Naturen giver os mange gratis gaver. Gratis bestøvning af vores afgrøder. Gratis vandrensning. Gratis ilt.
Det er vitale gaver for vores overlevelse. Hele naturens balance holdes på plads af alle levende organismer, insekter, dyr og planter. Alle har en rolle at spille, og lige nu gambler vi med denne balance. For vi lever i den sjette masseuddøen. Arter dør hurtigere end nogensinde før i menneskets levetid.
Det er basalt set, fordi vi mennesker har dygtiggjort os i at skabe os selv et mageligt liv ved at udnytte vores omgivelser. Problemet er, at når én art uddør, så kan det ikke gøres om.
Modeugen i København med et ocean af udstillende brands er netop slut. Klima, miljø og biodiversitet var ikke det, det osede mest af. Men Canada, Hawaii og Grækenland brænder. Norge og Slovenien er ved at skylle væk.
Tørke og varmerekorder står i kø for at slå hinanden. Vi har kæmpe udfordringer i verden, og der er store konflikter mellem modeindustrien og biodiversiteten.
Snakker man om at tage ressourcer fra naturen, så er tekstilindustrien EU’s næststørste synder, når man medregner, hvad vi forbruger. Bomuld står for godt 2,5 pct. af verdens opdyrkede areal og for ca. 25 pct. af alle tekstilfibre, der bliver produceret.
Derudover bliver meget skov fældet for at plante træer. Træer på rad og række af samme art – gerne hurtigtvoksende. De skal bruges til at udvinde cellulose til at lave viskose og lyocell-fibre.
Faktisk ligger modeindustrien nummer fem i EU over de største udledere af drivhusgasser. Her skal meget findes i al den energi, der skal bruges i produktionen, som tit kommer fra fossile kilder. Mikroplast er også en stor synder, vi endnu ikke kender det fulde omfang af.
“Snakker man om at tage ressourcer fra naturen, så er tekstilindustrien EU’s næststørste synder, når man medregner, hvad vi forbruger
Med udledningen af næste sæsons mest populære farver og kemikalierester er dette en af tekstilindustriens helt store laster. Hertil må vi ikke glemme giftigheder, som pesticider og olieraffinaderier, som bliver udledt til naturen som resultat af vores tøjproduktion. Kunstgødning er også en faktor.
Men det handler ikke kun om giftige kemikalier, der bliver udledt. Det er alt, hvad der kan skubbe til balancerne i et økosystem. F.eks. varmt vand, stivelse, eddike, salt, alt muligt, udleder vi til naturen, steder, det ikke naturligt forekommer.
Det bedste ville selvfølgelig være slet ikke at købe noget nyt tøj. Jeg advokerer ikke for, at vi skal holde op med at gå med tøj, men de fleste af os har allerede meget og nok til at kunne bruge i lang tid. Der findes rigtig meget tøj. Især billigt fast-fashion, der er nyt i dag og for gammelt i morgen og lavet i så ringe kvalitet, at det falder fra hinanden efter bare få vaske.
Tøj holder ikke evigt, heller ikke selvom det er god kvalitet. Der findes dog ikke en magisk fiber, der kan fikse det hele, så vi ikke behøver at ændre på vores forbrugsmønstre. Til gengæld findes der bedre og værre versioner af materialer og virksomheder. En virksomhed, der forsøger at gøre noget bedre, er Elemental Coloring. De laver naturfarvede T-shirts.
Farven kommer fra overskudsmateriale fra fødevareindustrien og bliver bundet til tøjet med et lermineral. Man kan spise det, hvis man vil. Eller hælde det tilbage på marken. Det står i skarp kontrast til den forurening, der sker fra meget tekstilindfarvning. Desuden bruger virksomheden meget mindre vand og energi i sin proces. Det er vigtigt, fordi farveprocessen ofte er en af de energitunge med et højt klimaaftryk og et stort vandforbrug.
Et andet brand, som forsøger at træde nye stier, er Our Units. Her handler det om at få deres produkter – primært bukser – til at blive brugt mere. Derfor har de sat en undersøgelse i gang for at blive klogere på forbrugsmønstre.
Samtidig har de lavet et repair-kit, som man kan få sendt, hvis ens bukser går i stykker. Det handler om at forlænge levetiden så meget som muligt. Det kan man kun, hvis man interesserer sig for, hvad der sker med produktet, efter det er solgt. Hvis man kan få folk til at elske sit tøj, kommer de også til at bruge det.
For en, der har arbejdet indgående med transformation af tekstilindustrien i flere år, synes jeg, det er forfriskende at se ambitiøse virksomheder, der går foran. Det er ikke en nem øvelse, men den er nødvendig.
Tekstilindustrien er i stigende grad i gang med at smadre naturen på en række forskellige måder. Men det kommer ikke til at holde i det lange løb – både fordi verden ikke kan holde til det, men også fordi lovgivning fra EU er i gang med at blive rullet ud i et omfang, der betyder store ændringer for industrien.
Det kræver, at der skal produceres mindre tøj, og at det skal holde længere. Hvis man som virksomhed skal overleve i et sådant miljø, kræver det, at man går i gang med en dyb omstilling og gør det til sit mål at have et positivt aftryk på planeten.
