Energinet forlænger pause: “Meget store tilslutninger” kan vente fem-ti år

I marts satte det statslige selskab Energinet tilslutningen af nye projekter på pause i tre måneder. Der lød det, at udbygningen af transmissionsnettet, som også omtales som strømmens motorveje, ikke er fulgt med efterspørgslen på at blive tilkoblet elnettet. 

Onsdag meddeler Energinet i en pressemeddelelse, at de forlænger pausen yderligere med ny model for større tilslutninger. Der vil ikke blive underskrevet nye nettilslutningsaftaler før til efteråret, fremgår det af meddelelsen. 

For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være 5-10 år, lyder det yderligere. 

Det kan betyde, at store tilslutninger såsom datacentre, som kræver store mængder strøm, kan blive sat langt tilbage. 

De årelange udsigter til at blive tilkoblet strømmens motorveje kommer på et tidspunkt, hvor storforbrugende virksomheder, datacentre og energiparker stormer frem. Samtidig kan det betyde, at omstillingen af tung transport, som er en vigtig brik i regeringens klimamål for 2030 og 2050, vil blive forsinket. 

I meddelelsen lyder det, at netselskaberne fortsætter med at tilslutte mindre og mellemstore kunder. 

Kim Willerslev Jakobsen, der er direktør for Systemansvar i Energinet, udtaler i pressemeddelelsen, at pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på – men at analyser viser, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset. Både nu og i de kommende år, på trods af et højt investeringsniveau. 

“Det er en vanskelig situation, som vi gerne havde været foruden, og vi forstår godt, at det er frustrerende for de virksomheder og projekter, der venter på afklaring. Men det ændrer ikke ved, at vi skal håndtere kapaciteten ansvarligt. Derfor ser vi nu fremad med en ny model, hvor større tilslutninger behandles mere samlet end tidligere,” lyder det fra ham i meddelelsen. 

Den modsatte vej af hensigten

Ifølge Lars Bonderup Bjørn, som er adm. direktør i energikoncernen EWII, er dagens udmelding fra Energinet “meget kritisk” – i hvert fald hvad angår Danmarks grønne omstilling.

Han forklarer, at nogle af de initiativer, der for alvor gør en positiv forskel for Danmarks klimaregnskab, ikke kommer til at kunne lade sig gøre som planlagt.

“Fjernvarmen bliver ramt. Der skal ikke et ret stort boligområde til, før igangværende varmeprojekter rammes,” siger han og fremhæver også datacentre samt brintprojekter som særligt udsatte.

Desuden vil flere af de berørte virksomheder med overvejende sandsynlighed begynde at tænke i egen elproduktion – for eksempel ved at sætte gasturbiner op.

“Og så går vi jo den stik modsatte vej af det, der var hensigten med elektrificeringen,” pointerer han.

"Yderst kritisk for vores samfund"

Hos Green Power Denmark, der repræsenterer den danske energisektor, lyder det torsdag i en pressemeddelelse, at den store mangel på transmissionsnettet er “yderst kritisk for vores samfund.”

“Vi står i en yderst kritisk samfundssituation, som betyder, at nogle af de helt store erhvervskunder må indstille sig på, at der kan gå mellem 5 til 10 år, før de kan tilbydes fuld netadgang til transmissionsnettet. Det kan nogle steder i landet f.eks. betyde, at vores industri bliver tvunget til at blive på gas længere end ventet,” udtaler Green Power Denmarks teknologidirektør, Jørgen S. Christensen, i meddelelsen. 

I april fik både Energinet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hård kritik fra Rigsrevisionen, der konkluderede, at Energinets udbygning af elnettet har været “meget utilfredsstillende”. 

“Energinets styring af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende. Ca. 70 pct. af Energinets projekter er forsinkede, og Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor,” skrev Rigsrevisionen i rapporten. 

“Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selvom forsinkelserne har været stigende,” lød det videre. 

Rigsrevisionen skrev yderligere i rapporten, at hastigheden for udbygningen af transmissionsnettet skal mere end fordobles, hvis den forventede udbygning i 2050 skal nås. Samtidig lyder det, at udbygningen nærmere vil være færdig i 2080 frem for 2050, hvis ikke hastigheden øges.