“Det er et fuldstændig afgørende instrument for Danmark og Europas klimamål.”
Klimaminister Lars Aagaard (M) bruger store ord, når han taler om teknologien bag fangst- og lagring af CO2 (CCS). Ordene falder på dagen, hvor Energistyrelsen netop har åbnet for en milliardstor støttepulje til løsningen.
“Det er ikke småpenge. Det er ikke hver dag, at der åbner en tilskudspulje med 28 mia. kr.,” siger Lars Aagaard.
Men de danske politikere har været for fodslæbende med at investere i teknologien, og derfor kan Danmark nu takke Norge for, at klimamålene bliver nået, mener en førende forsker på området.
Klimarådet, der monitorerer regeringens klimaindsats, frygter desuden, at de sene investeringer kan udfordre Danmarks position på det spirende marked. Ministeren er nemlig langt fra alene om at stemple klimateknologien som “afgørende”.
Både FN’s klimapanel, Det Internationale Energiagentur (IEA) og eksperter vurderer, at løsningen, hvor CO2 suges fra industrivirksomhedernes skorstene og lagres under jorden eller på havbunden, spiller en central rolle, hvis Danmark og Europa skal nå klimaneutralitet.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) skal der lagres 1,6 mia. ton CO2 om året for at indfri Paris-aftalens mål.
Det er ikke, fordi Danmark er håbløst bagefter. Det er gået langsomt med at udvikle projekterne i hele verden, slår Peter Møllgaard, forperson for Klimarådet, fast.
“Både globalt og i Danmark har man måske ikke haft teknologien øverst på prioriteringslisten, men i stedet fokuseret på andre tiltag for at reducere udledningerne,” siger han.
mia. kr. er der i det nye CCS-udbud
Alligevel skrev rådet i et diskussionsoplæg i september, at “Danmark har satset sent på kulstoffangst- og lagring”. Og Peter Møllgaard frygter da også, at det vil sætte sit aftryk.
“Det kan betyde, at der går længere tid, før vi har opbygget kompetencer til at udnytte teknologien fuldt ud. Og i mellemtiden vil vi formentlig skulle trække på andre landes kompetencer,” siger han.
Det har vi faktisk allerede været nødt til at gøre, men mere om det senere. Først skal vi lige forbi de nogle af de projekter, der er gang i på dansk jord.
I 2023 skulle en ny strategi sikre bedre rammevilkår for CCS-projekter, og der er afsat 38 mia. kr. til at støtte teknologien via støttepuljer. Indtil nu har tre biogasselskaber, herunder giganten Biocirc, modtaget midler til CO2-fangst.
Ørsted har desuden tidligere sikret sig 8 mia. kr. til både at fange og lagre CO2 og er klar til at søge yderligere støtte fra den nyåbnede pulje på 28 mia. kr., fortalte direktøren til Børsen.
For halvandet år siden indviede kong Frederik Projekt Greensand på Esbjerg Havn, som skal lagre CO2 i det gamle oliefelt Nini West i den danske del af Nordsøen. Greensand er det mest modne lagringsprojekt i Danmark og står klar til at modtage CO2. Det vil dog først være i kommerciel drift til næste år.
Bifrost, et andet transport- og lagringsprojekt, ventes først at være klar i 2030. Hertil kommer en række tilladelser til selskaber, der vil efterforske CO2- lagring i den danske undergrund. F.eks. til et samarbejde mellem Ørsted, Equinor og Nordsøfonden.
Tilbage til betydningen af den norske udvikling.
Ørsted skal nemlig, med støtten på 8 mia. kr. i ryggen, sejle 430.000 ton CO2 om året til det nyåbnede kommercielle lagringsanlæg i Norge, Northern Lights – det første af sin slags i verden. Klimagassen skal fanges på de danske kraftvarmeværker Avedøreværket og Asnæsværket.
Northern Lights var det eneste projekt, der stod klar i tide, har Ørsted påpeget. Hvis selskabet ikke er klar til at fange og lagre CO2 i 2026, vanker der nemlig bøder fra den danske stat.
Og uden Northern Lights kunne Danmark altså heller ikke nå sine klimamål, lyder det fra Philip Fosbøl, lektor ved DTU Kemi, der har forsket i fangst- og lagring af CO2 i årtier.
“Vi er nødt til at takke dem for, at vi når det. Men vi er også nødt til at sige, at vi skulle have gjort det selv,” siger han.
Den norske stat har i projektet taget en stor del af risikoen og finansieret 80 pct. af anlægget. Det eksempel burde den danske regering følge, mener Fosbøl og peger på udbygningen af en infrastruktur.
“Der har været lidt for meget jubeloptimisme, hvor politikerne har troet, at det ville gå lynhurtigt med at bygge den infrastruktur, som de har i Norge. Problemet er bare, at nordmændene begyndte for ti-15 år siden,” siger Philip Fosbøl.
Den køber klimaminister Lars Aagaard (M) dog ikke. Den del bør ligge hos virksomhederne, der får del i støtten fra staten, mener han.
“Det er dem, der ved bedst og ikke en minister eller en embedsmand. Jeg har godt hørt folk snakke om den nødvendige infrastruktur, men jeg ved faktisk ikke, hvad det er for en infrastruktur, der er nødvendig,” siger han.
Synes du, at vi har været hurtige nok til at satse på fangst og lagring af CO2?
“Nej, det synes jeg ikke. Betyder det så, at vi ikke har lavet noget? Nej. Vi har virkelig haft tryk på i Danmark, og vi er kommet rigtig, rigtig langt på rekordtid.”
Er du enig i, at det er den norske regerings fortjeneste, at vi når vores klimamål?
“Jeg kan med sikkerhed sige, at Danmark ikke havde nået nogen af vores klimamål, hvis ikke vi havde importeret teknologi. Hvis man kun må bruge teknologiske løsninger, der er udviklet i Danmark, så er det opskriften på en klimakatastrofe.”
Men ville det ikke være bedre, hvis Ørsted kunne lagre CO2 her?
“Det afgørende er, at CO2’en bliver lagret. Klimaet er ligeglad med, om det bliver i Danmark eller Norge.”
Jamen, nu tænker jeg også i forhold til de danske forretningsmuligheder …
“Ørsted skal jo sejle det hen til et lager, der er klar til at modtage, og det er det norske lager som det første. Så kan de jo selv bestemme senere, om de vil tage fat i roret og sejle skibet til et dansk lager i stedet.”
“Hvis ikke Norge havde været så langt fremme, så havde vi slet ikke kunne nå i mål med vores klimapolitik
Philip Fosbøl, lektor, DTU Kemi
Synes du generelt, I har været lidt for optimistiske i forhold til, hvor længe de klimaløsninger, der skal omstille samfundet tager? Nu tænker jeg f.eks. også på, at du lige har udskudt brintrøret med tre år.
“For fire-fem år siden var renten lig med nul. Verden var en anden, og man så ting for sig, der kunne lade sig gøre. Men det er også den her regerings opgave at sige, at når man melder ændringer af tidsplaner ud, så er det det bedste skøn.”
Man har ikke spillet på for mange heste samtidig?
“Nej, for der findes ikke en enkelt klimaløsning.”
Der er bare blevet udpeget mange grønne erhvervseventyr, men lige nu ser det ud til, at vi enten halter bagefter eller udskyder tingene. Kan du ikke vælge én ting, der skal være Danmarks næste grønne erhvervseventyr?
“Jeg har valgt fire ting, som for mig er det helt store, der gør en forskel. Det ene er CCS. Det andet er udvikling af brint. Så er der at fjerne snubletråde for vedvarende energi på land. Og så skal vi finde en vej, så det danske havvindpotentiale kan blive udnyttet.”
Synes du, at vi står et godt sted?
“Jeg synes, at vi står et godt sted. Vi har landet en grøn trepart før sommer. Vi kan se vejen til at nå 70-procentsmålet. Og det synes jeg, er fantastisk. Så jeg synes, det går godt. Men det skal man ikke misforstå. The job ain’t over.”
