Energibosser satser på lokal løsning: “Det er ret hot lige nu”

Danmark kæmper med at få strøm nok ud i samfundet. Virksomhedernes behov for grøn energi eksploderer, men elnettet, som skal lede strømmen ud til fabrikkerne, bliver ikke bygget hurtigt nok.

Det har allerede bremset flere grønne projekter, og virksomhederne frygter, at investorerne begynder at miste lysten til at skyde penge i nye.

Men der er en løsning på nogle af problemerne, mener to af energibranchens topfolk. Den hedder “microgrids”

Kort fortalt kan det aflaste det overbelastede elnet og sætte skub i elektrificeringen.

“Microgrids” er små lokale elnet, hvor produktion og forbrug af strøm sker samme sted, forklarer Knud Erik Andersen, der er topchef i energiudvikleren European Energy.

“Det er som at lave en lille landsby, hvor producenter og forbrugere kobles direkte sammen. Det betyder, at du bliver mindre afhængig af de store eldistributører, og det er der flere og flere, der bliver tiltrukket af,” siger han.

Bæredygtig

Energiboss knokler for et Europa uden russisk navlestreng

European Energy udvikler, bygger og driver både vindmølle- og solcelleparker i mere end 20 lande. 

Herhjemme er selskabet selv blevet påvirket af blandt andet forsinkelser med at blive koblet på det danske elnet. Det fik for nyligt selskabet til at trække stikket på en planlagt power-to-x-anlæg i Padborg.

Knud Erik Andersen fortæller, at selskabet derimod har etableret en “microgrids”-løsning ved European Energys andet power-to-x anlæg i Kassø, så det kan køre uden om elnettet og få strøm direkte fra en solpark i nærheden.

Og så er han også begyndt at se på, hvordan de kan arbejde mere med “microgrids” fremadrettet. 

“Vi kigger bestemt på det. Vi har en del diskussioner med virksomheder, som gerne vil have etableret ‘microgrids’,” fortæller Knud Erik Andersen og tilføjer: 

“Det er ret hot lige nu.”

Et nyt forbrug

Strømmen i et “microgrids” kommer typisk fra solceller eller vind og kan gemmes i batterier. Det kan både kobles til det store elnet og fungere selvstændigt i kortere perioder. 

Fordelen er, at strømmen kan bruges dér, hvor den bliver produceret, i stedet for at skulle transporteres gennem elnettet fra eksempelvis vindmøller på vestkysten til en fabrik på Sjælland. 

Dermed undgås et unødigt pres på elnettet, som er en bærende søjle i den grønne omstilling, men som kæmper med at følge med udviklingen i elektrificeringen. 

Flere skal bruge strøm til elbiler, varmepumper og have grøn energi til deres virksomheder.

Det statsejede selskab Energinet, som er ansvarlig for det offentlige elnet, har været under massiv kritik, fordi elnettet er ramt af omfattende forsinkelser.  

Erhvervsmediet Finans kunne for nylig fortælle, at hele fire ud af fem projekter vedvarende energiprojekter var forsinket ved udgangen af 2024 som følge af udfordringer med at udbygge elnettet - det er langt flere end, hvad der hidtil har været fremme.

Mandag kunne mediet så uddybe, hvor store forsinkelser der er tale om. 

141 elprojekter er i gennemsnit forsinket 29 måneder, hvilket svarer til mere end 340 års samlede forsinkelser. 

Klimaminister Lars Aagaard (M) skal i samråd om sagen tirsdag. Her skal han skal svare på, hvorfor han ikke har oplyst til Folketinget, at endnu flere projekter var ramt af forsinkelser. Forud for samrådet siger han i et interview med Finans, at der ikke er "noget at komme efter", fordi hans ministerium har vurderet, at der ikke var oplysningspligt. 

Bæredygtig

Virksomheder: Forsinkelser hos statsselskab sætter milliardinvesteringer på spil

Flere selskaber har desuden fortalt til Børsen, at de frygter, at de omfattende forsinkelser risikerer at dæmpe investorernes lyst til at investere i udbygningen af sol- og vindenergiprojekter. 

Det er her “microgrids” kommer ind i billedet. Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er tankegangen om “microgrids” ikke ny.

“Det minder om idéen med energiparker. Når man bygger ny vedvarende energi, så etablerer man samtidig et nyt forbrug tæt på. På den måde kan det meste af strømmen bruges lokalt, og kun en del sendes ud på nettet,” siger han.

Professoren fortæller, at et sådant system, hvor produktion og forbrug ligger tæt på hinanden, kan være en løsning til at få sat fart på elektrificeringen og den grønne omstilling i Danmark. 

“Idéen er, at vi undgår alt for mange nye investeringer i elnettet, selvom vi får mere vedvarende energi. Det gør behovet for yderlige udbygning mindre, og dermed kan vi elektrificere hurtigere og billigere,” siger han. 

Grækenland og Australien

Også den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) ser nye muligheder i “microgrids”. 

CIP har for nyligt stiftet selskabet Plexar Energy i samarbejde med pensionsselskabet Pensiondanmark, som har skudt 100 mio. euro svarende til 750 mio. kr., i projektet. 

Og ifølge Karsten Plauborg, der er partner i CIP og direktør i Plexar Energy, er formålet med virksomheden helt klart.

“Det skal hjælpe med at accelerere elektrificeringen,” siger han.

“Mange steder oplever man, at netoperatørerne ikke kan følge med – hverken i forhold til efterspørgsel eller nye producenter. ‘Microgrids’ kan være med til at løse det, fordi de sørger for, at mere energi bliver brugt lokalt i stedet for at presse elnettet,” fortsætter Karsten Plauborg. 

Det er Pensiondanmark, der kommer med pengene, mens CIP står for at designe, bygge og drive systemerne.

Karsten Plauborg peger på, at løsningen særligt har potentiale i lande med et stort elektrificeringsbehov og svage elnet.

CIP har blandt andet kig på Grækenland og Australien. Men han ser også et voksende behov i Skandinavien, fordi virksomhederne er langt fremme med elektrificering. 

“Det presser elnettet. Derfor ser vi også en voksende rolle for ‘microgrids’ her, selvom elnettet traditionelt er stærkt,” siger han.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at CIP kommer til at beskæftige sig meget mere med mikronettet i fremtiden, fortæller Karsten Plauborg 

“Det er den vej, elsystemet går,” siger direktøren.