Hvis danske virksomheder inden for tung transport vil sænke deres klimabelastning, står de, sammenlignet med nabolandene, over for en vanskelig og dyr opgave. Det konkluderer flere kilder, Børsen har talt med.
Virksomhederne er endt i et grønt limbo, hvor biobrændstoffer ikke er vejen frem, bl.a. på grund af kraftige prisstigninger. Samtidig er direkte elektrificering af den tunge transport både dyr og vanskelig, særligt i Danmark.
“I Tyskland har de afsat 75 mia. kr. til at støtte indkøb af elektriske lastbiler og varevogne, hvor jeg mener, man kan få dækket op mod 80 pct. af merudgifterne. I Danmark har vi afsat 125 mio. kr.,” fortæller Jeppe Juul, der er seniorrådgiver og transportekspert hos Rådet for Grøn Omstilling.
Henrik Gudmundsson, seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito, er enig.
“Også i Sverige har man store ambitioner, og i Norge er man allerede langt. Men i Danmark er støtte til ellastbiler ganske nyt og meget begrænset. Vi skulle have en strategi på området i år, men den har regeringen udskudt til næste år. Det er ærgerligt, at det har taget så lang tid, inden man er kommet i gang,” siger han og tilføjer, at der ikke er nogen grund til at tøve længere med at få elektrificeringen op i omdrejninger.
En ny analyse fra Dansk Industri, foretaget af Cowi, viser ligeledes, at Danmark sakker efter nabolandene ift. til transportsektorens udledninger. Transportens klimabelastning pr. 1000 indbyggere er højere end både Sverige, Norge, Tyskland og Holland, mens Danmark også er længst bagude ift. andelen af grønne varebiler og lastbiler i transporten.
Analysen vurderer også, at det særligt er nabolandenes støtteordninger og fritagelser af afgifter på grønne køretøjer, der har accelereret transportens omstilling.
Desuden har Tyskland og Norge differentieret kørselsafgifter ift. klimabelastningen på tunge køretøjer, mens Sverige og Norge har sænket afgifterne på mindre klimabelastende brændstoffer.
