Opråbet fra branchen var tydeligt: Hvis ikke regeringen ændrede på et udkast til ny lovgivning, ville det skade udviklingen af det danske marked for grøn brint.
Sådan lød det blandt andet fra Brintbranchen i et brev til Klima- og Energiministeriet, som også er underskrevet af virksomheder som CIP, European Energy og Everfuel.
Men ministeriet har valgt at holde fast.
Der er ikke blevet ændret i udkastet, og nu er det implementeret i dansk lov. Ifølge branchen stritter det direkte imod med regeringens egne ambitioner for det i forvejen udfordrede brintmarked – et marked, der ellers er udpeget til at spille en nøglerolle i den grønne omstilling.
“Man har simpelthen valgt at feje alle indvendinger til side. Det er enormt skuffende, og det er kontraproduktivt i forhold til de mål, som regeringen selv siger, den har,” siger Tejs Laustsen Jensen, der er adm. direktør i brancheorganisationen Brintbranchen.
En “missed opportunity”
Hele miseren udspringer fra et direktiv fra EU, som har til formål at øge mængden af vedvarende energi, der kommer ind i det europæiske energimiks.
Direktivet stiller blandt andet krav til, at grøn brint skal fylde mere i transportsektoren fremover. Det er op til medlemslandene selv at bestemme hvor meget. Den nedre grænse er dog, at 1 pct. af energiforbruget skal stamme fra grøn brint i 2030.
FAKTA
Direktiv fra EU
EU stiller igennem det såkaldte VE-III krav til, at 5,5 pct. af medlemslandenes anvendte brændstoffer i 2030 skal bestå af det, man kalder “avancerede biobrændstoffer” eller “RNFBO”.
Det betyder, at der skal blandes 5,5 pct. grønne brændstoffer i traditionelle brændsler.
“Avancerede biobrændstoffer” dækker over brændsler, der er baseret på f.eks. palmeolie eller halm, mens “RNFBO” dækker over brændstoffer, der er produceret med vedvarende energi – altså f.eks. grøn brint.
Det er op til landene selv at bestemme, hvor meget de to forskellige slags brændstoffer skal fylde ud af de 5,5 pct. Her har regeringen valgt, at 1 pct. skal stamme fra grøn brint.
Og det er den, regeringen har valgt at benytte sig af, altså den lavest mulige grænse. Desuden siger regeringen, at alle de anlæg, der har modtaget støttekroner, ikke må bidrage til at opfylde direktivet.
Kritikken fra branchen går derfor på, at efterspørgslen på grøn brint nu ikke bliver stimuleret. Og at de anlæg, der har fået støtte, de facto dømmes ude.
“Jeg frygter, at det bliver en svækkelse af Danmarks brintpotentiale, og at det bliver set som et tegn på, at vi ikke tager den grønne omstilling alvorligt,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Hos energikæmpen CIP er projektdirektør David Dupont-Mouritzen også skuffet.
“Det er ærgerligt, at man ikke gennem regulering i større grad benytter sig af muligheden for at bevæge sig væk fra fossile energikilder,” siger David Dupont-Mouritzen.
Ifølge ham er der tale om en “missed-opportunity” for at udvikle et dansk hjemmemarked for grøn brint. Desuden forbigår regeringen også en anden vigtig mulighed, mener David Dupont-Mouritzen.
“Hvis vi får skabt et hjemmemarked for grøn brint, så skaber vi en efterspørgsel efter grøn strøm. Så der er også en sammenhæng her, som jeg synes, man glipper ved at betragte det som siloer,” siger han.
Regeringens beslutning kommer dog ikke til at påvirke CIP direkte, da kapitalforvalterens brintprojekt Høst, som skal ligge i Esbjerg, ikke er rettet mod det danske marked. Anlægget skal derimod eksportere brint til Tyskland.
Men skabte man et større dansk hjemmemarked for brint, så ville CIP også være interesserede i at forsyne det, slår David Dupont-Mouritzen fast.
Tager til Bruxelles
Børsen har spurgt, hvordan klima- og energiminister Lars Aagaard (M) forholder sig til kritikken. Presseafdelingen henviser på mail til et tidligere svar:
“Baggrunden for beslutningen er et hensyn til at efterleve EU-kravene, men samtidig søge at nedbringe omkostningerne for branchen og borgerne i opfyldelsen af kravet.”
Ministeriet skriver videre, at man risikerer overkompensation og konkurrenceforvridning over for ikke-støttede anlæg, hvis de støttede brændstoffer tæller med i iblandingskravet. Det strider imod EU’s statsstøtteregler, skriver ministeriet.
Vi mener, at Danmark fejlfortolker reglerne. Det vil vi gerne have kommissionens vurdering af
Tejs Laustsen Jensen, adm. direktør, Brintbranchen
Den vurdering tvivler Tejs Laustsen Jensen på. Han fortæller, at Brintbranchen nu overvejer at henvende sig til EU-Kommissionen, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de støttede anlæg må spille en rolle i at gøre transportsektoren grønnere.
“Vi mener, at Danmark fejlfortolker reglerne. Det vil vi gerne have kommissionens vurdering af,” siger den adm. direktør.