Den seneste udvikling hos det statsejede selskab Energinet har skabt mere end rynkede bryn hos interesseorganisationen Dansk Erhverv.
For nyligt varslede Energinet, der driver og ejer den centrale del af det danske elnet – ofte omtalt som elnettets motorvejsnet – store prisstigninger.
Stigninger, der vil ramme især udviklerne af sol- og vindparker på land, hvilket har fået flere virksomheder i branchen til at rejse bekymring for, at projekter bliver lagt ned.
Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv er der tale om markante stigninger, der samtidig stikker af fra de prisstigninger, som indtil nu er meldt ud fra de omkring 40 elnetselskaber, der tilsammen ejer resten af elnettet – det såkaldte distributionsnet.
“Når man kigger på distributionsselskaberne, som står i den samme udfordring, og ikke ser de samme stigninger, så bliver man en smule, hvad er det, der sker her?” siger Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv.
Konkret er prisen for at få tilsluttet projekter til distributionsnettet steget mellem 10 og 37 pct. fra 2023 til 2024, mens de seneste stigninger fra Energinet svarer til mellem 102 og 150 pct., når beløbet stiger 1. januar næste år.
“Det kan lede til en bekymring for, at man bruger pengene forkert, simpelthen,” siger Ulrich Bang.
“Det kan lede til en bekymring for, at man bruger pengene forkert, simpelthen
Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef, Dansk Erhverv
I har jo før kritiseret Energinet for ikke at udbygge hurtigt nok. Nu investerer de så i udbygningen. Hvad skal der til for at gøre jer tilfredse?
“Vi kan ikke gennemskue, hvad der sker. Det er en sort boks, og det kritiserer vi. Vi kan se, at regningerne stiger, antallet af medarbejdere eksploderer. Men vi kan ikke se hvorfor.”
Hvis Danmark skal nå en reduktion af CO2-udledningen på 70 pct. i 2030, vil det kræve investeringer på mellem 41 og 62 mia. kr. i distributionsnettet og 38-48 mia. kr. i transmissionsnettet, afhængig af hvordan el bliver brugt, anslog en analyse fra 2020 fra klimapartnerskabet for energi og forsyning.
Ulrich Bang understreger, at der generelt er høj tillid til statsejede monopolselskaber, men at tilliden også forudsætter, at “man kan se, at der ikke bliver puttet med et eller andet”.
De seneste prisstigninger holder sig inden for den politiske ramme, men ændringerne påvirker flere af interesseorganisationens medlemmer, hvis projekter inden for sol og vind på land ikke længere er en god forretning.
Hos Energinet anerkender områdeleder Marie Budtz Pedersen, at Energinets indkøb kan sammenlignes med elnetselskabernes indkøb til distributionsnettet. Det er samme type udstyr, der skal bruges til begge opgaver, forventer hun.
Forskellen skal formentlig findes i, hvordan omkostningen ved at udbygge de to dele af elnettet bliver dækket, mener hun.
“Der er forskel på de metoder, vi bruger til at sende omkostningsstigningerne videre til henholdsvis forbrugere og producenter. Hos Energinet er det et krav, at stigningerne år for år afspejler de nyeste indkøbsomkostninger ved at tilslutte producenter på en ret mekanisk måde,” siger hun.
“Der er fuld transparens omkring vores omkostninger
Marie Budtz Pedersen, områdeleder, Energinet
Her henviser hun til, at Energinet ikke har mulighed for at sende omkostninger til forbrugerne, men at producenter skal betale for den omkostning, deres anlæg medfører i Energinets del af elnettet.
“Alternativet er, at vi får forbrugerne til at betale prisstigningen. Det hverken må eller vil vi,” konstaterer hun.
Når det fører til store stigninger, er det imidlertid naturligt, at producenterne reagerer, vurderer hun. Men at Energinet skulle mangle gennemsigtighed, kan hun ikke genkende.
“Tarifregnskabet er en svær størrelse at gennemskue, men der er fuld transparens omkring vores omkostninger,” konstaterer Marie Budtz Pedersen og henviser til regnskabstallene, der er at finde på Energinets hjemmeside og i en årlig udgivelse.
Hun peger på, at Energinet derudover blandt andet gerne svarer på spørgsmål og afholder fyraftensmøder med branchen for at forklare systemet.
En mulig løsning, som Dansk Erhverv har peget på før, er at lade andre etablere og udbygge elnettet, hvis det kan gøres hurtigere og billigere, end Energinet er i stand til. Et mere fleksibelt system kan også reducere systemomkostningerne, mener Ulrich Bang.
“Det kan være direkte linjer eller batterier, som man arbejder på i Storbritannien. Det kan reducere omkostningerne. Men Energinet har for at sige det diplomatisk ikke lænet sig meget ind i, hvad man gør i andre lande.”
Hos Energinet peger Marie Budtz Pedersen på, at der de seneste år er kommet bedre muligheder for blandt andet såkaldt direkte linjer, hvor der etableres en forbindelse direkte til forbruget ved at placere det samme sted uden at benytte det offentlige elnet. Hun tilføjer, at Energinet “løbende afsøger de bedste og billigste transportløsninger uanset om det så er netforstærkning, batterier eller mere avancerede markedsløsninger.”
Hun opfordrer derfor Dansk Erhverv til at drøfte idéerne med Energinet. Samtidig peger hun på, at energiudviklere kan spare store beløb ved at placere solceller og vindmøller sammen og ved at sikre, at de ikke beder Energinet om mere plads i elnettet, end de reelt har brug for.
“Når det koster noget at bestille kapacitet i elnettet, betyder det også, at energiudviklerne har fået et incitament til at tænke i hybridløsninger og direkte linjer, så de kan være med til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling,” siger hun.
