Når en gletsjer kollapser i Nepal og på få øjeblikke tager liv og smadrer fysiske værdier for milliarder af kroner, er det efterhånden åbenlyst, at destruktionen skyldes klimaforandringer.
Når El Niño tørrer floder ud, skaber oversvømmelser og påvirker både landbrug og global logistik – i flere måneder ad gangen og med få års mellemrum – er det også åbenlyst klimaforandringerne, der er på spil.
Men det er slet ikke særligt åbenlyst, hvordan disse klimaforandringer kan indregnes i investorernes porteføljer som en risikofaktor til at beregne fremtidens afkastforventninger.
Sådan lyder det fra Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bestyrelsesmedlem i kapitalforvalteren Formuepleje.
Han er også formand for Rådet for Afkastforventninger, der hvert halve år udstikker nye afkastforventninger på bl.a. aktier og obligationer til de danske pensionsselskaber og pengeinstitutter.
Når Rådet for Afkastforventninger beregner sine afkastforventninger på kort som på langt sigt, er der dermed ingen form for klima- eller naturvidenskabelige komponenter i regnemodellen.
Det kritiseres skarpt af to professorer fra henholdsvis Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet, hvor man netop kan risikoberegne, og fra DTU, hvor man har påvist et trecifret milliardtab i forbindelse med f.eks. oversvømmelser i Danmark.
20
pct. falder det globale bruttonationalprodukt på langt sigt ved en permanent temperaturstigning på 1 grad Celsius
Men noget tyder på, at klimaet skal fylde mere, når investorerne fremover skal forstå risikoen i deres investeringer.
En indikation på dette er, at Jesper Rangvid i slutningen af august inviterede til konferencen “Climate Risk and Expected Returns” dels på vegne af Rådet for Afkastforventninger og dels som meddirektør af CBS-forskningscenteret Pension Research Center. Centeret er bl.a. finansieret af flere danske pensionsselskaber og brancheorganisationen Forsikring & Pension, F&P.
Klima påvirker økonomien
På baggrund af konferencen lyder det nu fra Jesper Rangvid:
“I Rådet vil vi sætte et arbejde i gang for at analysere, om klimarisiko er noget, vi eksplicit skal inkorporere i vores afkastforventninger.”
Som “professor Rangvid” fortæller han, at “der er refleksioner at gøre sig”.
“En af dem er, at dette er et rigtig svært område. Det lyder banalt, men klima er et stort tema, og der er stor usikkerhed forbundet med klimaforandringerne og deres indvirkning på økonomien,” siger Jesper Rangvid.
Han tilføjer, at man i dag ved, at når temperaturen stiger, har det konsekvenser for finansmarkederne.
Men hvor store er konsekvenserne, og hvornår og hvordan rammer de, spørger han.
“Der er også usikkerhed i forhold til at måle dem. Det var et af de store og vigtige budskaber på konferencen,” siger Jesper Rangvid og peger på en af forskerne, der fremlagde sine resultater på konferencen; Diego Känzig, lektor i økonomi ved amerikanske Northwestern University.
Diego Känzig står bag forskningspapiret “The Macroeconomic Impact of Climate Change: Global VS Local Temperature”, der er publiceret i Quarterly Journal of Economics.
Hans forskning viser, at en permanent temperaturstigning på 1 grad Celsius på langt sigt vil medføre et tab af det globale bnp på ca. 20 pct. Desuden vil de sociale konsekvenser af denne udvikling øge den årlige dødelighed med 2,5 personer per 1000 individer.
“Det er meget spændende forskning, og han har fået den publiceret i et af de indiskutabelt fineste steder blandt økonomer,” siger Jesper Rangvid, som alligevel fastholder, at “der stadig er usikkerhed forbundet med hans studie.”
Udfordringen med Diego Känzigs forskning er, at vi kigger ind i et mindre afkast på den lange bane.
Tom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring & Pension
På konferencen kom det dog frem, at mange økonomer har forsøgt at falsificere Diego Känzigs resultater – det vil sige kritisk forsøgt at efterprøve og modbevise dem. Men det er endnu ikke lykkedes.
“Det er svært at forstå, hvorfor effekterne er så store,” siger Jesper Rangvid.
Børsen har forsøgt at få et interview med Diego Känzig, som ikke er vendt tilbage inden artiklens deadline.
Bekymrende forudsigelser
I brancheorganisationen F&P gør Känzigs forskningsresultater også indtryk på underdirektør Tom Vile Jensen.
“Udfordringen med Diego Känzigs forskning er, at vi kigger ind i et mindre afkast på den lange bane. Vores medlemmer skal i den kommende tid se yderligere på, hvilke sektorer der vil blive ramt hårdest, når disse problemer rammer,” siger Tom Vile Jensen og tilføjer, at “hvis forudsigelserne holder stik, er det bekymrende”.
“Forudsætningen for en fortsat vækst i danskernes pensionsformue vil virkelig være besværliggjort. Forskningen vakte opsigt. Ingen tvivl om det,” siger Tom Vile Jensen.
Trods forskningsresultatet og manglen på falsificering skal man ifølge F&P dog ikke forvente, at medlemmerne begynder at inkorporere klimarisikoen.
“De lever af at tage risiko, og vi ved, at klimaet – på linje med andre forhold – er en økonomisk og finansiel risikofaktor. Men det er en risikofaktor – som så mange andre – den er svær at præcisere i forhold til, hvordan den indvirker på en konkret portefølje,” siger Tom Vile Jensen.
Det er ekstremt vigtigt, at naturvidenskaben, der ved noget om klima og klimaforandringer, taler med økonomerne, der ved noget om investeringer og afkast
Susanne Ditlevsen, professor i statistik, Københavns Universitet
På samme måde mener han, det er svært at regne sig frem til, hvilken effekt en given temperaturstigning har på afkastet i et konkret aktieselskab og dermed også på en hel portefølje af aktier.
“For os er det vigtigt at udbygge vidensdelingen hos vores medlemmer og hos akademikerne, så de, der arbejder med modellerne hver dag, kan tage bedre højde for klimarisikoen. Men om man kan isolere klimarisikoen til et konkret tal som f.eks. en negativ effekt på 0,5 pct. på afkastet, så langt er vi ikke,” siger Tom Vile Jensen.
Uansvarligt uden risiko
På Københavns Universitet køber Susanne Ditlevsen ikke argumentet om, at usikkerheden forbundet med klimaforandringerne er for stor.
Hun er præsident for Videnskabernes Selskab og professor i statistik på Københavns Universitet, og er derfor ekspert i beregninger og analyser af usikkerhed og risiko.
“Jeg forstår ikke logikken i at sige; “lad os vente og se”. Tænk nu, hvis klimaforandringerne får en kæmpe effekt på investeringsafkastet,” siger Susanne Ditlevsen.
Ifølge hende er den netop afholdte konference et skridt i den rigtige retning.
“Det er ekstremt vigtigt, at naturvidenskaben, der ved noget om klima og klimaforandringer, taler med økonomerne, der ved noget om investeringer og afkast. Det må ikke være noget, vi sidder og regner på i hver vores silo,” siger Susanne Ditlevsen.
Hun kalder det “fuldstændigt essentielt”, at de forskellige akademiske sprog begynder at tale sammen om netop klimaet og den risiko, det udgør for investeringsafkastet.
“Selvfølgelig skal man tage højde for klimarisikoen, også når den er svær at beregne og derfor er meget usikker. I mange andre sammenhænge prøver man at minimere risikoen, hvis der er risiko,” siger Susanne Ditlevsen og tilføjer, at med klimarisikoen “er der tale om en meget, meget alvorlig risiko.”
Susanne Ditlevsen kalder det “uansvarligt”, hvis man ikke inddrager klimaforandringerne som en risikofaktor.
“Det er absolut nødvendigt, og fordi der er en usikkerhed, skal vi arbejde alt, hvad vi kan, for at nedbringe den. Klimarisikoen forsvinder ikke bare, fordi vi lukker øjnene.”
Penge i rigtig retning
På DTU vurderer Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi, at “det ville være interessant og yderst relevant, hvis Rådet for Afkastforventninger i fremtiden ville inddrage klimarisiko i sin modelberegning”.
Hun er bl.a. medforfatter til rapporten “Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser”, der viser, at den samlede værdi af oversvømmelsesskader fra nedbør og stormflod over de kommende 100 år på bl.a. boliger, erhvervsbygninger og landbrug vil udgøre ca. 406 mia. kr. omregnet til nutidsværdi.
“Jeg er klar over, at det er enormt svært at beregne klimarisiko, og at det kræver en masse data,” siger Kirsten Halsnæs.
“Men det skal gøres, for det er vigtigt, at økonomien retter sig i den rigtige retning. Det er vigtigt, at man ikke overser områder, der kræver mere opmærksomhed, når der skal foretages investeringer,” siger professoren.
Kirsten Halsnæs har i mere end 30 år forsket i klima og økonomi, siden 1993 har hun været medlem af FN’s Klimapanel (IPCC), og rådgiver løbende regeringen, banker, realkredit- og pensionsselskaber om klimaforandringernes påvirkning af økonomien. Kirsten Halsnæs har bl.a. forsket i de samfundsøkonomiske konsekvenser af oversvømmelser og investeringer i klimatilpasninger.
“Tab af materielle og fysiske værdier som boliger, bygninger og infrastruktur er et af de områder, hvor vi ved, der er en særlig stor risiko. Får vi en masse oversvømmelser i Danmark, vil værdien af de aktiver, der bliver ramt, falde.”
