Torsdag var den statslige vagthund Rigsrevisionen klar med en rapport om udbygningen af elnettet, der fik de politisk udpegede statsrevisorer til at kritisere både Klimaministeriet og det statslige selskab Energinet i skarpe vendinger.
Udbygningen er heftigt forsinket, den bliver ca. 10 mia. kr. dyrere end ventet, og Klimaministeriet har reageret for langsomt på information fra Energinet, lød kritikken.
Det er den foreløbige kulmination på et årelangt forløb, hvor virksomheder har meldt om problemer med at blive koblet på elnettet, og hvor Energinet senest fuldstændigt har sat tilslutningen af nye projekter på pause – alt imens branchen gentagne gange har advaret om, at elnettet kan blive en flaskehals for grøn omstilling.
Blandt kritikerne i branchen er topchef i Ewii-koncernen Lars Bonderup Bjørn. Ewii er gennem datterselskabet Trefor, der forsyner Trekantområdet og Bornholm, blandt dem, som må sige nej til virksomheders projekter, fordi elnettet ikke kan følge med. Samtidig kan koncernens egne projekter blive ramt.
“Rigsrevisionen rammer meget af problemet rigtig godt, men de har slet ikke fået det hele med. De har slet ikke set på problemerne på forbrugssiden, så konsekvenserne er meget værre, end de indikerer,” mener han.
Topchefen fremhæver, at det primært er en stigende produktion af vedvarende energi fra solceller på landets marker og vindmøller på havet, der fylder i undersøgelsen fra Rigsrevisionen. Samtidig står virksomheder såvel som forbrugere midt i en omstilling fra olie og gas over til el, hvad end det foregår i industriens produktion eller i den private elbil.
Han peger på, at det særligt er store poster som brintproduktion og datacentre, der fylder i fremskrivningerne hos Energistyrelsen. Det kan gå ud over virksomheder med andre typer projekter som store batterier eller elektrificeret opvarmning i industrien.
“Det er sindssygt vigtigt, at man slet ikke har forstået, hvad der driver elektrificeringen. Når det er fraværende, så misser man det også i kritikken af Energinet fra Statsrevisorerne,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Overser “den største skandale”
De blinde vinkler strækker sig imidlertid videre end det, mener direktøren. Han fremhæver, at løsningen på problemet i høj grad handler om fleksibilitet. At virksomheder eksempelvis går med til aftaler, hvor de flytter forbruget til andre tidspunkter, eller at man installerer flere batterier i elnettet til at sikre forsyningen i spidsbelastninger.
FAKTA
Energinet
Det statslige selskab Energinet ejer og udbygger landets centrale elnet, som forbinder landsdele og kraftværker med hinanden. Den øvrige del af elnettet drives af lokale elnetselskaber.
Derudover er Energinet ansvarlig for flere andre typer infrastruktur og er bl.a. ansvarlig for at anlægge brintrøret til Tyskland.
Energinet driver en række anlægsprojekter, bl.a. for at kunne udvide elnettet. I 2020 havde selskabet 66 verserende projekter, hvilket i 2024 blev næsten tredoblet til 181 stk.
Virksomheder såvel som private forbrugere betaler afgifter til Energinet – såkaldte tariffer – for drift og fortsat udvidelse af elnettet.
Ligesom en del af problemet står uden for fokus i Energistyrelsen, gør en del af løsningen det altså også, mener han. Skal fleksibiliteten udnyttes, kræver det, at Energinet får fornyet fokus på det område, mener han.
“Energinet måles på deres evne til at bygge elnet, og det er sådan, vi tænker på selskabet. Den største skandale i det her er, at Energinet ikke har fokuseret på fleksibilitet,” siger Lars Bonderup Bjørn.
“Alle de mindre forbrugsenheder er faktisk pænt fleksible, og der er efterhånden mange af dem. Så hvis Energinet havde lavet mekanismer til at sikre, at man kunne lave en bedre udnyttelse af elnettet, så havde det ikke betydet så meget, at de var tidsmæssigt bagefter på byggeriet,” fortsætter han.
I en rapport lanceret fredag pegede CIP Foundation på tiltag, der kunne fremme omstillingen af elnettet. I den forbindelse pegede tænketanken på, at hovedparten af anbefalingerne også fremgik af en rapport fra Energinet i 2010.
I den forbindelse afviste Energinet, at emnet er blevet negligeret, men at området har udviklet sig nye veje, som ikke kunne forudses. Marie Budtz Pedersen, konstitueret vicedirektør i afdelingen Forretning og Marked i Energinet, pegede på, at der var lavet “rigtig mange tiltag” på området.
“Vi er kommet lang vej, men der er stadig stort potentiale i at bruge elnettet mere smart, effektivt, fleksibelt m.m.,” skrev hun blandt andet i en mail til Børsen i den forbindelse.
