Danica-chef: Der bør sættes en pris på at ødelægge naturen

Sidste år var der stadig selskaber, der manglede at anerkende deres påvirkning af og afhængighed af naturen og biodiversiteten. I dag er det et velkendt faktum, at biodiversitet er en forretningskritisk udfordring for de 30 selskaber – bl.a. Carlsberg, Danone og Nestlé – der indgår i Danica Pensions og Danske Banks biodiversitetsanalyse.

“Det går fremad, men udgangspunktet var lavt,” siger Mads Steinmüller.

Han har som chef for klima og natur i Danica Pension siden begyndelsen af 2023 sammen med sit team og Danske Bank kigget 30 børsnoterede selskaber fra porteføljen i kortene. Formålet er at vurdere, om et udsnit af de selskaber, koncernen investerer milliarder af kroner i, har styr på biodiversiteten.

“

Biodiversitet er en risiko for alle investorer, men der er lige nu ingen pris på risikoen

Mads Steinmüller, chef for klima og natur, Danica Pension

Formålet er også at følge selskabernes arbejde fremadrettet med måling og dialoger og i sidste ende for at forbedre virksomhedernes arbejde med biodiversitet.

“Biodiversitet er en risiko for alle investorer, men der er lige nu ingen pris på risikoen. For hvad koster det at fælde træer? Hvad koster det at forurene naturen,” spørger Mads Steinmüller.

Prisen er derfor ikke et håndfast tal, der kan plottes ind i investorernes regneark, men noget ubegribeligt og skønsmæssigt. Det gør ikke risikoen mindre, mener Mads Steinmüller.

“Vi ser tendenser til, at der kommer EU-regulering inden for bl.a. afskovning. Det vil sige, at lovgivningen sætter en pris på, hvad det koster et selskab i bøde at medvirke til afskovning i f.eks. Amazonas,” siger han og efterlyser mere lovgivning på området.

“Vi har brug for markedsmekanismer, der giver virksomhederne klare økonomiske incitamenter til at reducere deres negative naturpåvirkning. Det vil også være en måde, hvor investorerne kan få styr på deres biodiversitets- og naturrisici.”

Men tilbage til de 30 selskaber og deres arbejde med biodiversitet.

“I løbet af 2024 har vi set, at virksomhederne er begyndt at rykke sig. Flere er begyndt at undersøge, hvilken påvirkning de har på naturen og biodiversiteten både direkte i forretningen og gennem værdikæderne. Vi ser også nogle sætte konkrete mål for biodiversitet,” siger Mads Steinmüller, der p.t. har haft dialog med 22 af selskaberne.

Danica Pension arbejder med fem niveauer for graden og kvaliteten af selskabernes biodiversitetsarbejde. Der er ikke længere nogen selskaber på det laveste niveau, 0, men der er heller ingen på det højeste niveau, 4, og det var der heller ikke i 2023.

Derimod er andelen af selskaber på det næstlaveste niveau, 1, snævret ind fra 10 til 3 pct. i år. Det samme gælder for niveauet over, 2, hvor 17 pct. af selskaberne befinder sig mod 27 pct. i 2023, mens 80 pct. af selskaberne er på det næsthøjeste niveau, 3, mod 63 pct. sidste år.

“Vi ser stadig en stor variation på tværs af virksomhederne, nogle er nået rigtigt langt, det er typisk dem, der er vant til at arbejde med naturen og bruger naturen, og så har vi de virksomheder, der ikke er vant til at tage hensyn til naturen, og som stadig har svært ved at se, hvordan det kan gavne deres forretning at arbejde med biodiversitet.”

Hos Carlsberg fortæller bæredygtighedschef Simon Boas Hoffmeyer, at man fra arbejdet på klimaområdet er vant til at have en dialog med investorerne.

“Når det gælder biodiversitet, bærer det præg af, at vi alle stadig forsøger at finde ud af, hvordan vi skal kvantificere og håndtere arbejdet. Jeg har lige så mange spørgsmål til investorerne, som de har til mig,” siger Simon Boas Hoffmeyer, der oplever arbejdet med investorer som “super positivt”.

“Vi lærer af hinanden, og vi møder stor forståelse for, at vi begynder at handle, så må vi måle og veje senere.”

grth@borsen.dk