Energinet: Virksomheders spekulation forlænger elnettets kø

 Først til mølle får først strøm i kontakten. 

Det har været tilgangen i det statslige selskab Energinet indtil nu. Det betyder, at solceller, datacentre og virksomheder, der vil omstille produktionen, alle har måttet stille sig i samme kø – en voksende kø, der ikke skeler til, om virksomhederne har gjort deres forarbejde, eller om deres projekt er stort eller lille – så længe der er plads til det på elnettet.

“Det kan være, man har kapital til ét projekt, men lægger en bestilling ind fem steder i landet. I Energinet er vi forpligtet til at forholde os til dem som fem separate projekter, og dermed tager man fem pladser i køen, selv om det er lidet sandsynligt, at man opfører alle fem projekter,” siger Kim Willerslev Jakobsen.

Han er direktør for systemansvar i Energinet og stiller nu op til interview for at sætte ord på den krise, som elnettet befinder sig i, og som er vokset særligt over det seneste år. Her spiller elnettets lykkeriddere altså en væsentlig rolle, fastslår han.

Hvor mange af de hundredvis af projekter i Energinets kø der er seriøse, ved selskabet over et år inde i krisen endnu ikke.

“Det er ikke, fordi vi ikke har prøvet, men det ville betyde, at vi skulle sætte os ned og adskille de seriøse fra de ikkeseriøse. Det har vi indtil nu ikke haft gennemsigtige kriterier til,” konstaterer Kim Willerslev Jakobsen.

Problemet med at genkende de reelle projekter bliver kun væsentligere – og sværere – af den betydelige opgave, Energinet står over for netop nu. Selskabet administrerer et elnet, der kan forbruge 7 gigawatt (GW) i spidsbelastningerne i dag, mens elslugere for 57 GW står i kø til nettet. 

Og i denne kø gemmer der sig altså en ukendt mængde projekter med en ringe chance for at blive til virkelighed.

“Spekulative” projekter

I nogle af dem skyldes det virksomhedens økonomiske formåen, i andre er det den tekniske, forklarer han. Dertil kommer, at nogle seriøse projekter kan have bedt om mere kapacitet, end de har brug for, så et projekt, der reelt vil bruge 100 MW, kan have ansøgt om 200 MW, fremhæver han.

“Vi ser også ‘spekulative projekter’,” uddyber Kim Willerslev Jakobsen og fremhæver, at det er udtrykket, man internationalt bruger om den mindre seriøse del af elnettets bejlere.

“De ved måske ikke helt, hvad de vil. Så lægger de en bestilling ind på 500 MW, bare fordi barren har været meget lav,” konstaterer han og fremhæver, at det har været så godt som gratis at stille sig i kø – også til en betydelig kapacitet.

På dette stadie betaler selskaber kun for sagsbehandlingstiden hos Energinet, mens der senere kommer reelle omkostninger, godkendelser m.m. til, og regningen bliver større. Eksempelvis fortalte cementproducenten Aalborg Portland i sidste uge, at prisen for at koble selskabets planlagte CO2-fangstanlæg til elnettet foreløbigt er ca. 100 mio. kr.

Bæredygtig

Trods flaskehals: Aalborg Portland betaler 100 mio. og sikrer sig strøm

Kan det være det nuværende system med meget lange ventetider, der får virksomheder til hellere at søge en gang for meget?

“Ja, det er jeg meget enig i, at det kan. Det kan efter omstændighederne være rimeligt at stille sig i kø for at få afklaret, om noget kan lade sig gøre,” svarer han. 

Det er netop af hensyn til at kunne prioritere de seriøse projekter, at Energinet har varslet, at den rene først-til-mølle-behandling er slut. Projekterne fremover bliver behandlet i “puljer”, hvor den første får svar fra Energinet i efteråret. 

“Hvis vi ikke lige bremser op og justerer den måde, vi håndterer det her på, så er det ikke forsvarligt,” siger Kim Willerslev Jakobsen om den timeout, der siden marts har frustreret virksomheder flere steder i landet.

“Vi kan jo ikke i løbet af så kort en periode fremskaffe en masse kapacitet eller bygge noget nævneværdigt. Men vi kan forvalte den kapacitet, der er, på en robust og ansvarlig måde,” fortsætter han.

Fremover bliver det netop projekternes modenhed, der bliver afgørende, og Energinet har derfor brugt tiden på at definere klare kriterier for, hvornår projekter kan bevæge sig videre i elnettets kø.

“Jeg synes ikke, vi har en god platform for at agere smagsdommere. Vi har koncentreret os om at sikre, at vi bruger vores ressourcer på de projekter, som demonstrerer, at de har styr på det, og lever op til rimelige professionelle krav. Så laver vi kun aftaler med dem, der er klar til at realisere et projekt,” siger han. 

Ti års ventetid

Trods det nye puljesystem vil de projekter, der kommer til at stå bagerst i køen potentielt vente i fem til ti år, vurderede Energinet ved lanceringen af puljemodellen. Kim Willerslev Jakobsen medgiver, at det er meget lang tid for de virksomheder, der står skrevet op til en eltilslutning i dag.

“Det kan jeg sagtens forstå, og det har jeg meget stor sympati for. Men for de meget store aktører, der beder om op mod 1 GW – hvilket svarer til hele København – tror jeg godt man forstår, at det tager tid. Det er ikke en rimelig antagelse, at elnettet er bygget til, at tilslutninger på 500-1000 MW kan komme på hvor som helst med nul ventetid. Det tager tid at bygge,” påpeger han.

Han fremhæver, at Energinets seneste store projekt om udvidelse af elnettet eksempelvis var 172 km langt, gik gennem adskillige kommuner, vandløb og lodsejeres marker, hvilket kræver en langstrakt proces med naboer såvel som tilladelser. Vestkystforbindelsen, som den hedder, blev til virkelighed efter 11 år, hvor hovedparten var brugt på bl.a. tilladelser og ekspropriationer.

Overrasket af tilsyn

I begyndelsen af juni – efter Energinet havde annonceret planen om en puljemodel – gjorde Forsyningstilsynet det klart, at den nye model skulle undersøges for, om den kan tages i brug uden forudgående tilladelse. 

Bæredygtig

Efter problemer: Tilsyn vil undersøge Energinets akutplan

En udvikling, som professor i erhvervsreguleringsret Bent Ole Gram Mortensen fra Syddansk Universitet dengang kaldte “usædvanlig”, fordi tilsynet har taget den op af egen drift. Han kunne ikke komme i tanke om en sammenlignelig sag.

“Men det er også en lidt usædvanlig situation, hvor virksomheder ikke kan se frem til at blive tilsluttet elnettet inden for en overskuelig tid,” påpegede han dengang.

Også hos Energinet kom undersøgelsen som en overraskelse, fortæller Kim Willerslev Jakobsen.

Bæredygtig

Internt notat slår alarm: Elnettet er overbooket i dele af landet

“Vi blev lidt overraskede. Både vores egne jurister og ekstern juridisk rådgivning har konkluderet, at vi godt kan gøre det her uden en metodegodkendelse, så vi synes afgjort, at vi har lavet vores hjemmearbejde.”

Han understreger, at Energinet samarbejder med tilsynet om at skaffe de nødvendige oplysninger, men ellers arbejder videre som planlagt.

“Vi anser arbejdet med modenhedskriterier som en meget væsentlig komponent for at løse udfordringerne, og vi arbejder målrettet på at gennemføre de processer, vi har forberedt, indtil vi eventuelt hører andet,” fortsætter han.

Undersøgelsen fra myndigheden skyldes blandt andet, at Forsyningstilsynet skal sikre, at Energinets behandling lever op til lovgivningen, hvor udgangspunktet er et først-til-mølle-princip. Da det ifølge Kim Willerslev Jakobsen ikke er muligt at få vejledende udtalelser fra tilsynet, har Energinet ikke spurgt konkret til det, selv om der er løbende dialog med myndigheden, fortæller han.

“Vi gør os altid umage med at vurdere, om noget kræver metodegodkendelse, og hvis vi vurderer, at det ikke gør, undlader vi at søge det,” siger han.

Ny lov på vej

Ud over Energinets egen prioritering har den nyudnævnte energi-, forsynings- og klimaminister Samira Nawa (R) meldt, at hun vil fremlægge et lovforslag, der giver plads til politiske prioriteringer mellem typerne af projekter. Blandt andet har hun indikeret over for Politiken, at vil hun sikre, at datacentre ikke prioriteres højest.

Bæredygtig

Ny minister: Familier med elbil skal foran i køen til strøm

“Selv om alle er med et halvt ben på vej på sommerferie, er det vigtigt, at vi får taget hul på de politiske drøftelser nu. Vi er nødt til at få mulighed for at prioritere i, hvem der tilsluttes,” sagde hun blandt andet til Politiken.

Hos Energinet vil Kim Willerslev Jakobsen ikke forholde sig til, hvilke politiske tiltag der skal til for at fremme udbygningen af elnettet. Han er dog “taknemmelig” for, at politikere tager emnet op.

“Vi vil gerne tilslutte alle kunder, uanset hvem de er, men vi kan ikke servicere alle inden for den tidsramme, de ønsker. Derfor har vi brug for værktøjer til at administrere kapaciteten,” siger han.