BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Danske tekstiler ryger i ovnen eller til Rumænien: “Det skriger jo til himlen, at der skal gøres noget. Kvaliteten af tøjet er simpelthen blevet så ringe”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

“Det skriger jo til himlen, at der skal gøres noget. Kvaliteten af tøjet er simpelthen blevet så ringe, at det er svært at genbruge meget af det. Og der kommer mere og mere af det, fordi der bliver spyttet nye kollektioner ud hver dag.”

Sådan lyder det vrissent fra 64-årige Steen Trasborg, da han bliver spurgt til, om indsamlingen af tøj og tekstiler i Danmark fungerer, som den skal.

Det gør den tydeligvis ikke ifølge sjællænderen, der i 42 år har gjort danskernes kasserede tøj til sit levebrød som indehaver af virksomheden Trasborg, der er Danmarks eneste private, kommercielle tøjindsamler. Virksomheden blev stiftet i 1917 af hans farfar og er siden blevet ført videre af familien.

Trasborg-familien har gennem årtierne været vidne til ændringen i mængder og kvalitet af de varer, som ender i tøjcontainerne. Men selvom der ryger langt flere ton tekstil gennem de danske husholdninger, er det ikke en forretning i raketvækst. Langt den største del af indsamlingen foregår i dag gennem ngo'er som Røde Kors eller Frelsens Hær, der bl.a. sælger tøjet videre herhjemme, mens Trasborg eksporterer den voksende mængde affald.

16 kg tekstil kasserer hver dansker årligt ifølge EU's Miljøagentur

I dag vurderer EU's Miljøagentur, at tekstilbranchen er den fjerde mest forurenende sektor næstefter transport, boliger og fødevarer. Forbruget er tredoblet siden 1975 og kommer til at stige yderligere 60 pct. frem mod 2030, lyder det fra samme agentur i en prognose.

“Elefanten i rummet er så nu, at vi ikke kommer et skridt nærmere, hvordan vi sætter gang i de store træk, der skal løse problemet,” fortsætter Steen Trasborg.

Skal være producenters ansvar

Den garvede tøjindsamler understreger hårdt, at Danmark bør indføre et såkaldt udvidet producentansvar, hvor tøjvirksomheder skal betale for indsamling og sortering af de varer, de sætter på markedet. Frankrig har som første land i EU indført den model, og det kan vi lære noget af efter hans mening.

Desuden har Sverige og Holland hver især offentliggjort planer for nationalt udvidet producentansvar for tekstiler.

Indtil videre er der herhjemme gennem regerings affaldsaftale fra sommeren 2020 vedtaget, at danske husstande fra 1. januar næste år skal begynde at sortere de omkring 92.000 ton tekstil, der hvert år bliver kasseret. Danskerne forbruger 35 pct. mere tøj end gennemsnittet i EU vurderer Faktalink. Tøjforbruget i Danmark svarer ifølge EU's miljøagentur til 654 kg CO2 pr. dansker, eller et arealforbrug på 703 kvm. Den eneste branche, der er større på ressourceforbrug, er landbruget, vurderer agenturet. I alt bliver der kasseret 5,8 mio. ton tekstil årligt i EU. Kilde: frvi

Men tøjvirksomhederne skal selv have det økonomiske ansvar, så de bliver motiveret til at producere tøj, der holder længere og har en bedre kvalitet, der kan genanvendes, synes Steen Trasborg.

Det er vel også en klar økonomisk interesse for dig, at der indsamles mest muligt tøj af en høj kvalitet, du kan sælge videre?

“Ja, men nu er jeg jo langt fra den eneste, der synes det. Og selvom det er min forretning, så kunne jeg sgu godt tænke mig, at der var en ordentlig verden at vokse op i for mine børns børnebørn,” lyder svaret fra Steen Trasborg.

Vi vender tilbage til ham senere, for Steen Trasborg står ikke alene med sin holdning. Flere kilder, Børsen har talt med, er positive over for forslaget. Det gælder både erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster samt brancheforeningen Dansk Mode & Textil, der repræsenterer 330 medlemsvirksomheder.

Minister i venteposition

Men det er især Dansk Affaldsforening, der presser på og i november 2020 leverede et konkret udspil til regeringen.

“Der mangler teknologier til at få udnyttet de materialer, der kommer ind. Hvis virksomhederne selv skal betale for indsamling, sortering og oparbejdning af materialerne, bliver det en markedsbestemt metode til at skabe grønne forretningsmodeller og få gavn af det store ressourcespild, vi ellers ser,” siger direktør i Dansk Affaldsforening, Mikkel Brandrup. Både affaldssektoren og tekstilbranchen selv råber altså efter det udvidede producentansvar.

Og miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere forholdt sig åben over for forslaget.

Hun understreger, at Danmark skal være foregangsland for den grønne omstilling af tekstilindustrien, men kan for nuværende ikke give en horisont for, hvornår der evt. kommer et udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark. I stedet vil man vente og se, hvad EU spiller ud med i sin strategi for tekstiler, der kommer senere i år.

Frankrig har allerede selv indført udvidet producentansvar – hvorfor venter I så på EU, når det ikke er sikkert, der bliver meldt en plan ud for producentansvar?

“Vi går foran EU ved at indføre husstandssortering af tekstiler allerede fra 2022 i stedet for 2025. Men, vi mener også, det er vigtigt, at vi handler i fællesskab for at skabe ensartede krav,” fortæller miljøministeren.

Aktører i branchen frygter, at man gennem indsamling uden producentansvar kommer til at stå med med en masse materialer, man ikke har kompetencerne til at udnytte?

“Det, at vi får den her materialestrøm fra 2022, er netop med til at sikre, at man også får forsket og udviklet metoder til, hvordan vi får genanvendt den tekstil, der ellers går op i røg,” siger Lea Wermelin.

Hvordan er det med til at sikre ny teknologi og genanvendelse, når det ikke er virksomhedernes økonomiske ansvar at producere mere holdbart?

“Fordi vi kommer til at sikre ensartede materialestrømme, hvilket også er efterspurgt af industrien i klimapartnerskabet,” uddyber hun.

Nu er en del af tekstilbranchen selv gået i gang med at forberede sig til de strømme af brugte tekstiler, der kommer til at vokse i kølvandet på husstandssorteringen.

Det fortæller direktør i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen.

Hun har i samarbejde med over 25 virksomheder i Herningområdet sat pilotprojektet Herning Tekstilsymbiose i søen, der skal komme de store bunker tekstilaffald i forkøbet.

“Der er et stort behov for, at vi får undersøgt og udviklet effektive sorteringsteknologier, platforme og samarbejder for genbrug og upcycling såvel som innovative genanvendelsesteknologier. Ellers risikerer vi at stå med en masse tekstilmaterialer, der har et kæmpe potentiale, hvor vi bare ikke ved, hvordan vi skal udnytte det,” siger hun.

Projektet har fået tildelt 14 mio. kr. fra støttefonden Erhvervsfremmebestyrelsen over en toårig periode. Her skal netværket af de lokale virksomheder indsamle og udnytte tekstilmaterialer, der normalt ryger til forbrænding. Samtidig arbejder de med at lave datamærkning af tekstiler gennem et blockchain-system.

Ikke alene

Tilbage hos Trasborg i Taastrup samler virksomheden fortsat tøj ind over hele landet gennem 1800 containere.

Her bliver der ikke talt om nye teknologier og blockchain, men sortering ved håndkraft. I 2020 blev det til 7400 ton tøj og tekstil. Det sælger Steen Trasborg videre til lande som Rumænien, Bulgarien, Polen og Makedonien, hvor der ifølge ham er langt større efterspørgsel på genbrugt tøj.

“Hvis du har en månedsløn, der svarer til 1600 danske kr., så er det pludselig ikke så vigtigt at have jakken i den sidste nye farve. I andre lande bruger man endda kræfter på at reparere sit eget tøj, når det går i stykker. Tænk, det gjorde man også i Danmark engang,” kommer det fra tøjindsamleren.

Ifølge ham er det i dag kun omkring halvdelen af det indsamlede tekstil han får i containerne, der har en kvalitet, hvor det kan bruges igen. Resten bliver solgt videre som tøjaffald. Her bliver det enten brugt til fyld i bilsæder eller brændt, lyder det fra Steen Trasborg, der seneste regnskabsår omsatte for 24 mio. kr.

Der er til gengæld også tøj af god kvalitet, der bliver smidt ud, inden Trasborg har muligheden for at få fat i det. Affaldsanalysefirmaet Econet vurderede i efteråret, at danske tøjmærker, butikker og varehuse årligt sender 677 ton nyt tøj og tekstil direkte til forbrænding.

“Det lyder mærkeligt, vi skal til at lave en drastisk ændring i Danmark med at indsamle genanvendeligt, uden der tages hul på, hvor pengene skal komme fra,” siger Steen Trasborg.

Forsiden af Børsen Bæredygtig
BØRSEN BÆREDYGTIG
2. mar 2021