Det er gået op for Peter Ingemann, hvad der skal til for at få folk til at stoppe med at lytte.
Han ser blikket flakke og tankerne vandrer.
Når han taler om klimakrisen. Om CO2. 2030-mål og 2050-mål. Ansvaret for kommende generationer.
Men når han fortæller, at han på gode dage kan lade sin elbil til en pris, der svarer til en liter diesel, og køre 600 kilometer bagefter, vendes opmærksomheden omvendt imod ham.
“Så bliver der stille ude i Vestjylland, og når jeg taler med mine meget dieselglade venner. Det med pengene er noget, de kan forstå,” siger Peter Ingemann.
Det er også grunden til, at den 53-årige tv-vært og foredragsholder vurderer, at den grønne omstilling lige nu står det perfekte sted for at befolkningen med.
Sfæriske argumenter om drivhuseffekter og fremtidige generationer er nu afløst af bundlinjesnak. Den grønne omstilling er blevet god forretning.
“Jeg synes, klimakrisen er den største krise, vi har stået i. Det er da også direkte dumt at blive ved med at købe dyr energi af nogle af de værste regimer. Men glem nu bare det. Gå efter pengene,” siger han.
Sådan lyder Peter Ingemann hovedpointe, når han rejser rundt med foredraget “Fra oliekrise til energirevolution.” om energiens udvikling fra 1970’ernes kriser til nutidens solceller, batterier, vindmøller og elbiler:
Den grønne omstilling skal først og fremmest sælges som en god forretning.
“Du kan tanke bilen langt billigere med energi, vi selv laver i Danmark. Det er sgu da nationalkonservativt og patriotisk.”
Atomkraft, hvad ellers?
Da Peter Ingemann voksede op i Silkeborg i 1980’erne, fyldte debatten om atomkraft godt op i avisspalterne.
Den gule sol med teksten “Atomkraft? Nej tak” var syet fast på mangt en taske.
Men på Peter Ingemanns rygsæk stod noget andet.
“Jeg gik på en fin privatskole inde i Silkeborg. Min første store opgave, jeg tror, det var i syvende eller ottende klasse, handlede om drivhuseffekten, og at vi skulle sørge for at nedbringe CO2-udslippet. Og jeg var utrolig begejstret for atomkraft,” siger Peter Ingemann.
Da han begyndte i gymnasiet i 1990, skrev han på ryggen af sin Salomon-taske: “Atomkraft. Ja. Hvad ellers?”
“Det var absolut ikke særligt populært dengang,” siger han.
I dag er Peter Ingemann kendt fra TV 2-programmer, hvor han rejser rundt og besøger moderne vidundere. Ved siden af tv-arbejdet holder han foredrag.
Det ene hedder “Størst” og bygger på programserien af samme navn. Det andet er foredraget om energirevolutionen, hvor han kobler historie, teknologi og forsyningssikkerhed.
Han mener ikke længere, at atomkraft er svaret på klimakrisen og energisuverænitet.
“Det er for dyrt og langsomt,” siger han.
I stedet er han optaget af især solceller, batterier og elbiler.
Det er ifølge Peter Ingemann den perfekte kombination, hvis målet er god økonomi, resiliens og grøn omstilling.
Han har kørt elbil, siden han købte sin første Tesla i 2014. Når han har købt nyt hus eller sommerhus, har han søgt om tilladelse til at få solceller på taget.
Han fortæller, at et lille sommerhus, som han for nylig har solgt, i praksis blev gjort selvforsynende.
“Jeg havde et lille sommerhus, og der fik jeg installeret et 7 kW solcelleanlæg og et 20 kWh batteri, som var det største batteri på det tidspunkt. Det gjorde, at jeg faktisk trak mig helt ud af nettet,” siger han.
Sidste år rykkede Peter Ingemann og hustruen tættere på skoven med købet af en større ejendom ved Funder uden for Silkeborg. Også her har han, fortæller han, fået tilladelse til at etablere et større solcelleanlæg.
Netop den private økonomi er central for hans argument.
“Lige nu taler jeg, ligesom kineserne i øvrigt også gør, til pengepungen. Glem Greta Thunberg. Glem, om det er 2050 eller 2035 eller whatever. Jeg synes, klimakrisen er den største krise, vi har stået i. Men glem nu bare det. Gå efter pengene,” siger Peter Ingemann.
Klimatosse og jernlady
Det lyder overbevisende, når Ingemann på syngende midtjysk siger win-win-win om grøn energi.
Men netop i Jylland har de store solcelleparker og vindmølleanlæg, som især er blevet opstillet i den jyske muld, skabt skepsis blandt mange borgere.
I Peter Ingemanns egen omgangskreds kommer der også vind i diskussionerne.
Et eksempel er den politiske modpol på klimaområdet, Inger Støjberg, som har stiftet Danmarksdemokraterne, som har stor skepsis over for såkaldte jernmarker – solceller opstillet på marker.
“Jeg har en god ven, der hedder Inger Støjberg. Og vi er ikke enige om alt. Men jeg kalder hende jernlady, og hun kalder mig klimatosse, og så griner vi lidt af det,” siger han.
Han opfordrer landmænd til at omfavne den grønne omstilling og for eksempel udstyre deres store tagarealer og marker med solceller.
“Landmændene er generelt under pres for tiden og burde omfavne den grønne teknologi. Det er lige med penge i lommen. Det er god forretning. Hvorfor kommer landmændene ikke bare ind i kampen, tænker ud af boksen og får mere ud af deres bedrift?”
