Dansk politik er med til at sikre virksomheder adgang til ombejlet database: Antallet fordoblet på et år

Hvordan ser virksomhedens CO2-udledninger ud? Og er der sat mål, der kan sammenlignes med internationale konkurrenters? Den type spørgsmål besvarer danske virksomheder i stigende grad ved hjælp af den internationale klimastandard Science Based Targets Initiative (SBTI), der i dag betragtes som den mest anerkendte klimastandard for virksomheder. Her er antallet af danske virksomheder mere end fordoblet over det seneste år.

I SBTI kontrolleres virksomhedernes mål og klimaregnskaber efter standarder, der sikrer, at den enkelte virksomhed er med til at understøtte Paris-aftalens mål. Med udgangen af 2021 havde 55 danske virksomheder tilsluttet sig, viser to analyser fra hhv. Dansk Industri og tænketanken Axcelfuture.

“Udviklingen passer godt med, hvad vi for eksempel så på årets klimatopmøde. Virksomheder og investorer går i høj grad forrest med denne dagsorden nu,” siger seniorøkonom i Axcelfuture, Sara de Roepsdorff.

“Men vi skal ikke glemme, at udviklingen sker fra et meget lavt udgangspunkt,” anfører hun og peger på, at mange flere smv'er ifølge Axcelfutures analyse kunne optages i SBTI.

Ifølge analysen fra Dansk Industri er det særligt smv’er, der nu er begyndt at tilslutte sig ordningen, som tidligere har været præget af de større virksomheder. Det er da også fortsat 17 af de danske C25-virksomheder, der er tilmeldt SBTI.

I Dansk Industri er analysen lavet som en del af organisationens arbejde med at fremme klimatiltag hos små og mellemstore virksomheder. Leder af DI's afdeling for bæredygtig forretningsudvikling, Erik Thomas Johnson, har derfor undersøgt, hvilke sektorer og lande, der i dag er repræsenteret i SBTI.

Det sker ud fra idéen om, at virksomheder vil lede efter samarbejdspartnere, der også er tilmeldt SBTI, da de dermed sikrer, at de eksempelvis har leverandører, der lever op til samme klimastandarder som dem selv.

“Vores hypotese er, at pålidelige klimadata og et lavt CO2-aftryk kan blive enbrand differentiatorfor hele erhvervslivet. Hvis en stor amerikansk virksomhed for eksempel ved, at leverandørerne står for størstedelen af deres udledninger, betyder det meget, at en dansk virksomhed har godkendte mål hos SBTI,” vurderer han.

Det er især produktionsvirksomheder, der er tilmeldt ordningen, noterer Dansk Industri sig. Det gælder både i Europa og i Nordamerika, som fortsat er de to områder, hvor klimamål som SBTI er mest udbredt.

En potentiel forklaring på de mange danske virksomheders tilmelding kan være en dansk konkurrencefordel på området, påpeger analysen fra Axcelfuture. Hvad enten virksomhederne vælger at støtte op om målsætningen om “godt under 2°C opvarmning” eller “under 1.5°C opvarmning”, bliver de hjulpet på vej af dansk klimapolitik, konkluderer analysen.

For mens SBTI stiller krav til større virksomheder om deres udledninger i leverandørkæden – det såkaldte Scope 3 – slipper smv'er med løsere krav. De kan i stedet fokusere på Scope 1 og 2 – virksomhedens egne udledninger og udledninger fra eksempelvis el- og varmeforbrug. Her betyder den nationale klimapolitik i Danmark, at der er CO2-reduktioner at hente i eksempelvis elnettet uden væsentlig indgriben.

Hun peger dog på, at Scope 3 udgør langt størstedelen af udledningerne, særligt for smv'erne.

“Det er absolut ikke nok længere bare at forholde sig til, hvad der sker i produktionen, heller ikke for smv'erne,” siger Sara de Roepsdorff og påpeger at uden en målrettet reduktionsindsats i de danske produktionsvirksomheder ser deres udledninger ud til at fordobles frem mod 2030.