ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Danmark er næsten selvforsynende med olie og gas

Danmark nærmer sig igen at være selvforsynende med olie og gas, mens udviklingen i grønne teknologier som biogas, solceller og vindmøller er stagneret

Tyra-platformen i Nordsøen er blevet aktiv igen og er med til at gøre Danmark tæt på selvforsynende med olie og gas. Regeringen lægger nu op til at forlænge licenser i netop nordsøen.
Tyra-platformen i Nordsøen er blevet aktiv igen og er med til at gøre Danmark tæt på selvforsynende med olie og gas. Regeringen lægger nu op til at forlænge licenser i netop nordsøen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter en periode med konstant fremgang for grønne teknologier i det danske energimiks, er flere af teknologierne stagneret i deres udbredelse for nylig. 

 

Politik
Regeringen er klar til at fortsætte oliejagt frem til 2050
Pressemøde om totalberedskab i Danmark


Samtidig åbnede regeringen søndag for, at olie- og gasudvindingen i den danske del af Nordsøen kan fortsætte efter 2042, hvor den var planlagt til at blive standset. Folketinget har vedtaget et stop for udvindingen i 2050, hvor den nye udfasning ifølge regeringens forslag skulle finde sted.

Vi har i samarbejde med Erhvervslivets Tænketank samlet nogle af de nøgletal, der beskriver det danske energisystem i dag.

Vind og sol fylder mere, men kurven knækker det seneste år

Andelen af vind- og solkraft i Danmarks elforsyning er steget markant over det seneste årti og har været en central del af den grønne omstilling. Over de seneste et-to år er vindandelen imidlertid faldet. Det skyldes både, at der stort set ikke er sat vindmøller op, og at 2025 var et dårligt vindår med mindre blæst end i 2024.

Biogas løfter gasforsyningen, men udbygningen er gået i stå

Biogassens andel af det samlede gasforbrug er steget markant gennem de seneste år, og det har fortrængt fossilt naturgas. Siden midten af 2023 er fremgangen imidlertid bremset, fordi der ikke bygges nye biogasanlæg. Der er dermed længere til det såkaldte “grønne kryds”, hvor alt gasforbrug i Danmark er grønt. Ifølge de officielle prognoser vil det først ske i 2032, men selv det vil kræve en stigning i biogassens andel på ca. 10 procentpoint om året.

Efter markant produktionsfald: Tyra trækker gas op igen

Den danske produktion af olie og gas faldt medio 2019, først og fremmest fordi Tyrafeltet skulle renoveres. Men nu er Tyrafeltet tilbage og er i løbet af 2025 kommet op i omdrejninger. Det har betydet, at den danske selvforsyningsgrad med olie og gas i Q4 2025 var 94 pct.

 

Elprisernes nord-syd-split er skrumpet markant

Prisforskellen mellem Sverige-Norge og Tyskland-Danmark var i en periode markant, men er siden indsnævret. I januar 2025 lå prisniveauerne tæt på hinanden på tværs af de fire områder. 

Forsiden lige nu