Det har Velux lært siden gaskrisen: “Det er virkelig svært at ignorere tallene”

I efteråret kunne Fleming Voetmann sætte kryds ved en indsats, der tog sin begyndelse, da Rusland invaderede Ukraine. 

Her godkendte bestyrelsen for vindueskoncernen Velux de sidste tiltag, der skal være med til at sikre ét af klimamålene for selskabet om godt fem år. 

I 2030 skal det direkte aftryk fra kilder, som Velux selv kontrollerer, som fabrikker, lagre, brug af el og biler, også kendt som såkaldte scope 1- og 2-udledninger, være så godt som nul.

“Jeg siger selv internt, at vi snart er færdige med scope 1 og 2. Det ved jeg godt, vi ikke er, fordi arbejdet endnu står på,” siger Fleming Voetmann, chef for eksterne relationer og bæredygtighed i Velux, om den indsats, der har varet i snart tre år.

“Men pengene er sat til side. Det vil sige, at vi nu er i gang med yderligere elektrificering af transport. Det kommer heller ikke af sig selv. Det er der intet, der gør. Men det er til at overskue.”

Velux er ikke ene om at skulle sænke den direkte udledning i 2030. Skal danske produktionsvirksomheder nå det danske klimamål, skal der ske en reduktion på 71 pct. sammenlignet med 1990. 

Ifølge en analyse fra Dansk Industri er andelen af fossile brændsler i energiforbruget for industrivirksomheder faldet fra 65 til 42 pct. målt fra 1990 til 2022. Men der skal meget mere fart på, hvis ambitionen skal nås, fremgår det af rapporten fra foråret.

Med invasionen af Ukraine steg danske virksomheders opmærksomhed på at rykke væk fra den afhængighed, som Europa i årenes løb har opbygget til naturgas fra Rusland. For Velux satte det skub i at omstille milliardselskabets 21 fabrikker i Europa og Nordamerika væk fra fossilt brændsel, opvarmning og kørsel i 12 lande.

Struktur skaber aha

De sidste tre år har Schneider Electric, der er specialist i energioptimering, gennemtrævlet forretningen og kommet med mere end 70 forslag til skiftet.

“I dag bruger vi i hele træskolængder den samme mængde elektricitet, som vi gjorde i 2010, og vores toplinje er fordoblet,” siger Fleming Voetmann og peger på, at indsatsen ca. har en tilbagebetalingstid på fire og et halvt år og i første runde handlede om at bruge energien mere effektivt.

“Logisk set er det altid en god idé at starte med at bruge så lidt elektricitet og energi som muligt, når man skal ud at købe fornybar energi.”

Velux har tidligere oplyst, at investeringer og omkostninger til arbejdet med bæredygtighed og klimaløsninger kan løbe op i 1 mia. kr. – et estimat, der siden er blevet højere. Virksomheden anser dog begge dele som løbende investeringer. Velux vil ikke sætte konkret beløb på indsatsen, der har været indtil nu.

Konkret har selskabet sikret grøn strøm fra to solcelleparker i Spanien via power purchasing-aftaler, der tilføjer ny vedvarende energi og fra i år blev brugt til alle selskabets europæiske fabrikker på nær i Polen. 

Hertil bliver bl.a. naturgas udskiftet med resttræ fra Velux’ produktion, der bruges i bioboilere, et slags pillefyr, til at skabe varme på fabrikkerne. 

Gennemgangen viste også til Fleming Voetmanns store overraskelse, at den danske fabrik i Østbirk fortsat kørte på naturgas. I sommer blev den koblet til det lokale fjernvarmeanlæg, der ligger mindre end 50 meter væk. 

“Det siger meget om hvor mange blinde vinkler, man reelt har,” siger han og fortsætter:

“Når man arbejder systematisk med et program for scope 1 og 2, så ser man hele tiden nye muligheder. Det samme gælder muligheder, der ikke var rentable for fem år siden.”

Data er en anden afgørende komponent for at lede omstillingen lokalt på fabrikkerne: Tidligere lå der tal på energiforbrug og CO2 én gang om året. I dag måler selskabet en gang om måneden, om det går den rette vej.

“Så kommer der en beslutningskraft. Det er virkelig svært at ignorere tallene, når man har dem foran sig,” siger Fleming Voetmann.

“Hvis noget begynder at gå lidt op igen, har man mulighed for at reagere på det. Så sidder man ikke hver 12. måned og tænker, hvad der gik galt.”

Netop de afsatte midler til indsatsen har været et velkomment redskab, forklarer John Sørensen, der er nordisk direktør for sustainability business hos Schneider Electrics. 

“Der bliver ikke en kamp mellem, om det skal være klima, forretning eller noget helt tredje,” siger han om muligheden for at accelerere arbejdet for at nå klimamålene.

Det seneste år har flere virksomheder skruet på de udmeldte klimaambitioner. Som arbejdet med at sænke aftrykket skrider frem, er realiteterne også dukket frem hos nogle: at det er sværere end forventet at nå, mens rentestigninger, inflation og geopolitisk usikkerhed har ændret prioriteringerne, som en analyse fra konsulenthuset Bain & Co. bl.a. har vist.

Hos Velux er ordlyden af målet også blevet ændret fra et rent nul i 2030 til tæt på nul – en væsentlig præcisering, når Fleming Voetmann selv skal sige det. 

Tilpasningen af klimamålet skyldes blandt andet, at brugen af træ til afbrænding i de nye bioboilere skaber et negativt aftryk. Klimamålet vil formentlig lande på 2000 ton CO2 i 2030 mod de 52.000 ton, som Velux udledte i 2020 i scope 1 og 2, vurderer han.

“Men det ved vi så først nu på grund af nogle af de valg, vi har truffet i mellemtiden,” siger han.

“Vi kan alle prøve at lave nogle taløvelser, sætte dem ind i modeller og opstille scenarier omkring det. Men det skal også ramme en virkelighed, hvor der skal være et beredskab til at tage imod tingene.”

Næste skridt er bilparken. Nogle skiftes automatisk til el, når en leasingaftale udløber. Men den største udfordring er manglen på ladestandere og også elektricitet i nettet i Østeuropa. Det er den kendte hønen og ægget-situation, påpeger Fleming Voetmann.

Men det er ved at være crunch time, som John Sørensen udtrykker det om virksomheder, der endnu ikke er kommet godt i gang med at sænke aftrykket. Klokken har slået to minutter i 12, hvis en virksomhed skal nå en ambition i 2030, understreger han.

“Det her kommer til at tage tid. Og det tror jeg, er den største øjenåbner for rigtig mange virksomheder.”