vindmøller, solceller og brintrør skal begrænse vores afhængighed af olie og gas.
De seneste år har flere analyser slået fast, at der er brug for tusindvis af nye ansatte de kommende år for at kunne løfte omstillingen. I november pegede enanalyse fra Cowipå et behov på 15.000 fuldtidsansatte årligt frem mod 2035 alene på industriens område for at sikre de daværende politiske klima- og energiaftaler.
Derfor er det et lyspunkt, at antallet af ansatte i energisektoren nu har rundet 100.000, mener Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, der samler den danske energisektor.
“Det er et udtryk for den kæmpe succeshistorie, som den danske energisektor er og har udviklet sig til at være gennem de sidste 40 år,” siger Kristian Jensen.
En ny opgørelse fra interesseorganisationen viser, at der i 2021 var ca. 95.000 fuldtidsbeskæftigede i energisektoren. I 2023 var tallet steget til 100.139, hvilket svarer til knap 6 pct. af alle lønmodtagere i den private sektor.
“Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan omskole mange
af dem til at arbejde
i energisektorenKristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Regeringen har for nylig sat gang i det største udbud af havvindmøller nogensinde, og der er planer om at etablere et brintrør gennem Jylland. Det vil ifølge Green Power Denmark kræve tusindvis af medarbejdere.
Og spørgsmålet er, hvorvidt der overhovedet er nok arbejdskraft i Danmark til at varetage de opgaver. Kristian Jensen peger dog på en mulighed for at sikre nye job til ansatte fra andre sektorer. F.eks. dem der lige nu bliver afskediget somslagterimedarbejdere.
Green Power Denmark har fået forskeradgang til Danmarks Statistiks registre. Opgørelsen viser antallet af ansatte i energisektoren opgjort som fuldtidsbeskæftigede. Virksomheder, der både har energirelaterede og øvrige aktiviteter, indgår i opgørelsen med en andel medarbejdere, som svarer til andelen af virksomhedens energirelaterede aktivitet. Offentlige arbejdspladser – for eksempel Danmarks Tekniske Universitet – er ikke med i opgørelsen.
“For nylig lukkede slagteriet i Ringsted, og 1200 mennesker mistede deres arbejde. Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan omskole mange af dem til at arbejde i energisektoren,” siger han.
Andre lande har dog også fået øjnene op for, at der er mange arbejdspladser og vækst at hente, hvis man satser på grøn energiteknologi.
Det er særligt amerikanerne og kineserne, der har stemplet ind i det globale kapløb om at blive førende inden for grøn teknologi, hvor Kina i flere år har trukket fra ved at yde statsstøtte til netop energiteknologier. Et træk som USA også har skruet op for. Derfor har danske virksomheder sværere ved at konkurrere i dag, påpeger Kristian Jensen.
Han frygter, at Danmark vil miste mange års forspring, hvis politikerne ikke begynder at føre en mere aktiv industripolitik.
“Vi ved, at der skal investeres milliarder af kroner de kommende år i hele Europa inden for grøn energi. Derfor vil det jo være tudetosset, hvis vi ikke laver en strategi for, hvordan vi kan være bedst muligt rustet til at få flest mulige af de kommende arbejdspladser,” siger Kristian Jensen og fortsætter:
“Vi bliver nødt til at følge trop og føre en aktiv industripolitik, hvis Danmark ikke skal miste sit teknologiske forspring på et tidspunkt, hvor hele verden skal udfase fossil energi til fordel for grøn energi.”
Ifølge Kristian Jensen kræver det bl.a. at gentænke vores infrastruktur, om vi har de rigtige uddannelser, og hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i Danmark.
Opgørelsen fra Green Power Denmark viser, at det særligt er Midt- og Vestjylland, der nyder godt af arbejdspladserne.
Aarhus, Aalborg og Esbjerg har flest arbejdspladser knyttet til energisektoren. Viborg, Sønderborg, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern befinder sig også i top 10, mens København er den eneste kommune øst for Storebælt på top 10-listen.
Det er dog ikke kun byer og kommuner med store energivirksomheder, som har glæde af den højere beskæftigelse i energisektoren. Opgørelsen viser, at en del ansatte i sektoren pendler fra kommuner længere væk.
arbejdede i 2023
i energisektoren
I Esbjerg Kommune er der eksempelvis 5184 arbejdspladser i energisektoren, og i Ringkøbing-Skjern Kommune 3162. Mellem de to ligger Varde Kommune, som til sammenligning har 268 energiarbejdspladser. Alligevel tjener 1153 af kommunens borgere en fuldtidsløn i energisektoren.
“Esbjerg Havn betjener hele offshoreindustrien, som har brug for masser af plads og let adgang til Nordsøen. Men medarbejderne på havnen kommer i stort omfang kørende fra omegnskommunerne. Havnen skaber altså værdi i områder relativt langt væk,” siger Kristian Jensen.
Samme fortælling gælder i kommuner som Herning, Holstebro og Lemvig, der nyder godt af arbejdspladser i nabokommunerne.
