Der stod ikke iværksætteri noget sted på dagsordenen, da parterne i klimapartnerskaberne for nogle af Danmarks tungeste CO2-udledere mødtes for at komme med løsninger til regeringen.
“Da vi var i dialog med virksomhederne i klimapartnerskabet, blev samarbejde med iværksættere ikke nævnt. Det er de store tals lov, som gælder for den energiintensive industri,” forklarer Michael Lundgaard Thomsen, adm. direktør i Aalborg Portland og formand for klimapartnerskabet for Energiintensiv Industri, i en mail.
Der er brug for de traditionelle iværksætteres idéer, men der er tale om så store omstillinger, at forskning fra universitetsverdenen spiller en afgørende rolle, forklarer formændene for regeringens klimapartnerskaber for Fødevare- og Landbrugssektoren og Energiintensiv Industri. Sektorer, der sammen med transport står for 72 pct. af det samlede danske klimaaftryk.
“Det er de store tals lov, som gælder for den energiintensive industri
Michael Lundgaard Thomsen, formand, klimapartnerskabet for Energiintensiv Industri
Udledningerne i fremstillingserhverv som cement stammer primært fra energiforbruget. En ændring af energikilden på et produktionsanlæg bygger på avanceret kortlægning af procesflows. Forsøg på anlæg, der er i drift, er både dyre, kræver nøje planlægning og fejl i demoudstyr kan have “fatale konsekvenser”, påpeger han.
“I den sammenhæng har man behov for at anvendeproven technologyog for samarbejde med leverandører, som kan løfte så stor en opgave, og som har en langvarig erfaring inden for netop det felt. Derfor samarbejder procesvirksomhederne sjældent direkte med iværksættere, som snarere kan spille en rolle i leverandørledet i samarbejde med vores leverandører.”
Fælles for de største udledende sektorer er manglen på teknologiske løsninger. Det gælder for Aalborg Portland, der bl.a. samarbejder med universiteter på at kunne indfange CO2 fra atmosfæren. Det gælder for landbruget, der ifølge regeringens klimaplan skal sænke CO2-udledningen med 7,1 mio. ton i 2030, hvoraf 5 mio. ton skal komme fra netop nye teknologiske løsninger.
Derfor kommer det store ryk ikke fra den traditionelle iværksætter, mener Jais Valeur, formand for klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren og adm. direktør for Danish Crown.
“Det er mere end bare iværksætteri. Det er tung forskningsagenda, der skal omsættes i virksomheder, der skal omsættes i handling hos os,” siger han og påpeger, at gennemgribende løsninger primært stammer fra universiteterne.
I dag arbejdes der med pyrolyseteknologi, der omdanner komøg og gylle til biokul samt udvikling af græsprotein til dyrefoder, der skal mindske import og ikke mindst transport af bl.a. soja.
Den traditionelle iværksætter spiller alligevel en rolle. Det gælder også for procesvirksomhederne, hvor de f.eks. kan udvikle nye metoder for at indfange CO2 eller øget cirkulær økonomi i produktionen, lyder det.
Selv samarbejder Danish Crown med en teknologistartup, der kan styre griseavlernes foderproduktivitet via livedata. Et klasseeksempel på hvor vigtigt det er at få testet løsningerne, mener Valeur.
“Der er en hurdle, for virksomheder og erhvervet skal tage imod de løsninger, ellers bliver det ikke til noget. Vi er ikke verdensmestre i det, men jeg synes, vi forsøger at være åbne, og jeg synes, vi bliver nødt til at have det som målsætning i den her omstilling.”
“Jeg mener, at der er et potentiale for, at iværksættere kan spille en rolle inden for alle tre områder
Jens Bjørn Andersen, formand for klimapartnerskabet for Landtransport
Ifølge Jens Bjørn Andersen, formand for klimapartnerskabet for Landtransport, har branchen især tre knapper at skrue på for at sænke CO2-udledningen.
“For det første kan der skabes en mere effektiv logistik, for det andet kan der skabes et større udbud og brug af grønne køretøjer, og for det tredje kan man gøre mere for at udvikle og fremme grønne brændstoffer. Jeg mener, at der er et potentiale for, at iværksættere kan spille en rolle inden for alle tre områder,” skriver han i en mail.
