ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Direktørens særlige stolthed griber fat om nældens rod

De sidste 40 år har Combineering udviklet løsninger til virksomheder og kommuner, så affald igen kan blive til et materiale. Især én løsning er direktøren glad for

Virksomheden Combineering laver klimaløsninger, så affald kan laves til ressourcer igen. Arkivfoto: Anne-Dorthe Søgaard Jensen.
Virksomheden Combineering laver klimaløsninger, så affald kan laves til ressourcer igen. Arkivfoto: Anne-Dorthe Søgaard Jensen.

I sommer var Carsten Park sammen med sin finansdirektør i Tjekkiet. De var inviteret af en af landets rigeste mænd, hvis konglomerat investerer i energisektoren i Europa.

Han ville gerne blive klogere på, hvad de skulle stille op for at nå EU’s klimaplan. På udviklingen for den grønne omstilling, som driver en lang række nationale lovgivninger i lande, der indtil for nylig har kørt affald ud på en mark og ikke bekymret sig over at behandle metal, plastik, slagger og affald fra husholdningerne.

For bare fem år siden skulle der bankes hårdere og ofte flere gange.

“I dag åbner de døren,” siger Carsten Park.

Selv er han især glad for en løsning, som tog sin begyndelse i 2018. Her lagde direktøren mærke til, at CO2 oftere blev nævnt i nyhedsbreve, der kom ind fra hele verden.

Teamet blev kaldt sammen for at summe. Et halvt år senere var løsningen klar.

Tørret spildevandsslam, træstøv fra møbelindustrien, noget særligt storskrald indsamlet i en region i udlandet, bilaffald blandet med “andre ting” gav samme effekt som kul.

“Ved at mikse de her fire ting kan vi faktisk erstatte kul,” siger han og peger på en virksomhed, som ifølge Carsten Park har sparet ca. 50.000 ton CO2 om året og ca. 22 mio. kr. i indkøb af kul.

“Hvis virksomheder skal nå at omstille sig, er det ikke i 2030. Derfor udviklede vi den her løsning til, hvordan vi sikrer en konvertering fra kul til meget mere biogent materiale.”

Løsningen er en del af satsningerne på alternativ energi. En helt anden løsning er farligt affald som oliefiltre papir, savsmuld og spraydåser, som virksomheder betaler for at få destrueret eller lagt på deponi.

“Vi udviklede en løsning, så det kan blive nyttegjort til fjernvarme og elektricitet. På den måde bliver hele CO2-aftrykket helt anderledes,” forklarer Park.

En anden del af Combineerings forretning handler også om at transportere affald og få tilladelser på tværs af lande.

Sikrede transporten

Her dukkede det farlige affald op som et godt sted at kigge, da det ifølge Carsten Park aldrig var blevet transporteret før. Derfor udviklede virksomheden en logistikløsning og har i dag eget udstyr til at transportere affald på tog i Europa.

“I dag kan vi få det transporteret logistikmæssigt og sikre den rigtige lovgivning i de lande, vi kører til og fra og igennem,” siger han og peger på, at det har været en fordel under coronapandemien, hvor yderligere udstyr er blevet købt ind.

“Transportmarkedet har været utrolig udfordret. Men vi kan stadig aftage affaldet, så det kan blive genanvendt.”

Forsiden lige nu