Mens vindmøller i Danmark lader til at have fundet deres form, er det en anden sag ud for kyster med dybt vand og omkring øer og offshore-platforme. Her kæmper energimastodonter i dag om at blive førende inden for flydende vindmøller – og en dansk startup vil komme dem i forkøbet på et enkelt område.
“Øer og offshore-platforme er et stort nichemarked, der betyder, at vi kan få vores teknologi på markedet meget hurtigt,” vurderer Anders Køhler, adm. direktør i Floating Power Plant.
Global Wind Energy Council (GWEC) forudser, at der vil være bygget 16,5 gigawatt flydende havvind i 2030, men størstedelen vil først blive bygget efter 2026. I takt med at markedet modnes, vil væksten for alvor tage fart. I 2050 forudser DNV, at der vil være opført flydende havvind med en kapacitet på 264 gigawatt. Det vil ifølge forudsigelsen svare til 15 pct. af den samlede globale havvindkapacitet.
Virksomheden arbejder med platforme, hvor flydende vindmøller kombineret med bølgekraft skal levere el. Virksomheden har nu landet sin første kontrakt i millionklassen og har samlet set rejst over 150 mio. kr. til deres teknologi efter at have eksisteret i 15 år.
En platform ved Gran Canarias kyst bliver den første i fuld skala for virksomheden, der betragter projektet som et “kommercielt demonstrationsprojekt”.
Netop på randen af kommercialisering befinder en lang række af industriens forsøg på flydende havvind sig. Eksempelvis har virksomheder som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Ørsted begge annonceret deres interesse for feltet. Sidstnævnte løftede i marts over for Børsen sløret for en ambition om at have et storskalaprojekt i drift inden 2030.
Hidtil har Floating Power Plant lavet demonstrationsprojekter i mindre skala sammen med bl.a. Ørsted, samt bassintest af deres flydende vindmøller, der samtidig fungerer som bølgekraftanlæg.
Når projektet ved Gran Canaria bliver til virkelighed – ifølge planen i sommeren 2025 – bliver det imidlertid et kommercielt projekt med egentlig integration i elnettet på øen. Her er aftalerne allerede på plads, så øen vil aftage strøm fra platformen.
“Det er ikke noget, vi bliver styrtende rige på, men vi beviser vores teknologi i kommerciel størrelse. Når vi skal sælge det fremover, skal vi vise, at det kan lade sig gøre,” siger han og peger på, at særligt olie- og gasindustriens offshore-platforme er oplagte kunder i fremtiden.
Mens andre vindmøllers strøm skal bruges til at producere brint til transportsektoren, eksempelvis på Danmarks kommende energiøer, skal møllerne fra Floating Power Plant producere brint på stedet.
I første omgang vil brinten dog fungere som platformens eget batteri, når vinden ikke blæser tilstrækkeligt. Dermed skal brint gøre det ud for den redundans, der er indbygget i større elnet, til når vinden ikke blæser. Dermed er netop den del af teknologien med til at gøre møllerne egnede til at forsyne en mindre ø eller en offshore-platform, som ikke har adgang til andre kraftværker.
“Brintproduktion er udelukkende med i projektet for at sikre energikvaliteten og kunne give behovsdrevet levering af energien. Flydende vind og bølgekraft er svært nok i sig selv. Al den vedvarende energi, der kommer ind, skal også kunne komme på elnettet. Det skal vi kunne gøre både i stor og i mindre skala,” siger Anders Køhler.
Han peger på, at en ø som Gran Canaria i dag benytter dieselgeneratorer med diesel, der skal sejles til øen, og hvis man her havde valgt vindmøller uden brintproduktion, ville dieselgeneratorer eller gasturbiner stadig være nødvendige som backup.
forventer Ørsted at have flydende havvindmøller i kommerciel drift
Anders Køhler vurderer på den baggrund, at den primære konkurrent til et koncept som Floating Power Plants er et kabel til land fra øen eller platformen.
“Men når man er tilstrækkeligt langt fra kysten, eller når ens projekt ikke er stort nok, kan det ikke betale sig at anlægge kabler,” konstaterer han.
