En ukendt svensker har overtaget Northvolt: Vil udfordre Kina med nyt supermateriale

Denne artikel er skrevet af journalister på Dagbladet Børsens svenske søstermedie Dagens Industri og blev publiceret første gang 27. august.

Svenskerne behøver ikke sørge over, at resterne af Northvolt er endt på amerikanske hænder. Det fastslog Lars Herlitz foran en gruppe tilhørere i et lummert telt under Almedalsugen i Visby, det svenske folkemøde, tidligere på sommeren.

Selv om han blot er en af fire stiftere af Northvolts nye ejer, Lyten – og den eneste svensker – forsikrer han, at de store investeringer nu skal foretages i Sverige. De øvrige paneldeltagere, der sidder på række ved siden af ham for at tale om Europas konkurrenceevne, nikker anerkendende.

“Men den eneste måde at gøre det på er at satse på en ny teknologi, der kan konkurrere med teknologien fra Kina,” fortsatte Lars Herlitz, uden at nogen rigtig så ud til at forstå, hvad han mente.

Det viser sig dog, at denne “nye teknologi” er fundamentet for alt, hvad Lyten har kastet sig over.

Efter Lars Herlitz' oplæg kommer mange hen for at hilse på og udveksle et par ord: investorer, politiske embedsmænd og potentielle kunder. De fleste har hørt om Lyten gennem købet af Northvolt, men bliver overraskede over, at bestyrelsesformanden er svensker.

“Der har været utroligt mange møder,” siger Lars Herlitz om dagene på Gotland og griner af, at han “helt sikkert har fået over 100 nye kontakter”.

“Jeg måtte ombooke min hjemrejse for at nå dem alle,” fortsætter han.

Overtog falleret batterihåb

Northvolt var inden konkursen i foråret 2025 udset som det europæiske håb i et voksende batterimarked med stadigt større kinesisk dominans. 

Virksomheder

Svensk batterihåb gik konkurs: Nu er der fundet en køber

Få år forinden hentede selskabet milliarder fra investorer verden over og byggede nye fabrikker, men fra 2024 hpbede problemerne sig op for Northvolt, der måtte begære konkurs i marts 2025 og indstille produktionen to måneder senere.

I August meddelte Lyten, at selskabet købte de resterende aktiver i Northvolt – herunder de resterende fabrikker i Sverige og en planlagt fabrik i Tyskland.

I Sverige mødes Lyten med en vis skepsis. Måske er det Northvolts fiasko, der har kastet en skygge over opkøbet. I nyhedsartikler og kommentarer er det blevet hævdet, at Lyten har en uprøvet batteriteknologi, som indtil videre ikke har fået noget stort kommercielt gennembrud.

Mange undrer sig også over, hvordan en forholdsvis lille amerikansk aktør som Lyten skal kunne skaffe de nødvendige ressourcer, der kræves for at genstarte den enorme Northvolt-fabrik i Skellefteå. Og hvem ejer egentlig selskabet?

Lars Herlitz tager det hele med ro, men bekræfter billedet af, at Lyten holder lav profil.

“Vi har kigget meget på, hvad andre har gjort. Mange batteriselskaber investerede tidligt i PR og fremsatte en masse påstande udadtil. Da det ikke fungerede, tænkte alle: ‘Det der er bare bullshit’. Vi synes, det er bedre, at vi ikke er særlig kendte, før det hele fungerer, og vi har rigtige kunder,” siger Lars Herlitz, mens han læner sig tilbage under en parasol i en frodig have i Visby.

Northvolts grundlægger Peter Carlsson sagde i foråret i et interview med Dagens Industri, at hans investorer ville se store løfter fra ham. Lars Herlitz smiler skævt, da det kommer på tale.

“Vi finansierede os på en anden måde. Vi brugte vores netværk i Silicon Valley og på Wall Street.” 

Han og de tre øvrige stiftere har selv investeret “flere mio. dollar hver” i starten, understreger han.

“Vi har også et meget stort netværk. Vi kunne sige til de tidlige investorer: ‘Vi tror virkelig på dette her, men vi har endnu ingen forretningsplan’. Men fordi de ved, hvem vi er, og hvad vi tidligere har lavet, stolede de på os. Og det er faktisk meget godt, at vi ikke er helt unge længere,” siger han med et grin.

Det, Lars Herlitz “virkelig tror på”, er processen til at fremstille materialet grafen i tredimensionel form gennem en proces inspireret af halvlederindustrien. Det er en bedrift, ingen andre har formået, og den har muliggjort et afgørende teknologisk spring.

Et telt i Silicon Valley

Lars Herlitz’ familie flyttede til den amerikanske delstat Connecticut i 1983, da hans far, Hans Herlitz, fik en ny opgave i den svenske kuglelejevirksomhed SKF. De to yngre søskende flyttede med, mens Lars Herlitz blev i Sverige for at læse teknisk fysik og elektroteknik på Linköpings universitet.

“Men jeg fik også et ‘green card’, hvilket hjalp senere. Jeg ville hele tiden til Californien. Det havde jeg sagt til mine forældre, siden jeg var 12 år gammel,” siger Lars Herlitz.

Det var nemlig i den alder, han begyndte at ætse printplader til computere hjemme i køkkenet. Familien flyttede rundt i forbindelse med faderens arbejde for SKF, først til Hällefors, derefter nogle år i Holland, før de endte i Hofors.

“Jeg arbejdede på stålværket dér om sommeren ligesom alle andre i Hofors,” siger han.

Allerede i midten af 1970’erne havde familien en computer i hjemmet, og han brugte en stor del af sin tid på den. Forældrene støttede ham, men reagerede, som forældre gør, når en 12-årig begynder at tale om at flytte til den amerikanske vestkyst: “Ja ja, det skal du da nok.”

Bæredygtig

Northvolts sidste kunde: “Trist og enormt ærgerligt”

Men sådan blev det. Efter sin eksamen i 1987 købte Lars Herlitz en enkeltbillet til Californien midt under det, der er blevet beskrevet som Silicon Valleys første store krise. Mange iværksættere havde på det tidspunkt satset alt på pc-trenden, hvilket havde ført til overetablering og et stort antal konkurser.

“Jeg tog af sted med to tasker og et telt. En bekendt i USA kendte en, der boede i San José. Han havde ikke noget ekstra værelse, men jeg fik lov til at slå mit telt op på hans grund,” siger Lars Herlitz.

Han begyndte at sende sit cv rundt til selskaber i området.

“I begyndelsen fik jeg ikke et eneste svar. Jeg spiste kun nudler, som blev solgt i sekspak for 99 cent. Netop som pengene for alvor begyndte at slippe op, fik jeg fire jobsamtaler og blev faktisk tilbudt et job alle fire steder.”

Han sagde ja til det mest risikable hos Comdisco Systems, en virksomhed som kun lige var blevet startet. Her skulle han lede et team sammen med to andre nyuddannede fra Stanford.

“Vi byggede et system til signalbehandling, og vi var overbeviste om, at det fremover ville blive brugt i alt – fra mobiltelefoner til alle andre former for kommunikationssystemer. Det, vi byggede, blev også det førende system i verden.”

Signalbehandling består helt basalt i at omdanne et sæt data til noget andet. Eksempelvis omdanne data fra en mobilmast til tekst i en sms-besked.

Derefter fortsatte Lars Herlitz i forskellige roller i Silicon Valleys højteknologiske erhvervsliv.

I 2001 var han med til at børsnotere Numerical Technologies, en underleverandør til halvlederindustrien, og tjente en god skilling på det.

Efter yderligere to virksomhedssalg var han klar til at forlade et “almindeligt” arbejdsliv til fordel for et mere komfortabelt liv som investor.

“Jeg oprettede mit eget investeringsselskab og investerede også i 12 forskellige startupvirksomheder. Det skulle være min fremtid, tænkte jeg. Men det gik, som det ofte går i Silicon Valley – man møder en, man kender, begynder at tale, og så får man en idé.”

Det var det, der skete, og sådan tog idéen til det nye supermateriale form.

Fra halvlederindustrien havde Lars Herlitz erfaring med at nedbryde grundstoffer ved hjælp af mikrobølger, primært i gassen silan, der består af et siliciumatom og fire brintatomer.

“Vi begyndte at overveje, om man kunne bruge denne mikrobølgereaktor til noget andet. For eksempel til at nedbryde metan, som minder meget om silan,” forklarer han.

Metan indeholder et kulstofatom og fire brintatomer, men historisk har det været vanskeligt at kontrollere formen på det enkelte kulstofatom, hvilket i praksis gjorde det værdiløst.

Lytens opdagelse – og det, der fik vennerne i Silicon Valley og på Wall Street til at interessere sig for investeringen – var, at selskabet med sin reaktorteknologi fra chipproduktionen kunne præcisionsstyre kulstofatomet.

“Vi skabte rent nanokulstof tusindvis af gange billigere end tidligere. Vi tænkte med det samme, at dette her kan forandre verden.”

En ny type batteri

En af de former for kulstof, de især interesserede sig for, var grafen. I sin reneste form er grafen 200 gange stærkere end stål og leder elektroner 100 gange hurtigere end silicium.

Opdagelsen af grafen indbragte Konstantin Novoselov og Andre Geim Nobelprisen i fysik i 2010.

Et problem ved grafen har været, at det er et såkaldt todimensionelt materiale – det vil sige, at det kun består af ét atomlag – og derfor har grafen haft begrænsede anvendelsesmuligheder.

At kunne fremstille tredimensionel grafen har været noget nær en drøm inden for materialeforskningen.

“Og det kunne vi. Det var ligesom ’wow’. Og ikke kun i én form, men i tusindvis af forskellige former.”

Det var egentlig kun den første opdagelse. Næste skridt var at finde et rentabelt anvendelsesområde.

De overvejede at sælge eller licensere løsningen, men stifterne besluttede at beholde og patentere så meget som muligt af fremstillingsprocessen.

“Det lykkedes os ikke bare at få patent på selve processen til at fremstille materialet, men også på selve materialet,” siger Lars Herlitz.

I dag har Lyten over 1000 patenter knyttet til tredimensionel grafen.

Bæredygtig

Kortlægning: EU’s batterisats er strandet

“Jeg får ofte spørgsmålet: ‘Hvad sker der, når Kina kopierer det her?’. Men netop dette materiale kan ikke sælges eller anvendes i noget land, hvor der findes patentlovgivning.”

Lars Herlitz og kollegerne nåede til sidst også frem til, at energilagring var et næsten perfekt anvendelsesområde for materialet i kombination med litium og svovl.

Svovl har været interessant for batteribranchen i flere årtier, fordi det har en ekstremt god evne til at lagre energi. I modsætning til mange af nutidens batterier, der indeholder forskellige metaller, er svovl desuden en næsten uudtømmelig ressource og fuldstændig uafhængig af kinesiske leverandører.

Et teoretisk perfekt materiale, men i praksis leder svovl ikke elektricitet, og det opløses desuden let, hvilket begrænser antallet af opladningscyklusser.

“Men det løser tredimensionel grafen,” hævder Lars Herlitz.

Han slår begejstret armene ud.

“Det, du har brug for i et batteri, er rigtig meget svovl i meget små partikler. For at lykkes med det, har du brug for noget, der minder om en skuresvamp. Et materiale med 80 pct. hulrum, men hullerne må kun være 20 nanometer – hverken større eller mindre. Og hele strukturen skal være stabil og elektrisk ledende.”

Resultatet af Lytens nye katodemateriale – den positive elektrode i et batteri – med svovl og tredimensionel grafen er batterier, der kan lagre 100 pct. mere energi end bilbatterier af den såkaldte LFP-type, der kommer fra Kina, og 35 pct. mere end de dyrere NMC-batterier, som Northvolt ville fremstille.

Desuden bliver Lytens litium-svovlbatterier markant lettere, de er billigere at fremstille og risikerer ifølge Lars Herlitz ikke at blive overophedet som andre batterier.

Og som om fordelene ikke var nok: Metan – råmaterialet – er en drivhusgas, som mange gerne vil af med.

“Vi ser faktisk på opsamling af metangas,” siger Lars Herlitz.

Han understreger, at også brintgassen, der er et restprodukt i processen, kan sælges eller bruges til energi i selskabets egen drift.

I øjeblikket fremstiller Lyten såkaldte “Li-S”-batterier på sit testanlæg i San José og på sit mindre produktionsanlæg i San Leandro 60 km derfra. Sidstnævnte anlæg købte Lyten af Northvolt allerede i 2024. I første omgang har den amerikanske forsvarsindustri været den største køber af Lytens batterier, og Lars Herlitz siger, at selskabet vil være rentabelt for hele 2026.

Ikke klar til bilbranchen

Under en gåtur i Visbys botaniske have konstaterer han, at dette her “er det sjoveste, jeg nogensinde har lavet”. Han ser oprigtigt lykkelig ud.

Virksomheder

Northvolt-grundlægger: Den svenske stat svigtede os

“Jeg har indimellem tænkt på at flytte hjem til Sverige, men jeg elsker at bygge ting, og Silicon Valley har altid givet mig mulighed for at gøre det. I stedet er drømmen blevet at kunne kombinere det, jeg laver dér, med aktiviteter i Sverige.”

Var det en grund til, at I købte Northvolt?

“Nej, men det hjalp selvfølgelig, at jeg er svensker.”

“Deres problemer begyndte netop, da vi planlagde et større anlæg, og desuden havde de samme mål som os: at fremstille miljøvenlige batterier og mindske afhængigheden af Kina. Men frem for alt behøver vi jo ikke bygge en ny fabrik.”

Lytens egen plan var et enormt anlæg i Reno i Nevada. Det er nu sat på pause på ubestemt tid.

Du er medstifter og bestyrelsesformand. Hvor involveret er du i den daglige drift?

“Jeg arbejder syv dage om ugen. Det er sjovt og vigtigt. Fordi vi vokser meget hurtigt, opstår der hele tiden nye muligheder. Det er ofte mig, der sætter nye ting i gang og står for dialogen med og relationerne til kunderne.”

Lars Herlitz fortsætter med at fortælle om materialet – Lyten 3D Graphene, som det officielt hedder – og om, at det har flere mulige anvendelsesområder ud over batterier.

“Hvis du tilsætter tredimensionelt grafen til beton, får du betydeligt bedre styrke med en mindre mængde cement, hvilket er godt, fordi produktionen af cement medfører store CO2-udledninger.”

Han fortæller også om test, der har vist, at man kan erstatte dronekomponenter af metal med 3D-printede udgaver, efter at man har blandet Lytens grafen i materialet.

“Men energilagring er vores hovedforretning. Lige nu arbejder vi meget med datacentre og forsvarsindustrien,” understreger han.

Hvorfor ikke bilindustrien?

“Det skyldes flere ting, blandt andet at marginerne er dårligere. Bilproducenterne er allerede pressede. Det er ganske enkelt ikke dér, du skal begynde, hvis du spørger en investor. Og så tager det også tid for bilproducenter at godkende batterier – af gode grunde.”

Han understreger, at Lyten ikke ønsker at være for afhængig af én sektor, hvilket var et af Northvolts problemer.

“Men på længere sigt skal vi også ind i bilindustrien,” understreger Lars Herlitz.

Bilgiganten Stellantis – med mærker som Peugeot, Fiat og Jeep – er for eksempel en stor investor i Lyten, og han siger, at selskabet er i dialog med flere andre bilproducenter.

“Til busser og lastbiler har du brug for omkring 3000-5000 opladningscyklusser. Til personbiler er behovet mellem 1000 og 1500, fordi de ikke kører hele tiden på samme måde. Jeg tror, vi har den kapacitet inden for et til to år. Vi mener, at alt skal elektrificeres.”

Hvis I har alle patenterne, hvor mange egne batterifabrikker har I så tænkt jer at bygge? Eller skal I licensere teknologien?

“Vi er ikke helt klar til at svare på det endnu. Men jeg kan vel sige, at det ikke vil være optimalt for os at eje så mange fabrikker, som der er brug for til hele bilindustrien.”

Lars Herlitz virker ikke særlig stresset over, at fabrikken i Skellefteå endnu ikke spytter batterier ud. Selskabet har meddelt, at de vil begynde at sende testbatterier til kunder i indeværende kvartal, og at masseproduktion kan begynde i fjerde kvartal eller første kvartal næste år.

Der er dog tale om Northvolts “gamle” teknologi, NMC-batterier, til kunder inden for datacentre og forsvarsteknologi.

I har selv bygget en batterifabrik. Synes I, det er mærkeligt, at Northvolt gik konkurs?

“Northvolt gjorde mange ting rigtigt. Det er ikke let at starte et batteriselskab og få det til at give overskud. Vi kender dem jo, men vi syntes nok, at de havde en lidt for aggressiv plan. De forsøgte at gøre mange ting på én gang.”

Virksomheder

Norsk batterihåb går konkurs: PKA har 388 mio. i klemme

Lars Herlitz uddyber:

“Noget af det allervigtigste, når man fremstiller batterier, er at løse ‘yield-problemet’ – altså hvor mange af de producerede batterier der faktisk kan sælges. Det er svært. Vi lovede ikke noget, før vi kunne sælge mere end 90 pct.”

Han forklarer, at Lyten i modsætning til Northvolt ikke har finansieret sig med lån, men ejer det hele gennem investorer.

“Lån er en god idé, hvis alt går godt, men hvis der opstår forsinkelser, bliver det meget besværligt.”

I takt med at Lyten i år regner med at blive rentabelt, er selskabet også begyndt at planlægge en børsnotering i New York. Lars Herlitz giver ingen tidsplan, men siger, at det er et naturligt næste skridt.

Hvis jeres teknologi er så god, som I hævder, hvor højt sigter I så?

“Vi tror, at dette her kommer til at forandre verden. Vi tror ikke, at elektrificeringen er mulig uden litium-svovlbatterier, og vi tror ikke, at nogen andre er i nærheden af at have deres egen metode, der er lige så god som vores.”