Hos en af Europas største landbrugskoncerner DLG fylder soja meget i foderforretningen, men sådan bør det ikke være i fremtiden.
Det mener Klimarådet, der i en ny rapport blandt andet opfordrer til at sætte en stopper for virksomheders import af landbrugsprodukter til dyrefoder og kraftvarmeværker.
Men når det kommer til soja, er DLG ikke enig, siger Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling.
“Jeg vil godt udfordre den præmis, at soja er et problem. Soja er en fantastisk proteinkilde, der er et restprodukt fra en grøn energiproduktion. Vi skal sikre, at der ikke er rørt et træ eller et sumpområde, når vi henter den.”
DLG er medlem af sojaalliancen under Dansk Etisk Handel sammen med blandt andre Danish Crown, hvor virksomhederne sammen med ngo’er og værdikæden sikrer certificeret soja. Det betyder, at produktionen bl.a. sker uden fældning af træer eller rydning af regnskov, hvilket tæller i klimaregnskabet, når træerne udleder den lagrede CO2 til atmosfæren igen.
“Når vi raffinerer græs, får vi et smukt, grønt protein, som har nogle af de samme kvaliteter, som soja har
Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling, DLG
I sommer investerede DLG et større tocifret beløb i afskovningsfri soja fra Argentina, og til næste år skal alt importeret soja være certificeret, forklarer Jakob Lave.
“Når vi kigger på beregningerne for det komplette CO2-aftryk for en mængde soja, så er den utroligt lav.”
Klimarådet, der rådgiver regeringen og holder øje med fremdriften for de danske klimamål, lægger dog vægt på, at anbefalingen ikke går på selve klimaaftrykket fra f.eks. soja, men mere på ikke at lægge beslag på produktionen fra andre landes arealer.
Det er problematisk, fordi arealerne og det, der kan dyrkes på dem, bliver knappe ressourcer, som er nødvendige for hvert lands omstilling, argumenterer rådet.
Men den præmis køber Jakob Lave ikke. Der vil blive mindre landbrugsjord til rådighed generelt, dels fordi klimaet ændrer sig, dels med politiske beslutninger. Derfor skal der være fleksibilitet, mener han.
“At kigge på det som et lokalt emne alene, det synes jeg ikke, modsvarer de klimaudfordringer, vi har. I Danmark vil der blive mindre areal til rådighed, og det skal vi bruge intelligent,” siger han med henvisning til Den Grønne Trepart, hvor bl.a. landbrugsjord kommer i spil, når et areal svarende til Fyn skal omlægges til skov og natur.
Derfor skal Danmark også blive langt bedre til at dyrke protein lokalt, understreger Jakob Lave og anerkender Klimarådets fokus herpå. Det er da også en strategi hos DLG, der bl.a. har investeret i en fabrik ved Varde, der raffinerer græs fra 2500 hektar svarende til 3000 fodboldbaner. Noget kan bruges til foder, andet til biogas og det sidste til køer.
“Der er et kæmpe potentiale for lokal dyrket protein, der samtidig sikrer sårbar jord og vand. Både i forhold til protein til foder, men også energi og på sigt byggematerialer, fødevarer og emballage. Vi kunne godt drømme om større politisk interesse. Når vi raffinerer græs, får vi et smukt, grønt protein, som har nogle af de samme kvaliteter, som soja har.”
Kan I selv producere dyrefoderet, hvis I ikke må importere soja på sigt?
“De proteiner, vi kan producere i Danmark, er supplementer, men ikke alternativer, uanset om det skal bruges til foder eller fødevarer til eksportmarkeder. Vi skal lave et succesfuldt eksportmarked på det plantebaserede, ligesom vi har gjort det på kød og mælk. Ellers er der ikke noget rationale i at lave plantebaserede fødevarer i Danmark,” siger Jakob Lave og henviser desuden til behovet for en efterspørgsel, som lige nu ligger lavt.
pct. vil brug af træ i energisektoren være faldet inden 2040, venter Green Power Denmark
Hvor meget vil soja fylde fremadrettet for jer?
“Frem mod 2030 kommer det til at fylde meget. Jeg tror, der bliver alternativer som græs eller hestebønner. Der vil også være en forbrugerefterspørgsel, så vi skal i dialog med virksomheder for at se, om der er et marked for at bruge mere protein.”
Den anden store branche, der henvises til i Klimarådets rapport, er energisektoren. Her er særligt Ørsted storforbruger af træ i kraftvarmeværker. Ørsted afviser at stille op til interview om Klimarådets anbefaling og virksomhedens forbrug af træ.
I energisektorens brancheorganisation Green Power Denmark fremhæver afdelingschef Martin Dam Wied imidlertid, at energisektoren allerede er på vej mod at mindske forbruget af træ væsentligt. Organisationen forventer en reduktion på 70 pct. inden 2040.
Samtidig bliver der ifølge Klimarådets vurdering mere biomasse inden for landets grænser, peger han på.
Selv om løsningen derfor ikke bliver umulig, foretrækker Green Power Denmark dog, at ændringen i energisektoren bliver markedsdrevet.
“Vi er ikke glade for tanken om et forbud af import. I stedet så jeg gerne, at vi lod ændringerne ske på markedsvilkår. Hvis vi skal løfte området globalt set, er det smartest ikke at lave begrænsninger. Hvis det er billigere at købe træ i Estland, vil det fornuftige forretningsmenneske jo købe det derovre,” vurderer han.
