Dansk Erhverv: Omstridt lovforslag kræver blødere krav til uddannelse

Et omstridt lovforslag er i disse dage på vej gennem det politiske system.

Det drejer sig om revisorernes område, hvor konkurrencen står til at ændre sig. 

Fra næste år skal de første børsnoterede virksomheder levere bæredygtighedsrapporter, der på linje med finansielle regnskaber skal være blåstemplet af en revisor. 

De kommende krav til erhvervslivet ventes at lægge pres på systemet, og derfor vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) åbne for, at andre end statsautoriserede revisorer kan godkende regnskaberne. Fredag i sidste uge blev ministerens lovforslag førstebehandlet i Folketinget.

Uddannelse

Nu foreslår Dansk Erhverv, at man kan uddanne sig til revisor i bæredygtighed uden nødvendigvis at være statsautoriseret revisor, som i dag kan godkende de grønne regnskaber. 

“Vi skal sikre tilliden ved at stille passende krav til uddannelse, erfaring og kompetence, som vi kender det fra revisoruddannelsen,” siger Louise Riisgaard, branchedirektør i Dansk Erhverv. 

Dansk Erhverv advarer mod lovforslaget, som de mener, i værste fald vil underminerer pointen med csrd – at skabe gennemsigtighed og nedbringe aftrykket på klimaet. 

“Forslaget bør tages af bordet, alternativt udskydes, så der er tid til at udvikle en bedre model for uddannelse af erklæringsgivere,” understreger Louise Riisgaard. 

“Vi ser ikke en decideret flaskehals, men på sigt kommer vi til at mangle revisorer. Det er en stor udfordring for samfundet.”

Konkurrenceforvridende 

Dansk Erhvervs forslag rammer ned i et omdrejningspunkt for kritikken fra erhvervsorganisationer. Problemet er set med deres øjne, at der ikke er de samme uddannelseskrav til de kommende nye konkurrenter.

“Vi er ikke lukket på, at det kun skal være revisorer, der skal kunne afgive erklæringer. Vi ser gerne mere konkurrence, men det afgørende for os er at sikre tilliden til erklæringerne. Uden den vil markedet ikke belønne virksomheder, der investerer i bæredygtighed,” siger Louise Riisgaard. 

Som lovforslaget ser ud nu, skal de nye udbydere af erklæringer ikke have uddannelse inden for revision for at kunne blåstemple klimaregnskaber. Det er ifølge revisorernes brancheorganisation FSR konkurrenceforvridende over for deres medlemmer, der er underlagt strenge krav for blandt andet relevante kurser, og at de kan blive stillet personligt til ansvar for revisionen. 

To tilsynsordninger 

Lone Strøm, adm. direktør i FSR, kan ikke genkende bekymringen om en fremtidig mangel på revisorer, når de kommende rapporteringskrav fra EU de kommende år bliver en realitet for danske selskaber. 

“Vi har uddannet mere end 1100 revisorer til at løse opgaven. Så det er simpelthen ikke rigtigt, at vi ikke er nok,” siger hun. 

Lone Strøm mener, at det er godkendte revisorer, der skal løse opgaven sammen med de finansielle regnskaber. Hun er skeptisk over for, om uddannelsesniveauet bliver tilstrækkeligt højt, når det kommer til forslaget fra Dansk Erhverv. 

“Vi synes, man skal være godkendt revisor med en overbygning, der hedder bæredygtighed. Man bør kigge på de kommende erklæringsudbydere, der ikke er revisionsuddannet, og sørge for, de kommer op på samme kvalitetsniveau og hører under samme krav,” siger Lone Strøm. 

Hun lægger vægt på, at erklæringsudbyderne og revisorerne ikke er underlagt samme tilsynsordning. Revisoren er underlagt tilsyn af Erhvervsstyrelsen, mens de nye erklæringsudbydere er underlagt Den Danske Akkrediteringsfond Danak. 

“Vi synes, det er yderst problematisk, at erklæringsudbyderne ikke kommer til at høre under samme tilsynsmyndighed. Det burde dybest set være under samme myndighed, hvis ikke det skal resultere i forskellige niveauer,” siger Lone Strøm.