Efter konkurs: Det sker nu med Northvolt

Efter en lang kamp om at få finanserne på plads og trække ny kapital hjem fra slidte investorer, er der nu blevet trukket en streg i sandet for Northvolt. 

Den svenske batteriproducent, som engang blev spået til at blive Europas store batterihåb og et nyt fyrtårn i den grønne omstilling, er gået konkurs. 

Det kunne selskabet selv meddele i en pressemeddelelse, der blev udsendt onsdag morgen. 

Senere samme dag fulgte bestyrelsesformand Tom Johnstone op på et pressemøde i Stockholm, hvor han understregede, at det nu handler om få en masse praktiske spørgsmål om Northvolt på plads.

“Om noget tid kan vi begynde at se ind i, hvordan vi kan lære af vores fejl. Men i dag er ikke dagen for det. I stedet fokuserer vi på, hvordan vi kan sikre produktionen og de fremtidige job nu,” sagde han. 

For selvom selskabet har begæret sig selv konkurs, er der stadig en række spørgsmål om dets fremtid, der hober sig op. 

Hvad med de ordre som virksomheden stadig skal levere på? Kan produktionen fortsætte? Og er der udsigt til, at kreditorer som bl.a. PFA og Danske Bank, kan få de penge, de har i klemme i selskabet, tilbage igen?

På pressemødet forsøgte Tom Johnstone at give noget klarhed og besvare nogle af de mange spørgsmål. Derudover har Børsen talt med en advokat i konkursret, som supplerer.

Sammen giver de et praj om udsigterne for Northvolt nu. Først skal vi dog have et par ting på plads: 

Bagtæppet 

Man skal ikke spole tiden mange år tilbage, før fortællingen om Northvolt var en helt anden, end den er i dag. 

Investorerne kunne ikke få nok af det grønne stjernefrø, der blev stiftet i 2015 – og i løbet af få år fik den svenske batteriproducent rejst over 100 mia. kr., som blandt andet blev brugt på at lave nye produktionsanlæg rundt om i verden. 

Men lykken er lunefuld, og for Northvolt begyndte det at vise sig i form af produktionsvanskeligheder i 2023, som i sommeren sidste år betød at storkunden BMW annullerede en ordre for 15 mia. kr. Det blev startskuddet på Northvolts finansieringsproblemer.

I november førte det så til, at virksomheden påbegyndte dets chapter-11 proces i USA, som er en form for konkursbeskyttelse, hvor virksomheden kunne forsøge at rekonstruere sig selv uden at blive påkrævet at betale kreditorer tilbage lige med det samme.

Det har hele tiden været planen, at den proces ville blive afsluttet i løbet af første kvartal 2025. Det understregede selskabet bl.a. over for Børsen, da Northvolt i midten af februar fortalte, at man samtidig forventede at have en ny plan for den fremtidige kapitalstruktur på plads inden længe. 

Sideløbende med at Northvolt kunne berette om de flotte planer for fremtiden, fremgik det dog også i svenske medier, at betalingskravene fra kreditorer i selskabet blev flere og flere, for hver dag der gik.

Og allerede få dage efter at Northvolt havde meldt ud, at de forventede at afslutte chapter-11 processen inden marts, anmodede selskabet om at få forlænget processen til slutningen af juni, viser dokumenter fra chapter-11-processen. 

Godkendelsen på den anmodning lod imidlertid vente på sig, og onsdag 12. marts blev Northvolt i stedet begæret konkurs. 

Så hvad så nu? 

På pressemødet fortalte Tom Johnstone, at selskabet havde fået positive henvendelser fra både tekniske samarbejdspartnere og mulige finansielle investorer i forbindelse med chapter 11-processen. 

Alligevel kunne puslespillet ikke gå op, forklarede bestyrelsesformanden.

“Du har brug for to ting for at kunne fortsætte. Du har brug for finansiering til at kunne fortsætte driften en kort periode, og så har du brug for en vision henimod, hvad endemålet skal være. Vi så på hinanden i går aftes og sagde, at vi ikke mødte begge de kriterier,” sagde Tom Johnstone, dog uden at uddybe yderligere. 

Hvad angår driften, har den været i gang hele tiden, mens Northvolts chapter 11-sag har stået på. Og ifølge Tom Johnstone er det også forhåbningen, at den vil fortsætte med at gøre dette.

Northvolt har nemlig stadig store ordrer fra bl.a. Scania og Porsche – og fra Tom Johnstone lød det på pressemødet, at man fortsat håber på at kunne leve op til disse. 

“Ordrerne eksisterer – vores kurator vil også kigge nærmere ind i det og se, hvordan det kommer på plads – men vi har selvfølgelig en dialog med dem.”

Derfor lød det også fra bestyrelsesformanden, at man håber, at de 4500 medarbejdere, der stadig arbejder i Northvolt, vil fortsætte, mens konkursbehandlingen står på. 

“Vi har sagt til dem, bliv endelig ved med at arbejde og lave salg. Vi har en stor kunde, der laver lastbiler, som skal bruge vores batterier – bliv ved med det. Men igen må jeg sige, at det nu er et spørgsmål, der overgår til kurator.”

Nye købere?

På pressemødet blev køberspørgsmålet også adresseret. 

For til trods for at det ikke er lykkedes selskabet af finde nok kapital gennem investorer og partnerskaber i chapter 11-processen, mener bestyrelsesformanden, at selskabet stadig har en chance for at finde en ny ejer i forbindelse med konkursbehandlingen: 

“Man ved aldrig, hvad der kan ske i de her sager, købere kan pludselig kan dukke op. Men hvem det kunne være, ved jeg ikke – og det vil jeg helst ikke spekulere mere i.”

Hvad angår køberspørgsmålet, peger Anders Hammer Hansen, der er partner for insolvens og rekonstruktion, i advokathuset Njord Law Firm, på, at Northvolt ikke er på helt bar bund, fordi de i deres konkursbeskyttelse allerede har afsøgt markedet for købere.

Og at Northvolt har begæret sig konkurs efter en periode, hvor de har været på jagt efter nye penge, betyder ikke nødvendigvis, at det bliver sværere for dem at finde en køber.

“Der er stor forskel på at købe i konkurs og købe i en rekonstruktion,” siger han, og giver et eksempel:

“Der kan f.eks. være nogle medarbejderforpligtelser, man overtager i en rekonstruktion, men i en konkurs vil man kunne opsige alle medarbejderne. Så der vil være noget fleksibilitet der,” siger han.

Anders Hammer Hansen siger dog, at det vil være meget vanskeligt for en virksomhed, der aldrig er lykkedes at skabe et overskud, at finde nogle, der vil drive hele selskabet videre. 

I 2024 landede selskabet et underskud på 62 mia. svenske kroner, svarende til 40 mia. kr.

Kreditorernes penge 

I hele denne ligning er der samtidig også to af Northvolts produktionsfaciliteter, der skiller sig ud. Det vedrører to produktionsfaciliteter i hhv. Tyskland og Canada, som ikke var en del af chapter 11-processen, da de stadig er ved at blive bygget.

Fra Tom Johnstone lyder det onsdag, at hvad der kommer til at ske med dem nu, er op til kuratoren.

Ifølge Anders Hammer Hansen er det normal procedure, at man fortsætter med at opføre fabrikker, selvom der er indgivet en konkursbegæring.

“Der kan være nogle långivere, som har pant i virksomheden, som gerne vil give penge til, at det kan køre videre, fordi det giver for store tab, hvis det bare lukker ned fra den ene dag til den anden. Det gælder særligt i forhold til byggeriet. Hvis det ikke bliver dækket ordentligt af og bare står, så kan alle værdierne gå tabt,” siger han.

Samtidig vurderer Anders Hammer Hansen, at det ikke er givet, at alle långiveres penge er tabt.

“Man kan forstille sig, at nogle af de store långivere har noget pant i nogle aktiver, maskiner eller varelagre. Når de ting er solgt, vil pengene gå til de panthavere,” siger han.

Der er dog et men:

“Der er tusindvis af medarbejdere i selskabet. Og i hvert fald ifølge de danske regler, som mig bekendt er de samme som de svenske, så går de penge til at dække ind for medarbejderne først. Så der er svært at tro på, at der vil være noget tilbage til andet end medarbejdere og panthavere, når hele konkursboet er gjort op,” siger Anders Hammer Hansen.