Når danske virksomheder på stribe pløjer græsplænerne op eller strør blomsterblandinger på deres områder, er det ikke løsningen på biodiversitetskrisen, vurderer eksperter, der alligevel betragter tiltagene som en “nobrainer”. Løsningen ligger i at påvirke leverandørerne, lyder det.
Blandt andre professor i makroøkologi ved Københavns Universitet Carsten Rahbek genkender tendensen til, at flere virksomheder udskifter græsplæner med blomsterenge og træer.
“Hjælper det med at løse krisen? Nej, det gør det ikke. Men er det en god idé alligevel? Ja, det mener jeg. Det sætter fokus på den globale biodiversitetskrise, som har dimensioner på størrelse med klimaforandringerne,” vurderer han.
Hans kollega lektor Hans Henrik Bruun stemmer i.
“Det er mig en gåde, hvorfor vi dyrker så meget græs. Græs er blevet en manisk besættelse. Hvis vi kan komme væk fra det og i retning af større biodiversitet på de områder, er det ennobraineri mine øjne – også fordi det nærmest er uden omkostninger,” konstaterer han.
Hvis indsatsen fra virksomhederne skal gøre en reel forskel, kræver det i stedet, at de involverer hele virksomheden og dens værdikæde i indsatsen, påpeger begge.
“Virksomhederne spiller en stor og stigende rolle i deres samspil med resten af samfundet. Derfor ser man også i stigende grad, at store internationale virksomheder er begyndt at formulere en biodiversitetspolitik. Hvis en virksomhed i stedet stopper indsatsen ved at plante vilde frø i græsset, vil det ikke gøre en forskel. Det skal til at tænkes ind i csr-politikkerne i stedet, og der skal stilles krav til værdikæden,” siger Carsten Rahbek.
Han fremhæver, at eksempelvis vilde blomster ved hovedkontoret i Danmark ikke betyder meget i forhold til virksomhedens skader på biodiversiteten, hvis den eksempelvis bruger palmeolie i produktionen. I den type situationer efterlyser Hans Henrik Bruun, at virksomheder eksempelvis kan afsætte en del af deres leverandørers områder til vild natur.
Et andet problem hos virksomhederne er, at de blomster, der spredes, ikke altid er de rigtige, tilføjer han.
“Nogle virksomheder bruger eksotiske blomster. De ser flotte ud og tiltrækker insekter, men de kan ikke bruge dem til at yngle i, så man lægger en biologisk fælde, selv om det sker med hjertet på rette sted,” konstaterer han.
Virksomhederne, der er nævnt i historien ovenfor, peger alle på, at de bruger sorter, der hører til i Danmark.
