Store danske virksomheder er stoppet med at hælde biobrændstoffet HVO Biodiesel i tanken på last- og varebiler på grund af kraftige stigninger i brændstofpriser. Men ifølge en række klimaeksperter, Børsen har talt med, får det ikke negativ klimaeffekt.
“Tværtimod. Klimainteresserede burde være meget lykkelige,” som Henrik Wenzel, professor ved Syddansk Universitet, udlægger det.
HVO Biodiesels faktiske klimaeffekter har været stærkt omdiskuteret de seneste år, men ifølge Henrik Wenzel er der ingen tvivl om konsekvenserne af den stærkt stigende efterspørgsel på brændslet, der fremstilles af brugt madolie fra fødevaresektoren.
“Vi opfatter
de her tal som mangelfulde,
og vi ser det
ikke som dokumenteretHenrik Gudmundsson, seniorrådgiver, Concito
“Der er et enormt incitament til at trække så meget brugt madolie ind i sektoren som muligt. Man kan få en højere pris for det end for ny madolie,” siger han om HVO Biodiesel, der har været omdrejningspunkt for en række skandaler i blandt andet Asien og Holland, hvor ny olie bliver solgt som restprodukt.
“Den del er selvfølgelig ren svindel, men svindelen er ikke altid så direkte. Øget brug af HVO Biodiesel fører også til, at man bare bruger meget mere olie pr. pomfrit, man steger. På den måde kan man sælge mere spildt madolie.”
Konsekvensen er, at der produceres ny planteolie proportionalt med salget af spildt madolie, konstaterer Henrik Wenzel.
Den finske producent af HVO Biodiesel, Neste, der leverer hovedparten af HVO i Europa, fortæller sine kunder, at de sparer op til 90 pct. CO2 fra brændstof, når de køber HVO Biodiesel, men selskabets regnemetoder tager f.eks. ikke højde for den indirekte klimabelastning, der sker, når mere landbrugsjord skal bruges til at dyrke råvarerne – såkaldt indirect land use.
Selskabet har tidligere afvist kritikken over for Børsen med argumentet, at EU’s direktiv for grønne brændstoffer ikke tilskriver, at de indirekte udledninger skal regnes med i klimaopgørelserne. Til gengæld medgav selskabet, at det er vanskeligt at føre kontrol med samtlige af underleverandørerne, der kommer fra store dele af verden.
Rådet for Grøn Omstilling og den grønne tænketank Concito kritiserer også tallene.
“Vi opfatter de her tal som mangelfulde, og vi ser det ikke som dokumenteret. Derfor kan det godt være, at det ser ærgerligt ud for virksomhederne i deres egne klimaregnskaber. Vi synes hellere, at de burde spare op til at elektrificere,” siger Henrik Gudmundsson, der er seniorrådgiver for transport i Concito.
