Indtil for nylig havde DSB’s klargøringscenter i Kastrup sit eget varmeværk: En gaskedel med kapacitet til at forsyne en hel landsby, opvarmede de store værkstedshaller, hvor op til 150 togsæt hvert døgn holder til for at blive gjort klar til næste tur.
I 2022 futtede varmeværket 309.261 kubikmeter gas af og udledte 813 ton CO2. Men nu er det slut med gas, og klargøringscentret KAC er netop blevet koblet til fjernvarmenettet.
Den 16 meter høje stålskorsten, der indtil for et par måneder siden osede CO2 op i atmosfæren, er blevet væltet. Gaskedlen, de tilhørende 350 kubikmeter store akkumuleringstanke og gasmotoren, der i årevis har fungeret som backup, ryger snart til skrot.
“Det er lidt vemodigt. Jeg har jo gået og passet det i de seneste 12 år. Det har været mit lille sted,” fortæller Peter Belsø, der har fungeret som fyrmester i KAC’s gasvarmeværk.
“Vi brugte omkring 30.000 kubikmeter gas på en måned i vinterhalvåret. Med de mængder ville vi kunne forsyne Dragør
Hans Erik Jensen,værkstedschef, KAC
Vemodet er dog ikke så stort, at Peter Belsø ikke kan se fornuften i at konvertere til fjernvarme.
Klargøringscentret i Kastrup er den bygning i hele DSB, der har belastet klimaet allermest. Ved at gå fra gas til fjernvarme bliver centrets CO2-udledning reduceret med 80 pct.
Det svarer til 650 ton mindre CO2 om året eller halvdelen af den samlede udledning fra DSB’s bygningsmasse.
Installeringen af det nye fjernvarmeanlæg og skrotningen af det gamle gasværk kommer til at koste i alt 8 mio. kr. DSB’s bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth-Knudsen er dog helt overbevist om, at pengene nok skal blive tjent ind igen.
“Man skal have penge op af lommen, men på sigt er jeg overbevist om, at investeringen kan betale sig. For mig at se er det win-win: Fjernvarme er en klimafordel, der giver forsyningssikkerhed, og det er god økonomi,” siger han.
Professor Brian Vad Mathiessen, der forsker i energiomlægning ved Aalborg Universitet, er enig i, at millionerne er godt givet ud.
“Det er helt sikkert, at det kommer til at tjene sig hjem med de gaspriser, vi ser i øjeblikket. Vi er stadig afhængige af russisk gas i Europa, og prisudviklingen er ekstremt ustabil, så det er i den grad fornuftigt at skifte til fjernvarme. Jeg vil anbefale alle virksomheder at konvertere. Det er en gevinst for klimaet, det er langt mere energieffektivt og en god forretning,” siger Brian Vad Mathiesen.
I 2030skal DSB være klimaneutral for egen udledning. Alle tog skal være eldrevne og bygninger forsynes med vedvarende energi. Det er for eksempel stationsbygninger, kontorer og klargøringscentre. 20 lokaliteterventes at blive konverteret til fjernvarme eller varmepumpe årligt mellem 2024 og 2026. Lykkes det, vil alle bygninger være fri for fossil opvarmning i 2026. Det afhænger af lokal fjernvarmeforsyning. Klargøringscentereti Kastrup har indtil nu brugt mest gas. Fremadrettet skal mindre stationsbygninger konverteres. F.eks. har Bernstorff og Ryparken Station fået varmepumper, mens Vamdrup Station er gået fra gas til fjernvarme.
Prisen på naturgas er stadig dobbelt så høj, som før krisen brød ud i 2022, påpeger han.
“I modsætning til gaspriserne forventer jeg, at priserne på fjernvarme kommer til at ligge på et stabilt niveau fremover. Fordelen ved fjernvarme er, at man er i stand til at opsamle spildvarme, og fjernvarmeværkerne kan spille på flere heste samtidig, f.eks. vind og geotermisk energi,” siger Brian Vad Mathiesen.
Sikker forsyning er en anden stor fordel ved at skifte til fjernvarme. Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, udsendte Energistyrelsen en advarsel om, at Danmark er i en situation, hvor hændelser kan resultere i en betydeligt forringet gasforsyning. Den såkaldteearly warninggælder fortsat.
Stabil varmeforsyning er helt afgørende for driften på KAC. De ansatte skal hele tiden have adgang til varme bade, fordi de risikerer at komme i nærkontakt med fækalier, når de tømmer togvognenes toiletter. Ventilationsanlæg, der suger osen ud af dieseltogenes skorstene, så de ansatte ikke bliver forgiftet, bruger også varmt vand.
Desuden falder temperaturen i klargøringscentret markant, især om vinteren, når de op til 300 meter lange togsæt holder for at blive gjort klar til nye passagerer. Vognene er kolde som gigantiske isklumper, efter at de har været på sporene i timevis. Konstant opvarmning er nødvendig for at holde temperaturen på et niveau, der er acceptabelt at arbejde i.
“Vi brugte omkring 30.000 kubikmeter gas på en måned i vinterhalvåret. Med de mængder ville vi kunne forsyne Dragør,” siger KAC’s værkstedschef Hans Erik Jensen.
Varmeforsyningen og dermed driften i KAC er sikret efter at være blevet koblet på fjernvarmenettet. Dertil fylder det nye fjernvarmeanlæg væsentligt mindre, og det kræver mindre vedligehold end det gamle gasanlæg.
“Tidligere var vi DSB’s helt store klimasynder herude. Det er vi ikke længere, efter at vi er kommet af med gassen og har fået et langt mere simpelt anlæg, som vi selv kan betjene digitalt. Før var vi afhængige af eksterne firmaer, når noget skulle repareres,” siger Hans Erik Jensen begejstret.
Efter Tårnby Forsyning i 2022 gik med til at lægge fjernvarmerør ud til klargøringscentret, er konverteringen foregået stort set gnidningsfrit, fortæller den mangeårige medarbejder og forhenværende gasværksmester Peter Belsø:
“Det tog et par måneder, hvor vi ikke havde varme på og kørte med nødforsyning for at holde ventilatorerne kørende og få varmt vand i bruserne. Heldigvis var det et dejligt, lunt efterår. Kun de sidste ti dage, før vi kunne tænde for fjernvarmen, var det lidt småkøligt herude.”
“Jeg vil anbefale alle virksomheder at konvertere. Det er en gevinst for klimaet, det er langt mere energieffektivt og en god forretning
Brian Vad Mathiessen, professor
i energiomlægning,
Aalborg Universitet
I processen var der en del koordinering. Udskiftning af vandrør skulle f.eks. tilpasses togkøreplanen: Rørene kunne kun skiftes på tidspunkter af dagen, hvor der ikke kørte togsæt ind for at få tømt toiletter. Men det lykkedes at få enderne til at mødes, så ansatte, der arbejder med fækalier, kunne komme i varmt bad, som arbejdsmiljøreglerne foreskriver.
Ved at skrotte gassen i KAC kommer DSB nærmere målet om at blive CO2-neutral i 2030. Men selv om konverteringen til fjernvarme skærer en stor luns af statsbanernes udledning fra bygninger, er der dog stadig et stykke vej til målet.
Den helt store klimabelastning kommer nemlig fra de dieseltog, der stadig er på skinnerne.
For at få nedbragt udledningen fra tog har DSB investeret 20 mia. kr. i 100 nye eldrevne togsæt fra den franske producent Alstom. Det er den største investering i statsbanernes historie.
Det eldrevne tog Coradia Stream skal frem mod 2030 erstatte de nuværende IC3-, IC4- og IR4-tog. De første togsæt forventes ifølge DSB at komme på skinnerne i 2027.
I januar fik DSB godkendt sin klimaplan af det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets.
