Efter fiasko: Vattenfall vinder store kontrakter på havvind i Danmark

Der er nu igen udsigt til nye havvindmøller i danske farvande til trods for branchens voksende omkostninger og statens fejlslagne forsøg på at engagere virksomheder i at stille nye havvindmøller op i 2024.

Nu har Vattenfall nemlig vundet det seneste udbud af havvindmølleparker. Selskabet skal med to datterselskaber derfor opstille havvindmøller to steder i Danmark med hjælp fra et milliardtilskud fra staten.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Havvindmølleparken Nordsøen Midt modtog bud fra i alt to selskaber, mens havvindmølleparken Hesselø i Kattegat modtog i alt fem bud. I begge tilfælde var Vattenfalls bud billigst.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) glæder sig over, at der er succes med udbuddet, som blev sat i gang af hendes forgænger på posten.

“Det er en god dag, fordi det er afgørende for Danmarks uafhængighed af utilregnelige regimer. Danmarks sikkerhed og frihed er i spil her,” siger hun og fremhæver også, at udsigten til nye havvindmølleparker også kan betyde øget konkurrencekraft, billigere strøm og nye arbejdspladser.

I havvindudbuddet tilbyder selskaber at levere el til nettet til en aftalt pris. Statsstøtten var budgetteret med op til 55,2 mia. kr. inklusive moms og blev afsat for at supplere den afregningspris, som selskaberne kan få for el på det frie marked.

“Meget attraktive” priser

Med andre ord bliver det endelige statstilskud afgjort af, hvilken pris selskabet kan sælge el til over parkens første 20 år. Men den pris pr. megawatt, der er aftalt i de to udbud, er bemærkelsesværdigt lav. Det mener direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, Kristian Jensen.

“Jamen, det er jo en stor succes for havvindudbuddet i Danmark, fordi vi har fået to så billige bud, som ligger markant under det støtteloft, som forligspartierne har afsat til området,” siger han til Børsen og fortsætter:

Bæredygtig

Efter fiasko: Milliardtilskud har lokket energiselskaber til

“Det er jo et tegn på, at konkurrencen om havvind er stor, men også et tegn på, at der er en forventning om og et ønske om at producere meget mere grøn strøm til det danske marked.”

Han sammenligner med priserne på et udbud, der for nylig blev afgjort i Polen i december, hvor prisen er markant højere. Han kalder de danske priser på hhv. 504 og 542 kr. pr. megawattime “meget attraktive.”

Også i erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv er der tilfredshed efter afgørelsen. Vicedirektør i Dansk Industri, Troels Ranis, kalder det i en mail til Børsen “et stærkt signal om tilliden til det danske marked,” når Vattenfall investerer i havvind i Danmark.

Efter flere års krisestemning spåede flere selskaber i vindindustrien i foråret fremgang i branchen. Det mener også Samira Nawa, der kalder det en “helt anden stemning” end i 2024.

Er det markedet, der har ændret sig, eller skyldes det de penge, I har lagt i, at det skulle være en succes?

“Det er klart, at det er mange milliarder, der er blevet sat af, og der har vi i aftalekredsen vurderet, at Danmarks sikkerhed og uafhængighed er alle pengene værd. Så det er nok en god blanding, men jeg vil sige, at markedet nok også har ændret sig.”

Ud over Vattenfall er navnene på byderne ikke offentliggjort, men Ørsted oplyser til Børsen, at selskabet er blandt de fire, der forgæves har budt på Hesselø-parken. Også RWE bekræfter over for Børsen at have deltaget i udbuddet.

Statsstøtte lokkede virksomheder til

Udbuddet er det første, siden et stort opslået udbud fejlede i slutningen af 2024. Her valgte ingen selskaber at byde på at opføre havvindmølleparker i de i alt seks havområder, som staten havde tilbudt – blandt andet på baggrund af stigende omkostninger for branchen.

Udbuddet kom med en forventning om, at selskaberne ville betale såkaldt koncession til statskassen for tilladelsen til at opføre vindmøller i områderne. Den model blev udviklet efter et politisk ønske, efter at udbuddet af Thor-havvindmølleparken gav en betaling på 2,8 mia. kr.

Det fik Energistyrelsen til at gå i dialog med selskaberne og konkludere, at det var nødvendigt med statsstøtte fremover – en konklusion, der har udmøntet sig i et samlet budget på 52,4 mia. kr. for de tre havvindmølleparker, der blev vedtaget udbud for i en politisk aftale sidste år.

Det er de to første af disse tre parker, der nu er afgjort udbud for. For den tredje havvindmøllepark – Nordsøen Syd – er der afsat et mindre tilskud. Om den og fremtidige havvindmølleparker skal subsidieres på linje med det nuværende udbud, er ifølge klimaministeren for tidligt at vurdere.

“Det vil selvfølgelig alt andet lige betyde, at der er en lavere sandsynlighed for bud på den næste park, men vi har jo set før, at havvindmarkedet ændrer sig markant på ganske få år,” siger hun.

Hun fremhæver, at markedet fra 2021 til 2024 gik fra at ville betale for at kunne opsætte havvind på dansk havbund til slet ikke at deltage i udbuddet. I dag har Energistyrelsen modtaget syv bud. Hvorvidt den turbulente periode for branchen er slut, vil hun derfor heller ikke spå om. 

“Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg har armene over hovedet i dag,” konstaterer hun.

Dagens afgørelse handler om de to områder Nordsøen Midt og Hesselø, hvor udbuddet lyder på havvindmølleparker med en kapacitet på hhv. 1 GW og 0,8 GW. Om to år er der budfrist på en tredje havvindmøllepark i Nordsøen – også planlagt til 1 GW. 

Til sammenligning er der i dag 17 etablerede havvindmølleparker i dansk farvand med en samlet kapacitet på 2,6 GW. De tre foreslåede parker vil altså i sig selv kunne fordoble den nuværende kapacitet.