Inden for få år skal CO2 fra blandt andet københavnernes madrester pumpes ned under havbunden.
Det vil det danske biogasselskab Bigadan være med til at sikre som en af de første virksomheder i kæden inden for lagring af CO2 i Danmark.
Indtil nu er CO2’en røget ud i atmosfæren, når madaffald fra de københavnske husstande bliver til biogas i siloer og herefter klargjort til at blande i brændstoffer til lastbiler eller til varme i industrien.
Men fremover skal den CO2 udgøre kernen i Bigadans nye forretningsben med klimakreditter, fortæller Henrik Iversen, der er salgschef i selskabet. Der er tale om et spritnyt marked for både Bigadan og potentielle kunder, og derfor bliver tilgangen også rimelig åben, siger han:
“Vi spørger kunderne: Kan vi lave noget sammen, der giver mening?”
FAKTA
Forstå klimakreditter
Klimakreditter anses for at være en nøglebrik i at nå klimamålet i 2050, især i lyset af nye teknologier som lagring af CO2 i undergrunden kaldet carbon capture and storage. Alligevel er kreditterne udskældte pga. tidligere skandaler om greenwashing.
Når et firma som Bigadan fanger CO2 og leverer det til Nordsøen, får selskabet udstedt klimakreditter, som kan sælges videre til virksomheder, der vil trække udledning fra i deres CO2-regnskab.
Der findes overordnet to typer klimakreditter:
Removal-kreditter
Denne klimakredit er relativt dyr, da den kræver teknologi, som er ny og omkostningstung. Kreditten anses for at være den mest effektfulde, da man kan måle mere sikkert på CO2-besparelsen.
Denne kredit udstedes, ved at et firma forebygger eller fjerner CO2 fra atmosfæren ved f.eks. at lagre CO2 i undergrunden eller ved at plante skov.
Avoidance-kreditter
Denne kredit er billigere og har bragt stor debat og kritik om greenwashing, hvor den reelle CO2-redukton er tvivlsom. Her kan et firma betale f.eks. landbrugsselskaber for at undlade at fælde skov eller investeringer i vedvarende energikilder som solceller.
Virksomheder modregner den undgåede CO2-udledning i sit eget regnskab. Der har dog i årenes løb været flere eksempler på tvivlsomme projekter eller direkte fup, hvilket har fået nogle virksomheder til at holde sig fra købet af klimakreditter.
Kilde: Tænketanken Frej
Ukendt marked
Bigadans nye forretningsområde udspringer af en aftale om at lagre CO2 i Nordsøen senest i 2026, som regeringen og kemivirksomheden Ineos står bag, og det har bragt klimakreditter på dagsordenen.
Kreditterne skal være med til at gøre lagring af CO2 til et kommercielt marked i Europa. Her kan virksomheder, der ikke kan banke CO2-udledningen ned til nul, købe såkaldte removal-kreditter, hvor man opfanger CO2 f.eks. fra industrivirksomhedernes skorstene, før det lander i atmosfæren.
Sammen med andre danske virksomheder skal Bigadan finde sin plads i at sælge klimakreditterne, der er et hastigt voksende, men også omdiskuteret marked.
Bigadan fik tidligere i år ca. 27 mio. kr. via statens NECCS-pulje til at gå ind i markedet for CO2-fangst.
Pengene kommer med et krav om at lagre 90 pct. af 175.000 ton CO2 senest i 2032. Hvis det ikke lykkes, får Bigadan en bøde af staten.
Skal det løbe rundt økonomisk, skal Bigadan ifølge Henrik Iversen sælge klimakreditter til ca. 50 virksomheder, primært nordiske finanshuse. Med hans egne ord har Bigadan “hånden på kogepladen”.
Og det kræver, at selskabet er trukket i arbejdstøjet, mener Henrik Iversen, da det frivillige marked har længere udsigter til regulering.
“Markedet for klimakreditter er kontroversielt, så vi gør meget ud af at forklare processen bag kreditten,” siger han og henviser til bl.a. livscyklusanalyser, målinger for at sikre, at CO2’en bliver i havbunden, og tilsyn:
“Det er dokumentation af hele forløbet, der skal bære produktet.”
Skandalerne
Klimakreditter har sendt flere virksomheder ud i anklager om greenwashing, hvilket Arla f.eks. oplevede i forbindelse med et stort skovprojekt på øen Borneo. Mens mejerigiganten markedsførte produkter som CO2-neutrale, var 13 pct. af den beskyttede skov på øen brændt eller fældet, skrev Politiken.
På globalt plan opfordrede Brasiliens miljøminister Mariana Silva i sommer til agtpågivenhed på området for kreditter efter en sag, hvor kriminelle bander angiveligt har fusket med CO2-kreditter baseret på stjålen jord fra verdens største regnskov, har Financial Times beskrevet.
Det giver produktet troværdighed, at vi kan levere noget, som er reguleret, og ikke noget fra et vildt marked. Vi ser frem til krav fra EU og FN
Henrik Iversen, salgschef, Bigadan
FN blåstempler
I forbindelse med klimatopmødet COP29 i Baku i november slog medlemslandene i FN fast, at der skal gøres op med klimakreditternes tvivlsomme fortid. Der skal nu bygges et gennemsigtigt og kontrolleret marked med klare retningslinjer, men hvornår det vil være på plads, er endnu ikke afklaret.
“Det betyder meget. Det giver produktet troværdighed, at vi kan levere noget, som er reguleret, og ikke noget fra et vildt marked. Vi ser frem til krav fra EU og FN, men det er en lang proces,” siger Henrik Iversen.
En af kritikpunkterne fra eksperter og politikere er, at virksomheder kan se det som en doven smutvej til et mere grønt regnskab. Eller at kreditterne bliver en stopklods for at prioritere investeringer i at udvikle grønne løsninger eller sænke aftrykket.
Henrik Iversen peger på markedet for grønt brændstof, som langtfra er modent endnu. Her skal på sigt bruges CO2 til den løsning, hvilket Bigadan gerne vil levere, når markedet er klart, siger han.
“Mens vi venter på det, kan vi hjælpe med at indfri klimamål ved at lagre CO2 og sælge klimakreditter til dem, der ikke kan komme ned på nul udledning.”
