Havvindmøller, power-to-x, nye elledninger og et utal af andre teknologiske forandringer de kommende år vil kræve endnu flere hænder end ventet. I 2029, hvor efterspørgslen bliver størst, betyder det en merefterspørgsel på 25.000 årsværk, alene på industriens område.
Det viser en ny analyse, som Cowi har foretaget for Dansk Industri, Dansk Metal, 3F og Industriens Uddannelser. Her konkluderer Cowi, at behovet fra klima- og energiaftaler svarer til gennemsnitligt 15.000 fuldtidsbeskæftigede fra i dag til år 2035.
“Vi står foran en stor udfordring. Vi får brug for mange flere faglærte og specialiserede ufaglærte i industrien, hvis vi skal gennemføre den grønne omstilling,” siger viceadm. direktør i Dansk Industri, Kim Graugaard og peger på, at der i dag er udsigt til det modsatte, fordi mange medarbejdere forlader arbejdsmarkedet de kommende år.
Beregningerne dækker over såvel det direkte behov for arbejdskraft i form af virksomheder, der skal fremstille grønne løsninger som eksempelvis vindmøller, samt det indirekte behov hos de industrier, der er underleverandører og står for eksempelvis byggeopgaver eller transportopgaver.
Cowis analyse er en opdatering af en tilsvarende analyse foretaget i foråret 2022. Siden da har flere politiske aftaler imidlertid øget behovet for arbejdskraft. Især aftaler i forlængelse af krigen i Ukraine har trukket behovet op, men også et nyt mål om klimaneutralitet i 2045 har haft betydning.
En ny analyse regner på behovet for arbejdskraft i industrien på baggrund af politiske aftaler om energi og grøn omstilling.
Særligt vindenergi og power-to-x vil de kommende år få behov for arbejdskraft, men også elnettet, solceller og biogas mangler hænder.
Politiske aftaler som 70 pct.-målet og målet om klimaneutralitet i 2045, samt aftaler om bl.a. power-to-x og havvind indgår i analysen
Konkret handler det blandt andet om Nordsø-aftalen om havvind, power-to-x-strategien og aftalen om grøn skattereform, som alle blev til i første halvdel af 2022. I denne type aftaler burde politikerne huske at budgettere, ikke blot med penge, men også med arbejdsstyrke, mener Kim Graugaard.
“Når politikere vedtager tiltag i den grønne omstilling, skal de – og vi i industrien – blive bedre til at indtænke kompetenceperspektivet. Det bør fremgå i en politisk aftale, hvad man får brug for og hvad man vil gøre for at skaffe de kompetencer,” mener han og påpeger, at det ikke blot er et spørgsmål om antal årsværk, men også om medarbejdere med de rette kompetencer.
Selv om langt den største efterspørgsel ifølge analysen vil være efter ufaglærte, kræver en stor del af de relevante job med eksempelvis vindmøller og power-to-x nemlig oplæring og erfaring, påpeger analysen. Den falder på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden er lav, og hvor antallet af danske lønmodtagere for første gang har passeret tre mio.
Hos Dansk Industri lyder opfordringen derfor, at man fra politisk side sigter mod at øge arbejdsudbuddet ved at mindske antallet af unge på de brede gymnasiale uddannelser, blandt andet fordi sabbatår og år i uddannelser, der ikke benyttes efterfølgende, vil kunne være med til at mætte efterspørgslen, der beløber sig i i alt 195.000 årsværk i analysens periode.
“Det er ikke let at trylle medarbejdere til industrien frem i dag. Fordelingen på uddannelser i dag gør, at der skal reformer til. Vi har simpelthen for mange, som går i alment gymnasium og ikke kommer videre – eller i hvert fald langsomt videre. Det er synd. For dem har vi brug for til den grønne omstilling,” siger han og fremhæver unge, der tager flere sabbatår.
Har I regnet på, om det er en tilstrækkelig løsning?
“Kombinationen af det store behov og demografien i medarbejderne i dag gør, at jeg må sige nej. Selv med en virkelig ambitiøs uddannelsespolitisk indsats får vi under alle omstændigheder udfordringer, som vi må håndtere. Men jeg forestiller mig heller ikke, at politikere har lyst til at udskyde grøn omstilling, så der skal jo findes en løsning,” konstaterer han.
