ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

5 spørgsmål: Den allerførste gang - klima i retten

1 Hvornår begyndte retssagen?

Danish Crown begyndte i sommeren 2020 at sætte lyserøde klistermærker på sine kødpakker, hvor der stod “Klimakontrolleret gris” og “25 pct. mindre klimaaftryk siden 2005“. Kampagnen mødte kritik fra flere interesseorganisationer, der ikke mente, at slagteriet havde dokumentation for påstandene. Siden sagsøgte Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening slagterikæmpen.

2 Hvorfor er sagen vigtig?

Retssagen mellem Klimabevægelsen, Dansk Vegetarisk Forening og Danish Crown bliver det første retslige opgør om klimamarkedsføring i Danmark. På grund af sagens tyngde er den fra begyndelsen rykket til landsretten, og flere kilder med kendskab til sagen vurderer, at den kan ende i Højesteret.

3 Hvorfor går to brancheorganisationer ind i sagen?

Ifølge Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer har sagen principiel betydning for, hvordan deres medlemmer i fremtiden kan få lov at kommunikere om klimatiltag. De ønsker klare linjer for, hvor grænserne går ift. til at tale offentligt om sine klimainitiativer, lyder det.

4 Hvilken betydning får organisationerne for retssagen?

Først og fremmest skal organisationerne have medhold i ansøgningen om at gå ind i sagen, men det vurderer flere kilder med kendskab til sagen, at de med stor sandsynlighed får. Herefter vil brancheorganisationerne kunne støtte Danish Crown med juridisk bistand i retsopgøret, men ingen kan vurdere, om det får betydning for dommen.

5 Hvad kommer der til at ske nu?

Parterne venter stadig på, at Vestre Landsret sætter en dato for sagens begyndelse. Herefter skal sagsøger løfte bevisbyrden og bevise, at Danish Crown har overtrådt markedsføringsloven gennem deres klimakampagne.

Forsiden lige nu