Maskinfabrik jubler over fossilfrit stål: “Lidt ligesom da Tesla kom”

I 2016 var adm. direktør i Haarup Maskinfabrik Hans Christensen ved at gå ud af sit gode skind af frustration over klimakrisen. Han kunne ikke se politikerne rykke hurtigt nok, så han ville som direktør selv gøre en forskel. Siden da har han oplevet to store øjeblikke af håb.

“Det første var i 2019, da jeg satte mig ned for at regne på det og fandt ud af, at det gav god mening økonomisk at gøre noget for klimaet,” fortæller han.

“Det andet var, da jeg fik denne her plade i hånden,” siger han og viser en lille 100-grams stålplade frem, som var den lavet af guld.

Den ligger ganske vist i en fin foret kasse, men pladen er ikke guld, men det første fossilfri stål i verden. Og Haarup Maskinfabrik, der i 2021/22 omsatte for 183 mio. kr., er blevet udvalgt som en af de første kunder til at aftage den svenske stålproducent SSAB’s første kommercielle produktion i 2026.

“Det her stål er lidt, ligesom da Tesla S kom i 2012. Havde vi ikke haft Tesla, havde bilindustrien slet ikke været i gang med elbiler endnu – ud over med nogle kedelige små nogle måske. Så jeg tror, efterspørgslen kommer til at eksplodere,” vurderer Hans Christensen.

I 2008 overtog han ledelsen af virksomheden efter sin far – lige inden der i 2009 var et klimatopmøde i København, hvor resultaterne udeblev. Hans Christensen var selv blevet opmærksom på klimaforandringerne, dengang Shubidua sang om Costa Kalundborg i 1982, men da der ikke skete så meget op igennem 00’erne, begyndte frustrationen at melde sig hos direktøren.

Der skulle gå syv år, hvor Hans Christensen sad og håbede på lovgivning, før han i 2016 blev træt af at vente.

“Handlingen er nødt til at komme fra os som byer, kommuner og virksomheder, for det virker ikke, som om det kommer oppefra,” siger han.

“

Handlingen er nødt til at komme fra os som byer, kommuner og virksomheder,
for det virker
ikke, som om det kommer oppefra

Hans Christensen,
topchef, Haarup
Maskinfabrik

“Vi gav os selv fem år til at komme i mål og gav os selv lov til at investere 20 pct. af overskuddet før skat hvert år. I starten var det ren frustration, der var drivkraften, men i 2019 viste det sig med de konstant forbedrede teknologier, at det også var en god forretning,” fortæller han.

I dag har han skiftet alt det fossile ud på virksomheden med solceller, LED-belysning, varmepumper, bæredygtigt flybrændstof og meget andet.

Men da han i løbet af et par år ikke kunne komme længere – hvis vi ikke lige taler om de otte dieseldrevne varevogne på parkeringspladsen, som trods alt kører på biodiesel – måtte blikket rettes mod stålet, der udgør 95 pct. af materialer til de anlæg til betonindustrien, Haarup Maskinfabrik lever af.

Direktøren har nemlig sat et nyt ambitiøst mål for virksomheden: Der skal reduceres 80 pct. CO2 på alt det, der indkøbes inden 2028. Dermed også stål.

“Jeg vidste ikke, hvordan vi skulle nå det. Det måtte vi finde ud af,” siger han.

Han havde allerede lavet aftaler med underleverandør om at købe stål hos de grossister, der havde det laveste CO2-aftryk, men så faldt der en appelsin ned i turbanen, da Hans Christensen hørte om SSAB’s planer på et seminar.

“Det var sådan, hey, sign us up!” Og efter en inspektion fra et par folk fra en kommission fra SSAB, der skulle vurdere virksomheden, vendte stålproducenten tomlen op og gav Haarup Maskinfabrik “lov” til at være med på den første bølge.

“Det må være fantastisk selv at kunne vælge sine kunder,” kommenterer Hans Christensen med et smil.

“Men vi ved stadig ikke, hvor meget af det fossilfri stål vi kan få. Måske kan vi få dækket 10-15 pct. i 2026.”

SSAB oplyser, at deres nyudviklede stål i begyndelsen vil ligge på en pris, der er 20-30 pct. højere end traditionelt produceret stål. Men det skræmmer ikke direktøren for Haarup Maskinfabrik.

“De seneste to år har vi set vilde udsving på over 200 pct. på stålpriserne, og det har drænet vores likviditet. Så hvis fossilfrit stål koster 20 pct. mere, så klarer vi nok også det,” siger direktøren, der mener, at stålpriserne ellers har ligget meget stabilt i mange år før 2020 og måske også for lavt, fordi prisen ikke har afspejlet klimabelastningen.

“Det er ligesom med energi, at du får mere fokus på, hvor du kan spare, hvis prisen er høj. Det er en træls måde at blive mindet om det, men ellers har vi det nok alle med at fråse med tingene.”

Hans Christensen kunne efter eget udsagn aldrig drømme om at bruge sine tiltag eller det fossilfri stål i markedsføringen, for han “får kvalme af greenwashing”.

“Vi har ikke fået en grøn glorie, for vi sidder lige i smørhullet af globale udledninger: Stål står for 7 pct. af verdens udledning, beton 7 pct., transport 15 pct., og vi har både fly- og skibstransport. Så vi er ikke grønne,” siger han.

“Vi køber ca. 1000 ton stål om året. Det udleder den dobbelte mængde CO2, og det har jeg det lidt svært med. Men vi har fokuseret på det, vi er herrer over. Det kan godt være, vi er et lille firma, men hvis vi ikke gør noget, sker der ikke noget.”

“

Vi køber ca. 1000 ton stål om året. Det udleder den dobbelte mængde CO2, og det har jeg det lidt svært med

Hans Christensen, topchef, Haarup Maskinfabrik

“Vi kan selvfølgelig lukke forretningen, så har vi ikke noget CO2-aftryk. Men vi har i stedet valgt at bruge det, vi har gjort, til at forsøge at inspirere andre. Vi har inviteret andre virksomheder ind, for de har brug for at høre, det ikke er svært, fordi langt de fleste kan gå en tur i deres egen virksomhed og se, hvor de bruger for meget energi,” siger direktøren, der selv opdagede, at mange af teknologierne var hyldevarer.

Næste skridt mod at skære 80 pct. af CO2-udledningen på alle indkøbte varer er at finde lastbiltransport på mere klimavenligt brændstof eller på batteri og at tilmelde sig standarden Science Based Targets, som lige nu kræver en stor indsats internt i virksomheden på dataindsamling.

“Og så må næste mål også være, at vi kan levere et klimaregnskab på hvert produkt. Det tror jeg vi kan om to år,” siger Hans Christensen.